Søgeresultater: 1197

Klaksvig, den 14. juli.

Vindstyrke 10. Regn. „Bamker“ går ikke som planlagt, men får at vide at „Briton Pride“ besejler ruten kl. 2. Formiddag på værelset med Heinesens „Den sorte Gryde“. Møder i boghandelen en ung boghandler, der genkender mig med det samme. Ærgerlig over at blive opfanget på den måde, men han viser sig at være en flink fyr.

Kl. 14 med „Briton Pride“ nordpå i sundet mellem Kunø og Kalsø. Vinden stadig nord, styrke 9-10, men dertil en kraftig nordgående strøm, hvad der skaber en helt fabelagtig sø. Det smalle farvand mellem øerne som en kogende gryde, og „Briton Pride“ tager nogle gevaldige ture, så en af de 4 passagerer brækker sig i strømme. Vi gennemfører ruten Klaksvig-Syðradalur-Kunø-Klaksvig på 5 timer. Billetpris 8 kr. Det mest fantastiske er, at kaptajnen i dette vejr kan lægge til ved bryggerne i den voldsomme brænding. I Syðradalur går han direkte til bryggen, i Kunø lader han skibet drive for maskinen nogle få meter fra fjeldet, mens passagerer og gods sejles ind i skibsbåden, som det koster folkene synlige anstrengelser at manøvrere i den stærke strøm. Godset består mest af tomme mælkejunger, der sejles i land og udskiftes med nye. Skibet er en af de såkaldte „mælkebåde“. I Mikladalur en brænding så voldsom, at folkene i land må spænde en fangline ud over bølgerne, da ikke engang skibsbåden her kan lægge direkte til molen, men må losses, mens folkene i båden og på land holder det spinkle fartøj fri af betonmolen ved snart at fire, snart at slække linen. Jeg har aldrig været vidne til en tilsvarende dødsforagt.

Kap Sounion, den 28. april 1972.

Ud for øen Gaidhouróniso stryger vi sejlene og går alene for maskinen de sidste mil ind til en stille vig umiddelbart vest for kappet med Poseidon-templet, som vi har kunnet se allerede i en time. Nu tegner det sig solbelyst med den blå himmel på toppen af det grønne forbjerg. Jeg lærer Gitte at styre båden, så hun bliver i stand til at tage roret, når Ole og jeg sætter og stryger sejlene, hvad én mand ikke kan gøre alene. Inde i vigen lader vi ankeret falde og går i land i jollen. Lige i strandkanten ligger her en lille hvidkalket restaurant med halvtag og blåmalede vinduer og træstole. Her får vi en udmærket frokost med spidstegte kalvekødsstumper og hvid Demestico og tager så afsked med John.

Derefter op til templet, en dorisk bygning med bredkannelurede søjler opført 444 f.Kr. af den smukkeste silkegrå marmor fra Agrileza. Sokrates var ca. 70 minus 45 = 25, da Poseidontemplet blev rejst. Det ligger en 60 m over havoverfladen, i dag er det diset i horisonten, men i klart vejr skal man endog kunne skimte Milos samt selvfølgelig en mængde andre af Kykladerne.

Logbog fra Wallenberg er en fortælling om familiens seneste sørejse fra København til Svalbard, helt oppe ved kanten af polarisen mellem kælvende bræer og isbjørne. Mikkel skriver med begejstring om at dykke med spækhuggere, sejle mod Polarhavet, overnatte under nordlyset i den iskolde Finnmark og tage på eventyr med første barnebarn ombord. Men det er også en ærlig beretning om at stå midt i livet, om at turde at tage kaptajnsrollen i sit eget liv, om glæden ved fælles drømme og se dem blive til virkelighed. Mikkel fortæller åbent om at tage afsked med sin far, langfartskaptajnen Troels Kløvedal, og hvordan han skal finde ud af at navigere i sin nye rolle som den ældste i flokken. I Arktis sejler familien i havområder, der før var dækket af is, og får et tydeligt forvarsel om, at verden fremover bliver mere barsk at leve i. En højaktuel påmindelse om at vi alle har et ansvar for at aflevere vores klode i nogenlunde stand til kommende generationer. Logbog fra Wallenberg er en bog for alle de eventyrlystne og dem, der godt gider at få et lille spark bagi og blive mindet om, at livet skal leves, lige så længe vi har det.

