Søgeresultater: 35

"Til trøst" tager sit udgangspunkt i et brev, Søren Kierkegaard skrev mellem jul og nytår 1847 til sin brors kone, Henriette Kierkegaard, som havde pådraget sig en håbløs sygdom, der bandt hende til sengen resten af livet. Johannes Møllehave læser dette brev og lukker det op ved hjælp af Kierkegaards opbyggelige taler og særligt "Kjærlighedens Gjerninger", som han netop havde udsendt, da han skrev brevet.

Samtidig med at bogen er en læsning af dette brev, rummer den også en nutidig sjælesørgers erfaringer og overvejelser. "Til trøst" er et forsøg på at bringe trøst og opmuntring i vore dage.

"Det er en af de mest trøsterige bøger, jeg mindes at have læst, og det er uden tvivl Møllehaves bedste bog til dato ... Jeg mindes ikke at have læst en bog af Møllehave, der til trods for mængden af indfald er præget af så stor ro."
- Lars Tjalve, Kristeligt Dagblad

"Møllehaves utrolige spændvidde og erfaringsrigdom gør ham til en af de mest inspirerende kristne argumentatorer jeg kender til. Han er et menneske, der altid taler op til tilhørerne og kvalificerer det han rører ved. Hans tolkninger øser lige tvangfrit af dagligdagens tildragelser som af verdenslitteraturen."
- Bettina Heltbert, Politiken

Carl Henrik Koch har skrevet flere bøger om Søren Kierkegaards banebrydende filosofi, men i denne bog tager han et skridt tilbage i tiden og ser på den mand, hvis filosofi havde en afgørende indflydelse på Kierkegaards religiøse tankegang. Adolph Peter Adler var både filosof og præst, men er langt mindre kendt end sin arvtager. Kierkegaard så ham imidlertid som så vigtig en tænker, at han i 1846-1847 skrev Bogen om Adler. Selvom bogen først blev udgivet efter forfatterens død, så han den selv som et skæringspunkt i hans eget forfatterskab.

Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst.

Søren Kierkegaard er berømt verden over som den vigtigste danske filosof til dato og forfader til eksistentialismen. Hans tekster er elegante og evigtgyldige, men kan indimellem være svære at forstå selv for folk, der er velbevandrede i filosofiens verden. Med denne lille og overskuelige bog viser professor Johannes Sløk, hvad Kierkegaards anliggende var, og gør således Kierkegaard tilgængelig for alle, der interesserer sig for ham og hans filosofi. Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Søren Kierkegaard er Danmarks mest betydningsfulde og internationalt berømte filosof. Hans tekster læses over hele verden og har haft en markant indflydelse på filosofihistorien. I denne bog redegører Carl Henrik Koch for to af nøglebegreberne inden for Kierkegaards tekster, nemlig det komiske og det pludselige, ligesom begrebet kategorier bliver undersøgt fra både en kantiansk og hegeliansk vinkel.

Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Litteraturforsker F.J. Billeskov Jansens introduktion til Søren Kierkegaard, hvor analyse og tekstudgivelse går hånd i hånd og tilsammen skaber en tekstkritisk og original formidling af den store filosofs liv og tanker. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

En alfabetisk gennemgang af Søren Kierkegaards begreber har til formål at kunne finde en gennemgang af hans temaer eller begreber udelukkende ved et opslag, men naturligvis griber mange temaer ind i hverandre, og så bliver det til flere opslag, hvilket dog ikke er så galt, for dermed får man mere viden om den store filosof. Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk. Imidlertid har det den fordel, at man formentlig får lyst til at læse videre om begreber og værker, hvilket der naturligvis også bliver henvist til i bogen.

I et samfund, hvor vi har flere muligheder end nogensinde, er der også mange flere valg at træffe. Den angst, det medfører, gør Søren Kierkegaards tanker mere relevante end nogensinde før. Filosof og etnolog Lise Søelund fortolker og formidler elegant den store filosof, så det er til at genkende for enhver med Facebook Blues.

Søren Kierkegaard sætter i værket Philosophiske Smuler fingeren på nogle ømme steder og gør os alle bevidste om, at der er noget, vi skal tænke over, træffe valg omkring og finde løsninger på. Hans relevans for det moderne menneske skyldes dels, at hans pointer er almenmenneskelige, hvorfor det naturligvis må gælde til alle tider og for alle mennesker, og dels at de menneskelige vilkår, som han behandler, er blevet endnu mere relevante, end de faktisk var på hans egen tid. Det er eksistentielle vilkår, der presser sig på, efterhånden som vi modnes og får behov for at blive ansvarlige i vort eget liv. Kierkegaard understreger, at et menneske har muligheder og frihed til at vælge veje i livet, men at det medfører nogle følgetilstande, der er af den mindre behagelige art. Det er dog en kendsgerning, at vil man være sig selv, så må man stå ved den, man er.

"Forholdet til Gud kan aldrig træde i stedet for eller erstatte forholdet til ‘verden‘, thi det er slet ikke i den forstand af ordet noget forhold, men et forholds forudsætning og dermed gylddiggørelse."



I "Da Kierkegaard tav" undersøger Johannes Sløk Søren Kierkegaards eksistentialisme i forhold til Gud og verden og de grundlæggende problemer, der opstår mellem det kristne livssyn og det at være menneske.

"Hvad er et primitivt genis betydning? Det er ikke så meget at bringe noget absolut nyt frem; thi der er egentlig ikke noget nyt under solen; men det er at revidere det almenmenneskelige, de fundamentale spørgsmål."

Søren Kierkegaard er nok Danmarks mest berømte filosof, og hans tanker har inspireret mennesker i hele verden. Harald Høffding gennemgår de forskellige aspekter af Søren Kierkegaards filosofi og fortæller endvidere, hvordan hans filosofiske anskuelser kan relateres til hans egen komplicerede personlighed. Alt i alt giver bogen et spændende og helstøbt billede af legenden. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

Filosoffen Anders Fogh Jensen har med denne bog sat sig for at spørge sin verdensberømte fagfælle Søren Kierkegaard om, hvordan han skal leve sit liv. Og de svar han får, deler han gavmildt med læseren i en personlig, underholdende og letforståelig form.
Men er Kierkegaard nu den rette at stille netop det spørgsmål?
Ja, siger Anders Fogh Jensen; Kierkegaard er et godt bud, ikke bare fordi han tænkte bedre end de fleste, men også fordi hele hans forehavende i livet handlede om at beskrive, hvad et menneske er, og hvordan det kommer til at leve et godt liv.