Søgeresultater: 67

Knud Rasmussen var dansk præstesøn, men også 1/16 grønlænder.

Han var pigernes Knud, festmennesket, der fik alle til at le, og ægtemanden, der holdt en kuffert pakket – altid parat til en ny rejse på et par år eller tre. Han grundlagde Thule og besøgte alle polare eskimoer fra Thule til Alaska. Han var en strålende jæger og slædehundefører og en stor opdagelsesrejsende. Han rejste ikke ud for at erobre land, men for at lære sine frænder at kende og for at lære af dem.

Knud Rasmussen delte sit liv mellem to folk: det danske og det grønlandske. For dem begge blev han den fremmede fortryller.

Grønland er kendt for sine slæder og slædehunde, der gør det muligt at rejse gennem det sne- og isfyldte landskab. I bogen "Slæderejser i Grønland" guider den danske friluftsvejleder Torbjørn Ydegaard læseren til de bedste byer og steder at besøge i Grønland, hvis man har besluttet sig for en slæderejse. Han giver desuden praktiske tips om udstyr, kulde og kuldeskader og fortæller detaljeret om Grønlands kultur og befolkning. Danske Torbjørn Ydegaard (f. 1958) er uddannet vejleder i friluftsliv fra Norges Høgfjellsskole og er cand.mag. i antropologi og pædagogik. Han har udgivet flere bøger om disse emner.

"I og for sig er der ingen, der holder av at se sit eget skelet," skrev Peter Freuchen, mens han under store smerter lå og så på, hvordan hans fod gik i forrådnelse, og kødet faldt af tæerne. Det var efter, at han havde overlevet en snestorm uden forsyninger og indefrosset i isen og, da det stilnede af, havde hugget sig gennem isvæggen med en mejsel formet af hans egen afføring.

Men var det rigtigt, eller var det en af de skrøner, han altid blev beskyldt for at finde på? Var han lystløgner, eller beskrev han verden, som han så den? Stor, forunderlig, farverig?

Sammen med Knud Rasmussen havde han grundlagt handelsstationen i Thule, rejst på ekspeditioner i det koldeste Nordgrønland, eftersøgt Mikkelsen og Iversen ovre på østkysten, indsamlet etnografika, tegnet kort, passet forretningen og handlet med skind og fornødenheder. Han var altid den sejeste, altid den stærkeste. Dygtig og dumdristig – som da han endte med koldbrand i foden og fik træben – fordi han fik sine kammerater sikkert i lejr og alene vendte tilbage efter oppakningen.

Benstumpen afsluttede hans karriere som polarfarer, og han forlod Grønland med sine børn ved hånden og med sin elskede Navarana begravet i Upernivik. Men pengene skulle tjenes, og med sin nye kone installeret på den lille ø Enehøje i Nakskov Fjord rejste han land og rige rundt og blev elsket for sine historier, sin ildhu og sit forfatterskab.

Det er ham, denne bog handler om – Petersuaq – Store Peter.

Hans Hendrik var en grønlandsk fanger, der i sidste del af 1800-tallet blev verdensberømt for sin deltagelse i flere farlige ekspeditioner til Nordpolen. Hans erindringsbog om ekspeditionerne blev den første bog skrevet af en grønlænder, og den giver et spændende og levende indtryk af en grønlandsk fanger, der oplevede eventyr, som de færreste turde drømme om.

Mads Lidegaard supplerer Hans Hendriks egne erindringer med andre ekspeditionsmedlemmers beskrivelser af den gæve eskimo og tegner et spændende portræt af en grønlænder med en helt utrolig overlevelseskraft og en mindst lige så utrolig skæbne. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

"Uden for stationen stod jeg, og på himlen stod månen, større end nogensinde. Ingen anelse af daggry; vinternat i Angmagssalik." Sådan indleder Franz Berliner sin erindringsbog om de tre år fra 1956-59, hvor han og hans kone Bibi boede i Angmagssalik i det østlige Grønland. I 'Måne over fjeldet' fortæller Berliner om Grønlands smukke natur, om vintermåne og trommedans og om stedets helt unikke historie, der er vigtig for at kunne forstå Grønland i nutidens perspektiv. Berliner stiller spørgsmålstegn ved den rivende udvikling, som Angmagssalik og Grønland generelt har været del af, og de problemstillinger, der kan være forbundet med at skulle flytte sig fra stenaldersamfund og ind i en moderne tid.

