Søgeresultater: 20

Litteraturforsker F.J. Billeskov Jansens introduktion til Søren Kierkegaard, hvor analyse og tekstudgivelse går hånd i hånd og tilsammen skaber en tekstkritisk og original formidling af den store filosofs liv og tanker. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

En alfabetisk gennemgang af Søren Kierkegaards begreber har til formål at kunne finde en gennemgang af hans temaer eller begreber udelukkende ved et opslag, men naturligvis griber mange temaer ind i hverandre, og så bliver det til flere opslag, hvilket dog ikke er så galt, for dermed får man mere viden om den store filosof. Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk. Imidlertid har det den fordel, at man formentlig får lyst til at læse videre om begreber og værker, hvilket der naturligvis også bliver henvist til i bogen.

'At være sig selv' er en introduktion til forfatterskabet af den danske teolog, filosof og forfatter Søren Kierkegaard (1813-1855). Bogen er til enhver, der har lyst til at stifte bekendskab med Kierkegaards tænkning og værker uden nødvendigvis at vide noget om ham på forhånd. Den giver et bredt overblik over Kierkegaards forfatterskab, hvis den læses fra ende til anden, men da hvert kapitel behandler et bestemt tema, kan de enkelte kapitler også læses selvstændigt.

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.

I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det.

"Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.

Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk.
Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker.

Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie".

"Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk".
- Niels Jørgen Cappelørn, direktør,
Søren Kierkegaard Forskningscenteret

"... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet."
- Berlingske

Søren Kierkegaard kan nok siges at være Danmarks største filosof, og professor Johannes Sløk har gennem sit lange virke som teolog, idehistoriker og filosof gjort sig til ekspert i hans filosofi. I "Kierkegaard – humanismens tænker" redegør Johannes Sløk for modsætningen mellem Kierkegaards eksistenstænkning og hans spekulative systemtænkning, og han udpeger lidenskaben som det centrale element, der adskiller Kierkegaards tanker fra al spekulativ filosofi. Johannes Sløk lægger vægt på de mange humanistiske elementer i Kierkegaards filosofi, samt hvordan Kierkegaard placerer sig i forhold til sine forgangsmænd og sin eftertid.

Kunsten at være menneske af Lise Søelund er en introduktion til den danske teolog, filosof og forfatter Søren Kierkegaard (1813-1855). Bogen er skrevet til den nysgerrige og alment interesserede læser, som har lyst til at stifte bekendtskab med Kierkegaards tænkning og værker uden nødvendigvis at vide noget om ham på forhånd. Bogen giver et bredt overblik over Kierkegaards forfatterskab, hvis den læses fra ende til anden, men da hvert kapitel behandler et bestemt tema, kan de enkelte kapitler også læses selvstændigt. Hvorfor endnu en bog om Søren Kierkegaard? Fordi Kierkegaard er mere aktuel end nogensinde: hans tema om at træffe valg i en tid, hvor et hav af muligheder og manglende retningslinjer kan virke lammende, hans beskrivelse af angst som alment menneskelig og evigt gyldig, hans leg med identiteter, som er skræddersyet den Facebook-tid, vi lever i, osv. Kierkegaards filosofi kan berige vores liv, og hans tanker bør være tilgængelige for alle, der har lyst til at prøve at se tilværelsen gennem hans øjne. Også maleren Asger Jorn (1917-1973) var i perioder stærkt optaget af Søren Kierkegaard. Derfor har vi valgt at lade Kierkegaards tekster spejle i en række af Jorns værker i Museum Jorns Samlinger. Mag. art. Johanne Marie Behrmann har dertil skrevet et kunsthistorisk essay med titlen ”Man skal digte og male for sig selv”. Bogens forfatter, Lise Søelund, har i øvrigt i en årrække afholdt foredrag og studiekredse om Kierkegaards tænkning, og hun har desuden et bredt forfatterskab bag sig. Udgivelsen er støttet af AOF Silkeborg, BDO Silkeborg, Galerie Moderne Silkeborg, Museum Jorn, Silkeborg IF Invest A/S, Skabertrang / Silkeborg Bogtryk og TurismeSilkeborg. Bag Forlaget Campus Bindslevs Plads står samarbejdspartnerne TH. Langs HF & VUC, Th. Langs Skole, Kornmod Realskole, Handelsskolen – Silkeborg Business College, Silkeborg Medborgerhus, Den Kreative Skole og Silkeborg Bibliotekerne. Fakta om bogen Lise Søelund: Kunsten at være menneske. En introduktion til Søren Kierkegaards tænkning. Med 13 gengivelser af Asger Jorns værker og et kunsthistorisk essay af mag. Art Johanne Marie Behrmann. Redaktion Per Hofman Hansen, Cecilie Laskie og Lars Bornæs. Forlaget Campus Bindslevs Plads, 2013.