Verden er fuld af spændende mennesker, oplevelser og historier, og i denne bog får vi en kombination af forfatterens egne oplevelser samt sande historier fra fortiden og fra nulevende mennesker. Bogen er anden del af en trilogi og indeholder historier fra Afrika, Asien og Sydamerika. Vi stifter bl.a. bekendtskab med ørnejægere i det vestlige Mongoliet, en colombiansk narkosmugler og forskellige afrikanske stammer, der udsmykker sig med ar og læbeplader, og som slås, så blodet flyder. Desuden kommer vi med dybt ind i junglen i både Peru og Venezuela for at møde to sydamerikanske indianerstammer, hvor gift fra en frø og hallucinerede bark giver usædvanlige oplevelser.

Et læs-let om Danmarks slotte. Deres historie og brug gennem tiden. Kronborg, Koldinghus, Christiansborg, Rosenborg, Frederiksborg, Gråsten, Egeskov, Selsø og mange andre.

Syv år når Johannes Jørgensen at tilbringe udenlands i begyndelsen af 1900-tallet, inden han atter vender tilbage til hverdagen i Danmark – og i syv dele beretter han her om tilvænningen, kulturforskellene og om at snuble tilbage til hjemstavnen.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

I starten af 1990‘erne tager Hjalte Tin og Nina Rasmussen med deres to små børn på en eventyrlig motorcykelrejse fra Los Angeles gennem Central- og Sydamerika og helt til Rio de Janeiro. "Held og lykke" fortæller historien om denne rejse i ord og billeder.

Kort før Sovjetunionens sammenbrud udforsker Hjalte og Nina Tin det store rige på motorcykel. Turen går fra Leningrad og Moskva i vest, over Kaukasusbjergene og gennem Centralasiens golde landskaber til Sibiriens kulde i øst. "Hos fremmede venner: på motorcykel gennem Sovjet" er historien om parrets kontroversielle og spændende rejse.

»Calcutta er et spejl af hele verdens tilstand, ikke bare af Indiens,« siger Günter Grass. Derfor er hans beretning om et ophold i Calcutta fra sensommeren 1986 til foråret 1987 heller ikke kun en bog om Indien, men også en bog om Günter Grass selv. Med sin kone Ute tager han af sted for at søge nye erfaringer, men også for at komme væk fra gamle ærgrelser. Han oplever ikke kun det fremmede, men også sin egen fremmedhed over for det. I forgrunden står de intense indtryk, som ikke er til at ryste af: varmen, lugtene, sveden, Calcutta næsten mere som et naturfænomen end som et samfund. Det er især alt dette, Grass har holdt fast i sine tegninger, der ikke kommenterer, men skitserer. I næste række følger forfatterens analyse og kommentar, hans forsøg på at begribe denne helt anderledes verden. I bagagen ligger så alt det, der er med hjemmefra (f.eks. Theodor Fontanes romaner fra slutningen af forrige århundrede), og midt i Calcutta overværer Grass en opførelse af et af sine egne skuespil: Plebejernes prøver på opstanden.

Række tunge er gudinden Kalis udtryk for præsentation og for skam. Günter Grass oplever i Calcutta vesterlændingens skamfølelse over for en kultur, der folder sig ud i rigdom og armod, pragt og elendighed, og som samtidig forkrøbles af de love, netop vesten giver verden. Skam er ikke bare dårlig samvittighed, den er erkendelse af egne grænser, af egen afmagt. Grass skriver og tegner om Indien – og om sig selv som gæst. Hans spejl slår revner, og i dem vokser bogens billeder og ord.

