Søgeresultater: 15

Ledetråden for Friedrich Schleiermacher (1768-1834) er først og fremmest at komme til en forståelse af den kristne religion, som samler sig om det særlige ved denne og ikke isolerer den fra kulturen i øvrigt.

Bjørn Rabjergs afhandling om forholdet mellem tilværelse og forståelse, hvor han gennemgår hele Løgstrups forfatterskab.

Peter Kemps afhandling fra 1973 var i modsætning til den øvrige danske teologi dengang et forsøg på at udfolde en teologi, der forholder sig til moderne filosofi, sprogvidenskab og videnskaberne i det hele taget.

“I besættelsesårenes lidenskabelige brevveksling med vennen (og Grundtvig-kenderen) Hal Koch udbryder K.E. Løgstrup på et tidspunkt: ”Du har indtil dato forstået forbandet lidt af Grundtvig!”

Dette er en ordbog for mennesker med interesse for filosofi og teologi. Bogen indeholder ca. 800 begreber med tilhørende forklaring og henvisning til relaterede begreber. Der er masser af henvisninger til bibelen og andre relevante tekster. Bogen skal bruges således: Slå op på et begreb og følg henvisningerne fra dette begreb til andre begreber. Efterhånden lærer du at forstå sammenhængen og begrebernes individuelle betydning. Sprog og tænkning hænger sammen. Jo flere relevante ord du kender og forstår, jo bedre bliver du til at tænke og til at udtrykke dig. Og det er formålet med denne bog.

Titlen kunne indikere, at forfatteren kommer frem til et svar. En løsning. En konklusion. Det svar, man nemlig drømmer om at få, hver gang man erhverver sig en bog om Teodicéproblemet. Det gør han på ingen måde.

I et tilgængeligt sprog introducerer bogen til de to tænkere og deres tid, og der stilles skarpt på hovedpunkterne i den voldsomme kritik, Løgstrup rettede mod Kierkegaards syn på mennesket, menneskelivet, kærligheden og kristendommen. 

Martin Luther er en af de tænkere, K.E. Løgstrup har beskæftiget sig mest indgående med. Hans grundige læsninger af Luther har imidlertid aldrig været publiceret eller gjort til genstand for forskning. Det rådes der bod for med denne bog. 

Jørgen K.’s korte liv kom til at centrere sig om Det teologiske fakultet i Århus, hvor han tog sin uddannelse og havde sit virke. Han interesserede sig især for fire områder: videnskabsteori og hermeneutik, herunder digtningens rolle; teologi og religiøs tro; menneskesynet, hin enkelte, ikke mindst som det bliver reflekteret hos Søren Kierkegaard; og endelig synet på samfundet og institutionerne. Men det var karakteristisk for ham. at han tænkte bredere og spændte videre end alle andre i sin tid.

Bogen falder i tre spor: Et biografisk spor, der fortæller om Jørgen K.’s opvækst og korte og engagerede liv, bl.a. baseret på samtaler med en række af de mennesker, der kendte Bukdahl, fra Kjeld Holm og Margrethe Auken og Peter Kemp til Jørgen K’s søster og børn. Et spor, der afdækker Jørgen K. Bukdahls tænkning og teoretiske position, og endelig et aktuelt spor hvori Nils Gunder Hansen reflekterer over betydningen af Bukdahls tanker i vores egen tid.

"Der har levet et menneske, som tolv år gammel skabte matematikken ... som i sekstenårsalderen skrev den mest lærde afhandling om keglesnit, som man har set siden oldtiden ... som treogtyve år gammel påviste luftens tyngde og tilbageviste en af den gamle fysiks mest graverende fejltagelser, og for hvem det var lykkedes i den alder, hvor andre mennesker næppe er blevet voksne, atgennemstrejfe alle menneskelige videnskaber og gennemskue deres tomhed, og som derefter rettede sine tanker mod religionen ... som endelig i de korte mellemrum mellem sine sygdomsanfald gav en almen løsning på et af geometriens vanskeligste problemer samtidig med, at han nedskrev sine tanker om Gud og mennesker. Dette skræmmende geni hed Blaise Pascal."

Sådan beskrev Chateubriand i 1802 Blaise Pascal, et af idehistoriens mest bemærkelsesværdige hjerner, som blandt andet opfandt regnemaskinen, opdagede eksistensen af vakuum og opfandt sandsynlighedsregningen. Pascal har i dag givet navn til et computersystem – men hvem var manden, dette "skræmmende geni", der døde så ung, men alligevel nåede at bidrage til verdenshistorien med opfindelser og opdagelser, som har formet verden som vi kender den i dag?

Eberhard Jüngels tænkning og teologi præsenteres gennem en række centrale temaer.

Udvidet og revideret udgave af Svend Andersens roste bog om Løgstrup, som giver en introduktion til forfatterskabet inden for områderne filosofi, etik og teologi.