Søgeresultater: 20

Vores længsel er et stort mysterium, og kristendommen er en stor løsning på det. Hele den kristne fortælling om syndefaldet, livet på jorden og genforeningen i Paradis er jo nok en underligt formet nøgle for de fleste i dag, men den er kun en underligt formet nøgle, fordi den passer til vores hjertes underligt formede lås.

Anna skal snart konfirmeres, det skal de andre jo. Men efterhånden bliver hun nysgerrig og hun begynder at stille spørgsmål om tro.

Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.

Drømme har til alle tider fascineret mennesker. Nogle gange kan vi vågne midt om natten, derpå lister vi ind til vort lille barn. Vi ser, at det klynker, og vi trøster det kærligt. Andre gange kan vi drømme om vore store sønner, der springer ud fra klipper på Bali eller springer i faldskærm i Australien. Det er ganske levende, helt som at være der selv. Når de sender beretninger hjem, passer det med vores drømme. Det er mystisk, magisk og underfuldt. Vi kan også drømme om kærligheden, et dybt møde kan finde sted i vores drømme. To dage efter møder vi hende i virkeligheden, mens vi vandrer i den skønne bøgeskov. Hun er smuk, og hendes øjne lyser, vi genkender hinandens sjæle. Drømme fra Himlen åbner de magiske døre til dine drømme. Og undervejs hører du om mine. Drøm godt og læs godt. Uddrag af bogen For ikke mange dage siden drømte jeg en drøm. Drømmen var dyb, og jeg vågnede brat. I drømmen så jeg tre store ulve i en form for overstørrelse. Jeg greb ud efter mit smukke kors i fint træ, som jeg havde i nærheden af sengen. Jeg holdt mit kors op over for ulvene, og jeg bad i Kristus’ navn om, at de måtte forsvinde fra min bevidsthed. Korsets kraft virkede med det samme – ulvene formindskedes og forsvandt derefter. Jeg filosoferede over den levende intensitet i drømmen. Om forfatteren Thomas Bentzon-Ehlers er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet. I en årrække har han beskæftiget sig med politik, filosofi, pædagogik og meditation. Thomas elsker at vandre langs havet og lytte til sfærernes musik, svømme i det iskolde vinterhav med et smukt svanepar og at samtale om livets dybere mening. Han har tidligere udgivet Den guddommelige vision og Rejsen til Gud.

Kristen trosforsvar, når det er bedst. Er det fornuftigt at tro? Er mirakler irrationelle forestillinger? I denne bog møder vi litteraturprofessor Lewis i sit mest argumenterende og filosofisk skarpsindige hjørne. Bogen regnes for hans apologetiske mesterværk.

Baggrund for bogen er, ifølge Nybo Rasmussen, at moderne menneskers mentale og eksistentielle overbelastning er ved at nå et bristepunkt. Og at en kristen besindelse og genopdagelse af traditionen nok er vejen frem.

Kristian Bøcker gennemgår de 10 spørgsmål, han hyppigst støder på i sit virke som præst. Han kommer herunder ind på, hvad kristendommen er, og hvorfor det er godt at tro på Gud.

Efter journalist og forfatter Charlotte Rørths bog ”Jeg mødte Jesus” udkom i 2015 har hun modtaget op mod 1000 henvendelser fra andre mennesker, som har oplevet uforklarlige hændelser a la hendes. Blandt andet journalisten Jesper, lægen Jette, og BMW-direktøren, nu søster Mechtild, som hun opsøger og samtaler med i ”Vi mødte Jesus”. Fælles for de op mod 50 spirituelle hændelser, hun omtaler i bogen og for mange af de mennesker, hun taler med, er, at oplevelserne har været tabubelagte, og at de ikke er blevet fortalt til andre - før nu.

I bogen interviewer Charlotte Rørth også forskere, som kommer med naturvidenskabelige forklaringer på fænomenerne, og teologer, der advarer mod personfiksering, og samfundsforskere, der ser en åbenhed om det enkelte menneskes tro og oplevelser som et råb i tiden mod magtfuldkommenhed og fremmedgørelse.

Det nye menneske er et religionsfilosofisk essay, inspireret af Hegel og Hannah Arendts tænkning. Bogen er en selvstændig forlængelse af Den nye Gud.

De seneste år har Vorherre i himlen været under heftig beskydning fra sin egen menighed på jord. Fra Thorkild Grosbøll, der frejdigt proklamerede sin mangel på tro, til Per Ramsdal, der kaldte opstandelsen en nødløgn. Nej, opstandelse er for de umoderne, og Bibelens hovedperson er den følsomme Jesus, ikke den forsonende Kristus, må man forstå. Med GUD I KLEMME tager Carsten Breengaard fat på debatten og påviser, at der ikke er meget nyt i opgøret med en almægtig Gud, men også, at opgøret afsporer kristendommen. Vorherre skal nok klare sig trods tvivlende præster, men hvad med os andre? Uden sprog for en tro, der tilsiger en skabende kraft bag verden, bliver menneskelivet over¬fladisk. Når vi står over for hinanden i eksistensens yderpunkter, kræves et sprog, der kan bære. Det er bogens hensigt at pege på dette sprog. Carsten Breengaard (f. 1943) er dr.theol. og tidligere lektor i kristendomshistorie ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, bl.a. Muren om Israels hus (1982), Kristenforfølgelser og kristendom (1992) og Paradissekten – frelseshistorie og kristen identitet (2007).

Livet er en gave, man er forpligtet på at værne om, hvad enten det er ens eget eller andres liv, det drejer sig om. Men livet går “Ad snoede veje”, og det er først i tilbageblik, at man for alvor kan se hvilke valg, der førte én ind i blindgyder eller ad unødvendige omveje. Meget kunne man have gjort bedre. Andet må man fyldes af taknemmelighed over.
I “Ad snoede veje” ser Claus Grymer med en kompromisløs ærlighed tilbage på sit liv, men han ser også fremad mod det, der venter efter døden. Erindringsglimt og betragtninger over livet og døden flettes ind i hinanden og giver stof til eftertanke.
Claus Grymer er født i 1946. Som kulturjournalist har han skrevet om litteratur, billedkunst og teater, men Grymer har også et langt forfatterskab på næsten 30 titler bag sig.

Søren Kierkegaard præsenterer os for ikke mindre end 18 opbyggelige taler forholdsvist tidligt i forfatterskabet, og det vil sige, at vi er i den del af hans værker, der betegnes som religiøse. Det er samtidig ensbetydende med, at Kierkegaard står ved det skrevne og ikke lader et pseudonym være den ansvarshavende, som ellers er tilfældet med mange af hans udgivelser. Talerne forkynder, formidler og forklarer kristendommen eller Jesu budskaber, og vi præsenteres for fortællinger og historier fra Bibelen, der på eksemplarisk vis perspektiverer begreber som tvivl, godhed, sandhed og naturligvis tro med frelse. Når Kierkegaard bruger betegnelsen opbyggelige taler, så er det, fordi det netop er tanker og beskrivelser, der automatisk fører til refleksion og eftertænksomhed, og dermed er det enkelte menneske allerede i gang med en form for opbyggelse. Guiden giver således et indblik i og overblik over talerne, så man er bedre rustet, når man vil læse Kierkegaard selv.