Søgeresultater: 104

Dydsetik indtager en speciel plads på scenen for nutidig moralfilosofi. På den ene side udgør dydsetikken rammen om den første vestlige filosofiske etik, som man finder i den klassiske græske tænkning. På den anden side har dydsetikken inden for filosofien været marginaliseret i århundreder af nytte- og pligtetikken. Men her i starten af det 21. århundrede er dydsetikken igen trådt i karakter som en selvstændig og levende teori. Moderne dydsetik - arven fra Aristoteles er den første bog på dansk, der giver en samlet indføring i den moderne dydsetik og dens vej mod pladsen som en af de mest indflydelsesrige etiske teorier i dag. Dydsetikken danner rammen om generelle refleksioner over det vellykkede liv. Dens overvejelser om moralsk rigtig handlen er indlejret i den meget bredere kontekst, som et menneskes samlede liv udgør. Dydsetiske refleksioner rækker dermed langt ud over det spørgsmål om 'rigtig handling', som ellers er omdrejningspunktet for megen moderne moralfilosofi. Bogen gennemgår centrale temaer i dydsetikken som karakter, dyd og det gode liv samt centrale tænkere som Philippa Foot, Martha Nussbaum og John McDowell. Bogen kobler desuden teorien med vores hverdag og viser, hvordan dydsetikken er en frugtbar teori både i forhold til dagligdagens problemer med børneopdragelse og moralske dilemmaer og i forhold til fag som pædagogik, psykologi og lægevidenskab.

"I venskabets spejl" er en menneskeligt og eksistentielt inspirerende bog, der sætter ord på et fænomen, vi alle kender til – venskabet – men ikke nødvendigvis har sprog til at tale om det.

De fleste af os kan sige, hvad klokken er, men snakker hurtigt sort, hvis vi skal forklare tiden. Tid bestemmes nemlig ikke af viserne på et ur, men af indbyrdes bevægelse, tyngdekraft og lysets hastighed. Det er nok derfor, Kaj og Andrea synger, at tid "er noget mærkeligt noget", og derfor selv Albert Einstein skulle bruge to relativitetsteorier til af få hold om den. Det er da godt, vi har Ulrik Uggerhøj, fysiker ved Aarhus Universitet, til at hjælpe os ud af vores sorte hul, hvorfra ikke engang lys ellers kan undslippe. - Men hvad er klokken mon i et sådant et?

Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I SKÆLD UD PÅ GUD fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt, og meningen hører op.

Soulaima Gourani deler i denne bog ærligt og inspirerende ud af sin egen historie og egne erfaringer - krydret med skarpe meninger om fremtiden,succes, den enkeltes konkurrenceevne, viljestyrke, ansvar og udholdenhed. Det handler om at finde mod til livet, turde sætte ambitiøse mål (og sige dem højt), bryde ud af komfortzonen, vælge vejen til succes og arbejde benhårdt på at nå i mål.

Vores længsel er et stort mysterium, og kristendommen er en stor løsning på det. Hele den kristne fortælling om syndefaldet, livet på jorden og genforeningen i Paradis er jo nok en underligt formet nøgle for de fleste i dag, men den er kun en underligt formet nøgle, fordi den passer til vores hjertes underligt formede lås.

Vi får nøglen til ”visdommens port” og en forklaring på, hvad sand ydmyghed vil sige. I artiklen OMKRING MINE KOSMISKE ANALYSER vises, hvad der kræves for at kunne forstå de kosmiske analyser. Artiklen GAVEKULTUR beskriver hvordan en gave kan være ”camoufleret forudbetaling” – Gaveprincippet kædes sammen med diktaturets undergang og demokratiets opståen.

Afsked med almagten udgør et væsentligt bidrag til den aktuelle, kirkelige debat om kristendommens gudsbillede og er skrevet i et lettilgængeligt sprog, så alle interesserede kan være med.

En personlig refleksion over prædikenen, dens faldgruber og det, der får den til at blive vigtig og vedkommende både for menigheden og for præsten selv.

Kongehusets præst, Erik Norman Svendsen, fortæller i "Fra Nørrebro til Nørregade" om hele sit liv – fra Nørrebro-opvæksten under krigen til oplevelserne og slagsmålene med kirkeministre, politikere og præster igennem 17 år som biskop i Nørregade i København.

Håbet er lysegrønt, siger vi. Men ifølge Bertel Nygaard, håbshistoriker ved Aarhus Universitet, er håbet spraglet og kulørt, det er historisk foranderligt, og vi håber alle på noget forskelligt: Lenin håbede på kommunismen, Martin Luther King på et USA fri for racisme, fangerne i nazisternes kz-lejre på at leve endnu en dag, og Jehovas Vidner håber stadig på dommedag. Vores håb røber, hvem vi er og giver vores liv mening og perspektiv. Håb sætter kraft bag vores handlinger og lader os ikke give op ─ selv når håbløsheden hersker.

 Livet opleves indefra og ud ændrer, hvordan vi kigger på tingene. Den gør det uden løftede pegefingre i en fascinerende samtale med læseren om hvordan vi oplever virkeligheden. Vi har vænnet os til at søge vores behov dækket i verden uden for os selv og problemer i den forbindelse er årsag til hårdt slid, men også ubehagelige tilstande som frustrationer og stress. Men den verden, vi ser derude, spejler blot vores tanker om den. Vi ser den ikke, som den er. Vi ser vores egne tanker om den. Så en hvilken som helst frustration er ikke feedback om en situation, men feedback om en ubehagelig tanke.Og hvad skal man så gøre? Ingenting. Det er selve vores forsøg på at gøre noget, der fjerner os fra det, vi søger. Vi er allerede, som vi skal være. Uden stressede tanker er der en naturlig væren – en dyb følelse af at være til stede – en glæde, som er uafhængig af ydre forhold. Alle mennesker har haft glimt af denne tilstand og der kommer flere af dem, mens man læser.