Søgeresultater: 9

Bogen handler om en vigtig side af den udvikling i kultur og samfund, som reformationen førte med sig: præstegården.

Jørgen K.’s korte liv kom til at centrere sig om Det teologiske fakultet i Århus, hvor han tog sin uddannelse og havde sit virke. Han interesserede sig især for fire områder: videnskabsteori og hermeneutik, herunder digtningens rolle; teologi og religiøs tro; menneskesynet, hin enkelte, ikke mindst som det bliver reflekteret hos Søren Kierkegaard; og endelig synet på samfundet og institutionerne. Men det var karakteristisk for ham. at han tænkte bredere og spændte videre end alle andre i sin tid.

Bogen falder i tre spor: Et biografisk spor, der fortæller om Jørgen K.’s opvækst og korte og engagerede liv, bl.a. baseret på samtaler med en række af de mennesker, der kendte Bukdahl, fra Kjeld Holm og Margrethe Auken og Peter Kemp til Jørgen K’s søster og børn. Et spor, der afdækker Jørgen K. Bukdahls tænkning og teoretiske position, og endelig et aktuelt spor hvori Nils Gunder Hansen reflekterer over betydningen af Bukdahls tanker i vores egen tid.

Hvad er offentlighedsteologi? I denne bog belyser en række artikler sammenhængen mellem kristen tro, religiøs praksis og kirkens rolle i et åbent, pluralistisk og sekulært samfund.

I et tilgængeligt sprog introducerer bogen til de to tænkere og deres tid, og der stilles skarpt på hovedpunkterne i den voldsomme kritik, Løgstrup rettede mod Kierkegaards syn på mennesket, menneskelivet, kærligheden og kristendommen. 

Udvidet og revideret udgave af Svend Andersens roste bog om Løgstrup, som giver en introduktion til forfatterskabet inden for områderne filosofi, etik og teologi.

Bogen ser nærmere på behovet for en ny reformation.

K.E. Løgstrup og Villy Sørensens indbyrdes forhold er aldrig blevet undersøgt. Det råder denne bog bod på.

Med udgangspunkt i Thorkild Grosbøll og via interviews udbredes perspektivet til at dække en række på 12 moderne teologer, hvis teologi præsenteres

Tidehverv blev til i protest mod den sentimentaliserede og mere og mere inderlige og kælne kristendom, der havde vundet indpas i de første årtier i det tyvende århundrede. Målet, stærkt inspireret af Luther og Kierkegaard, var en kirke, der koncentrerede sig om forkyndelsen af evangeliet frem for at dyrke fromhed og gode gerninger.

Det skete med fynd og klem og stor selvsikkerhed, og det var ikke helt tilfældigt, at en udbredt definition af Tidehverv lød: ”Gud er alt, jeg er intet, og du er idiot.”

Konfrontationskurs er en veloplagt historie om den teologiske bevægelse Tidehverv og dens udvikling, fra dens grundlæggelse i 1926 til nu.