Slavernes skibe er anden del i trilogien om den danske slavehandel; de andre titler i trilogien er Slavernes kyst og Slavernes øer. Bogen beskriver, hvordan de danske slaveskibe fragtede slaver fra Afrika til Dansk-Vestindien. På baggrund af omfattende research fortæller Thorkild Hansen hele den rystende historie, lige fra indskibningen på Guinea til de store slaveauktioner på St. Thomas og St. Croix.

Thorkild Hansen (1927-89) fik tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien.

Fra Grønland og ismasserne ved Nordpolen, over verdens højeste bjerge og dybeste dale til Afrikas vidtstrakte kontinenter og sandede helvede. Til hest, kamel, bus, bil, motorcykel, til fods, tæt ved skyerne, på havene og i fængslernes mørke ...

Vi kommer langt ud i verden med 18 seje kvinder fra Kvindelige Æventyrers Klub:

• Lene Frøslev
• Elsebeth Finnick
• Bettina Aller
• Anne-Marie Vang
• Gretelise Holm
• Pernille Kløvedal Helweg
• Mette Forum
• Birthe Thagesen
• Christina Gundgaard Pedersen
• Sidse Simonsen
• Vibeke Spangsberg
• Danna Corke
• Anne-Mette Nørregaard
• Viveke Goddard
• Dorte Stilling
• Karen Hammer
• Birgith Sloth
• Judith Forbert Petersen

Bogen er en hyldest til drømmen - at tage den alvorligt og give den liv, sætte ud og måske nå målet gennem en masse spændende oplevelser. I dette øjeblik, hvor du læser, er der et eventyr i gang et sted. Lad denne bog være en inspiration til at gøre drømme til virkelighed, uanset hvor skøre de måtte være.

"Bosnien I Blodet" er fortællingen om Bjørn Harvigs lange rejse til fods gennem Bosnien. Det er Harvigs filosofi, at alle har en historie at fortælle, hvis blot der er nogen, der giver sig tid til at lytte. Harvig begiver sig ud på sin langsomme rejse gennem for at finde ud af, hvilke drømme og hvilke forhåbninger folk har til fremtiden. Han søger mødet med almindelig mennesker, fremmede venner, som han plejer at sige, og møder dem hvor de er. Mens grumset lægger sig i kaffekoppen lytter Harvig til folks skæbnefortællinger, og selvom krigens skygger kigger frem, så søger han også de mere positive historier. Harvigs bog "Bosnien I Blodet" folder sig ud til en humoristisk, hjerteskærende, alvorlig og til tider dramatisk fortælling. Så hank op i rygsækken og kom med til Bosnien, et land i Europa som kun de færreste kender, og mød den gamle bokser som nu laver is, de umage tatoverede venner Haris og Boris som mod forældrenes vilje er blevet bedste venner og følg med når Harvigs venner med en økse i hånden jagter naboen rundt i haven.

Den 17. april 1975 gik de røde khmerer ind i Phnom Penh i Cambodja. Det blev indledningen til den mest venstreradikale revolution i det 20. århundrede. Med forfatteren rejser vi nu i det ødelagte land ad floder, veje og stier for at kortlægge revolutionens mystik og teologi.

Hvilken utopi førte landet ud i mørke og barbari? Har ondskaben en natur? Det er nogle af de spørgsmål, som forfatteren stiller sig selv og diskuterer med de cambodjanere han møder.

På andre rejser i "Timernes Bro" følger vi forfatteren til Thailand. Her opholdt han sig i tiden op til tsunamien på jagt efter beretninger om politiske skandaler og turismens egen ideologi, som vi alle sammen tilbeder. Det er som historier om altings endeligt; al vor forfængelighed og alle menneskelige forbrydelser skylles bort, når naturkatastrofen indtræder uden varsel. Disse thailandske rejseberetninger stiller dermed også spørgsmålet om, hvad vi bruger verden til, mens vi er her i live.

I den sidste del af bogen inddrager forfatteren os i nogle diskussioner med intellektuelle i Kuala Lumpur i Malaysia, hvor han indgående undersøger aspekter ved den multikulturalisme, som landet har gjort til en del af sin forfatning. For hvordan man sig rationelt til kulturernes møde i den globaliserede virkelighed?