Søgeresultater: 25

En rejse i langsomt tempo med en skitsebog, en blyant, et telt og rygsækken Wilson som eneste udstyr. Uddrag af bogen Alt ånder ro, alt er afdæmpet. Den grå himmel lader tre dråber regn falde efterfulgt af en undseelig solstråle en gang i timen, den kan ikke rigtig bestemme sig. Alt er det samme: Der er ikke noget, der stikker ud. Og dog, når man betragter det hele tæt på … Nicolas Jolivot har vundet Grand Prix de la Fondation Michelin for sin rejsebog Japan – på fodrejse ved vulkanernes fod i 2018. Om forfatteren Nicolas Jolivot har vundet Grand Prix de la Fondation Michelin for sin rejsebog Japan – på fodrejse ved vulkanernes fod i 2018.

I februar 1987 drager den altid rejselystne forfatter H.E. Sørensen til Kenya. Han har tidligere rejst over det meste af verden, men det, der gør denne tur anderledes, er, at han efter en ulykke nu er bundet til en kørestol for resten af livet. Rejsen byder blandt andet på safari og ture til Kilimanjaro, regnskoven og Karen Blixens farm, og H.E. Sørensens beretning bliver dels et spændende møde med det store afrikanske land og dels et bevis på, at man kan klare det meste, selvom man er kørestolsbruger. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Der er skrevet mange spændende beretninger om Danmarksekspeditionen til det nordøstligste Grønland i 1906-1908. Charles Poulsen deltog som det yngste medlem af besætningen, kun 17 år gammel. Derfor er han ofte blevet overset til fordel for de mere prominente besætningsmedlemmer. Men Charles førte også dagbog under ekspeditionen, og gennem hans øjne oplever vi både de mange prøvelser i ismarken, de kedelige rutiner, den ensformige kost og ængstelsen for de tre besætningsmedlemmer, der forsvandt deroppe. Charles Poulsen (1888-1952) var en dansk sømand og forfatter. I 1906-1908 deltog han som den yngste deltager i Danmarksekspeditionen til Grønlands nordøstlige egne. Charles Poulsen fortsatte livet som sømand, da han vendte hjem fra Grønland, og blev i 1921 forfremmet til skibsfører. I 1927 måtte han opgive livet på havet, efter han pådrog sig øjenskader under en brand om bord.

Gitte Holtze sætter ud på en vandring ad Hærvejen op gennem Jylland. Hun gør det især for at få en timeout fra en alt for hektisk hverdag, men forventer ikke mere end det. For selv om Hærvejen med sine knapt 500 km er den længste vandrerute i Danmark, er det jo bare Danmark.

Det viser sig, at Hærvejen er meget mere end det. Gitte fortæller om at gå langsomt gennem lommer af et Danmark, der lever stille og hengemt. Om tankevækkende møder med fremmede. Om glæden ved det enkle liv i en rygsæk. Om tyste nætter alene i en dansk natur meget større, end hun troede. Om en vandretur, der på forunderlig vis altid giver det, Gitte har brug for. Og om hvordan hun skridt for skridt på sin vej nordpå slipper hamsterræset og mærker sig selv mere og mere.

Gitte Holtze er erfaren udi lange vandringer og er især kendt for at have gået den over 4.000 kilometer lange Pacific Crest Trail fra Mexico til Canada. Dengang gjorde hun det for at vokse sig ud af et smadret selvværd, og hun vendte hjem med en ny tro på sig selv og på, at vandring er vejen til et helt liv.

Hvad Hærvejen gav er en bog om alt det, vandring giver, også selv om man 'bare' går i Danmark.

I 1962 stod den unge greve Claus Ahlefeldt for at skulle overtage Egeskov Slot på Fyn – men først ville han rejse jorden rundt. På Tahiti mødte han kærligheden i skikkelse af en indfødt kvinde, der skulle komme til at ændre hans liv. Han rejste hjem til Egeskov, de mistede kontakten, og først en halv menneskealder senere lykkedes det ham på mirakuløs vis igen at finde den nu 64-årige Agnès. Efter 36 år rejste han tilbage til Tahiti …

Underholdende og åbenhjertigt fortæller Claus Ahlefeldt et frodigt eventyr om en ung mand, der lærer at elske. Og om hvordan det er at vende tilbage til en stor, dyb kærlighed mange år senere.

"Gennem den hvide ørken" er J.P. Kocks egen fortælling om den lange og farlige rejse, han og tre andre mænd foretog over den grønlandske indlandsis i 1912-13. Aldrig før var en sådan ekspedition forsøgt på den ugæstfrie og iskolde ø, hvor de rejsende ofte frygtede for deres liv.

Mig og Caminoen er en personlig beretning fra en veteran, der har gået turen en gang årligt siden 1992. Han beretter om de strabadser, han (og alle andre) uvægerligt møder, de praktiske overvejelser, der følger, og de tanker, han i øvrigt gør sig undervejs på den ca. 800 kilometer lange vandretur, som han tilbagelægger på 4-5 uger.

Henrik Friediger er en skarp iagttager og en åbenhjertig og vedkommende fortæller. Bogen inspirerer, både som en indre og ydre rejsebeskrivelse, og den har bud til de mange, der allerede har vandret turen, såvel som til dem, der drømmer om eller planlægger at gøre det.