Franz Berliner (1930-2014) var dansk forfatter. Han blev student fra Horsens Statsskole og uddannede sig senere til radiotelegrafist. Franz Berliner fik sin debut med novellesamlingen 'Evelyn' (1954). Sommetider har det været i samarbejde med hustruen Bibi, at Franz Berliner har skrevet sine bøger, og deres tid på Grønland er ofte omdrejningspunktet. Mange af bøgerne henter stof fra grønlandsk mytologi og handler ofte om brydningen mellem fortid og nutid. Medmenneskelighed og de nære omgivelser omkring karaktererne er gennemgående temaer i forfatterskabet, og bag forfatterpennen fornemmer man tydeligt, at der ligger en forankret tro på, at et velfungerende fællesskab med andre og gode fælles oplevelser kan være en styrke, som kan få mennesker til at føle sig betydningsfulde og ønskede.

En historie fra dengang, hvor der stadig var mange dele af den hårde arktiske verden, der endnu ikke var udforskede. Opdagelsesrejsende Peter Freuchen fortæller her om sine mange vilde og hårde oplevelser med polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussen.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

"Den store slæderejse" er polarforsker Knud Rasmussens eventyrlige skildring af oplevelserne under ekspeditionen 1921-25. Rejsen foregik med hundeslæde og strakte sig over 18.000 km fra det arktiske Nordamerika til Grønlands barske indlandsis og Sibiriens vilde tundra.

"Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie" handler om Grønlands politiske og kulturelle historie fra Danmarks kolonisering i 1700-tallet og frem til hjemmestyrets oprettelse i 1979. Historiker Henning Bro gennemgår hovedtrækkene i den danske kolonipolitik, den danske administration i Grønland, samfundsudviklingen i de arktiske områder, den interne politiske udvikling i Grønland og udviklingen af den grønlandske politiske bevidsthedsdannelse. Bogen egner sig til brug i historie- og samfundsfagsundervisningen på gymnasieniveau, men kan læses af alle, der er politisk og historisk interesserede. Henning Bro (f. 1953) er en dansk historiker og forfatter. Han har en ph.d. i historie og samfundsfag ved Københavns Universitet og arbejdede i en periode i 1980’erne som adjunkt på forskellige gymnasier. I 1985 blev han ansat som arkivar ved Rigsarkivet og Grønlands Landsarkiv og fik efterfølgende stillingen som stadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. Som forfatter står Bro bag en lang række artikler og bøger og formidler flittigt historien ved både foredrag, byvandringer og i TV og radio. I 2006 blev han tildelt Arbejderhistorieprisen.

Rejsen til nordlysets land er dagbøger ført af den unge videnskabsmand Therkel Mathiassen, da han 1921-23 deltog i den berømte 5. Thule-ekspedition. Dagbøgerne, der her udgives for første gang, er skrevet af et menigt medlem af ekspeditionen og giver derfor et helt andet blik på ekspeditionslivet, end det vi kender fra lederen Knud Rasmussens beskrivelser. Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed. Vi ser nye sider af deltagernes indbyrdes og til tider uforsonlige forhold og er førstehåndsvidner til, hvordan de lokale inuit yder en uvurderlig indsats.

Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er grønlandsdanskeren og græsroden Nauja Lynges selvbiografiske debatbog. Ærligt og usentimentalt beretter Nauja om et spændende, men også udfordrende liv som del af det grønlandske mindretal i Danmark. Vi hører om en munter og tryg barndom i Grønland, et svært ungdomsliv i Danmark og et voksenliv, hvor kampen for at finde sig tilrette med en dansk/grønlandsk baggrund har kostet blod, sved og tårer. Der er hug til kolonimagten Danmark, til selvfede grønlandske politikere, til den dovne danske presse og til de mennesker, der til stadighed holder fast i stereotypen om grønlænderen på bænken. Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er samtidig fortællingen om en stærk kvinde, der ikke lader sig kue af hverken fordomme, retssager eller trusler på livet, men som insisterer på retten til både at være grønlænder og dansker. Bogen er forsynet med et forord af Bertel Haarder. … “de fleste danskere kan simpelthen ikke slippe de stereotype billeder af grønlændere. Det er bl.a. derfor, jeg i mange år undlod at tale om Grønland, for det tærede på kræfterne, og jeg endte alt for ofte med at tage afstand til mit grønlandske ophav. Det er uværdigt og deprimerende at blive opfattet som et omvandrende, drikfældigt bloktilskud."

Grønlandsk sommer (1941) markerer med sine prosaskitser den første i rækken af Knud Sønderbys essaysamlinger.

En bog om dagliglivet ved Slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland, for første gang nogensinde beskrevet indefra af Peter Schmidt Mikkelsen, der gjorde tjeneste 1977-79. Fra udvælgelsen og forskolen til hovedkvarteret i Daneborg og endelig de lange slædepatruljer, to mand, elleve hunde og en slæde med oppakning.