På spring med Kierkegaard gør det muligt at få overblik over og indblik i Kierkegaards tænkning. Bogen fungerer som en usædvanlig brugervenlig dåseåbner til den store tænkers forfatterskab.

Kierkegaard er en indføring i Søren Kierkegaards forfatterskab.

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards grundproblem, at kristendommen er liv og ikke viden, og at det derfor er paradoksalt at skrive om at blive kristen i stedet for at leve kristendommen, gennemgår lektor og adjungeret professor Ettore Rocca de centrale begreber i Kierkegaards forfatterskab. Herunder bl.a. det æstetiske, friheden, angsten, troen, kærligheden og fortvivlelsen.

Bogen følger Kierkegaard fra hans litterære debut til hans sidste kamp mod den institutionelle kristendom. Den giver et indblik i Kierkegaards forhold til den kulturelle samtid og til traditionens centrale skikkelser som Sokrates, Luther og Hegel. Desuden fortæller Rocca om Kierkegaards vigtigste livsrelationer, nemlig faderen, Regine og biskop Mynster, men bestræber sig samtidig på at afmytologisere deres betydning for forfatterskabet.

Ud fra Kierkegaards begrebsunivers behandler bogen en række spørgsmål om individualitet, frihed og religion, som er ligeså relevante i dag som på Kierkegaards tid.

Da Lord Byrons udgave af den romantiske heltetype nåede Danmark efter hans død i 1824 blev begrebet "det interessante" afgørende for den danske romantismes forståelse af Byrons melankolske, rebelske outsider, der spillede en essentiel rolle i den engelske romantiske litteratur. Kierkegaard var den af de danske forfattere, der kredsede mest om begrebet "det interessante", og ved at sammenligne den byroniske helt med hovedpersonen i Kierkegaards mesterværk Forførerens dagbog åbner Carl Henrik Koch op for en helt ny tolkning af bogen.

Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Løgstrups hovedværk om Søren Kierkegaard. Den flankeres i Løgstrup Biblioteket af den mindre udgivelse 'Kierkegaards og Heideggers eksistensanalyse og dens forhold til forkyndelsen'.

Søren Kierkegaards forfatterskab er et eksistentielt kalejdoskop, som virkeligheden er det. Ikke to liv er ens, og ikke to individer anskuer tilværelsen fra samme vinkel, så det er en livslang proces at opdage, tilegne sig og undre sig over de ufattelige, ubegribelige og uoverkommelige forhold og vilkår, som eksistensen er underlagt. I bogen bliver der givet udblik til menneskelivet, indblik i forfatterskabet og tilbageblik på sit eget liv fra Kierkegaards side. Han så det som en bunden opgave at sætte fingeren på det, der værker hos mange mennesker, og gøre dem begribeligt, at der er forskel på at leve i en slags biologisk tilstand og så at være til eller have en tilværelse med en åndelig tilgang. Det er en bog, hvor Kierkegaard får mest muligt at skulle have sagt, hvorfor det ikke er en almindelig introduktion, men en ualmindelig indføring i et liv og en mands omfattende, indsigtsfulde refleksioner.