Året er 1910. Robert F. Scott sejler fra New Zealand på skibet Terra Nova med kursen stik syd – målet er Sydpolen. To år senere må Scott og de sidste overlevende fra hans hold opgive kampen mod isen. De har nået Sydpolen, en måned efter Roald Amundsen, men når aldrig hjem. Fanget i en voldsom snestorm må de slå deres telt op for sidste gang – og Scott ved det er slut. De er kun 18 km fra næste depot. Dette er de fulde dagbogsoptegnelser fra Robert F. Scotts højdramatiske og i sidste ende tragiske ekspedition til Sydpolen. Dagbøgerne blev fundet på Robert F. Scotts lig 8 måneder efter hans død. Bogen er rigt illustreret med billeder af ekspeditionens fotograf Herbert Ponting. Fra dagbogen: “Jeg tror ikke, der er nogen form for tilværelse, der giver så godt et indblik i folks karakter som livet på ekspeditioner, og man bliver vidne til en ejendommelig forskydning af værdier. Under almindelige forhold er det med en lille smule frækhed let at sætte sin vilje igennem, og selvsikkerhed er en maske, som dækker over mange svagheder. Som regel har vi hverken tid eller lyst til at se bag masken, og på den måde kommer vi let til at værdsætte folk efter deres egen målestok. Men her betyder alt det udvendige ingenting, det er det, som bor i en, der tæller. “Guderne” styrter ned fra deres piedestal, og de ydmyge tager deres plads. Ethvert forsøg på at spille komedie er håbløst.”

I 1971 rejste den 26-årige Id Michael for første gang til Mexico. Han var netop debuteret som forfatter, og med ham på rejsen var maleren Per Kirkeby og fotografen Teit Jørgensen.

"Det lukkede øje" indeholder den komplette dagbog for de tre måneder, turen varede, og er forsynet med et rigt udvalg af Per Kirkebys tegninger fra rejsen.

Ib Michael er født i 1945 og debuterede som forfatter i 1970 med "En hidtil uset drøm om skibe". Han fik sit gennembrud i 1989 med "Kilroy, Kilroy" og er sidenhen blevet en af de mest elskede og anerkendte danske forfattere. Ib Michael har udgivet et væld af bøger, som foregår ofte uden for Danmarks grænser, typisk i Oceanien eller Sydamerika, og han blander gerne sydamerikansk magisk realisme ind i sine værker.

Den 23. maj 2019 blev Rasmus Kragh den første dansker nogensinde til at bestige Mt. Everest, verdens højeste bjerg, uden brug af kunstig ilt. Det var kikset 200 meter fra toppen i både 2017 og 2018, men denne gang gik han hele vejen.

EGOTRIP er hans beretning om at sætte sig store mål, bryde grænser og tro på det umulige - også selv om familien beder én om at lade være. Det er en fortælling om store ambitioner og drømme og om at være moderne eventyrer, der tilbringer livsfarlige dage på bjergsiden for at nå sit mål. 

EGOTRIP er illustreret med Rasmus Kraghs egne fotos fra hans ekspeditioner på Mt. Everest.

Gasherbrum betyder på pakistansk "De Smukke Bjerge" og da vi så disse bjerge fra et højt pas på vej ud fra det centrale Karakoram i Pakistan i 1994, var vi sikre på, at vi måtte komme tilbage. 1998 var vi så tilbage for at prøve at komme op på såvel Gasherbrum I, der med sine 8068 meter hører til blandt de 14 højeste i verden - bjergene over 8000 meter - som Gasherbrum VI, som var jomfrueligt. Det blev en hændelsesrig og spændende ekspedition med fantastiske syn og oplevelser, der helt levede op til forventningerne til De Smukke Bjerge.

John Andersen er primært kendt for sine eventyr og ekspeditioner i Grønland, som han har skrevet flere bøger om, men John Andersen er også en stor kender af de arabiske lande, hvor han har rejst i mere end 30 år.

De fleste kender overfladisk historien om den dansk/tyske geodæt Carsten Niebuhrs deltagelse i ”Den Arabiske Rejse”. De sejlede seks mand af sted i 1761. Seks år senere vendte Niebuhr alene tilbage til København. Alle de andre var døde, men Niebuhr sørgede for, at ekspeditionens samlinger blev sendt til København, hvor de stadig er bevaret, og hans egne optegnelser, kort og dagbøger viste sig at være unikke kilder til forståelse af den arabiske verden.

Thorkild Hansen har i ”Det lykkelige Arabien” genfortalt rejsen, men John Andersen ville noget andet. Han ville ud og se, hvor Niebuhr havde været, og hvordan der så ud i dag.

Med Niebuhrs bøger i rygsækken har John Andersen gennem de seneste tre år genrejst ekspeditionen. Han har fundet stederne, talt med de lokale og egentlig ikke genskabt ”Den Arabiske Rejse” men lavet en ny og fantastisk ekspedition. I Tyrkiet, Ægypten, Yemen, Indien, Oman og Iran. Ikke ufarlige rejser, men resultatet er blevet en fantastisk bog, der som Niebuhrs er en nøgle til forståelse af den arabiske verden – spækket med Johns fantastiske fotografier.