Søgeresultater: 11

Dagbogsprægede rejseskitser, der er baseret på en smuk iagttagelseskunst og gerne afrundet med en pointe, som udvider perspektivet og gør den lille beretning almen i sit sigte. Læst i sammenhæng danner disse øjebliksbilleder en personligt præget erfaringsbog, der søger at lægge et ord ind for det enkelte menneske, den anonyme lykke i en samtid, som står i masseopgørets tegn.

Jens Munks Minde-Ekspedition udkom første gang i 1965 og er en dokumentarisk roman skrevet af Thorkild Hansen og Peter Seeberg. Heri skriver de om den danske søofficer og opdagelsesrejsende Jens Munk (1579-1628), der som blot 12-årig gik til søs, og senere kom i tjeneste hos den danske konge Christian 4.

Forfatterne tog med på "Jens Munks minde-ekspedition" i august-september 1964, som gik ind i Munkehavn i Hudsonbugten.

Bogen handler om Thorkild Hansens rejse til arktisk Canada i 1964, hvor han sammen med Peter Seeberg søgte og fandt Jens Munks havn fra den skæbnesvangre vinter 1620.

Thorkild Hansens rejsedagbøger, der omfatter de tre udgivelser: "Pausesignaler", "Syv Seglsten" og "En kvinde ved en flod", foreligger her i en samlet, revideret udgave. Den første bringer indtryk fra Europa og Nordafrika i årene efter krigen, i den anden føres læseren med på en af P. V. Globs ekspeditioner til Arabien, og den sidste handler om den skandinaviske ekspedition til Nubien(nu: Sudan).

I en række levende situationsbilleder fortæller Thorkild Hansen om ekspeditionens liv i den lille landsby Debeira, om arbejdet i felten og om forholdet til de indfødte, om stemningen i denne fjerne afrikanske floddal, hvor "der eksperimenteres med udslettelsen". En varm undertone af humpr og menneskelighed præger beretningen, som lukker op for perspektiver, der har almen gyldighed.

Slavernes øer er sidste del af trilogien, der også omfatter Slavernes kyst og Slavernes skibe. Hermed er alle tre bind tilgængelige i en e-bogsudgave. Historien begynder med det første slaveskibs ankomst til den danske koloni i 1671, og centralt for historien står Peter von Scholten.

Første del af trilogien, som også omfatter Slavernes skibe og Slavernes øer og kan læses uafhængigt af hinanden. Det er Thorkild Hansens store fortælling om den danske handel med slaver fra Guineakysten, og her viser han sin fortælleevne med et stof, der er mere farverigt og fantastisk end nogen fiktion. Trilogien har været tildelt Nordisk Råds litteraturpris.

Thorkild Hansen deltog i 1960 i professor P.V. Globs ekspedition til Arabien. I et sprog, der er klart og levende, fortæller han om de fattige kulier, der arbejdede for danskerne, og om de sortklædte, tilslørede kvinder fra landsbyen, om sit besøg hos en sheik, og endelig om de gåder, ekspeditionen graver op af jorden, en myndig og fortryllende beretning fra en dengang fuldkommen fremmed verden,

Klaksvig, den 14. juli.

Vindstyrke 10. Regn. „Bamker“ går ikke som planlagt, men får at vide at „Briton Pride“ besejler ruten kl. 2. Formiddag på værelset med Heinesens „Den sorte Gryde“. Møder i boghandelen en ung boghandler, der genkender mig med det samme. Ærgerlig over at blive opfanget på den måde, men han viser sig at være en flink fyr.

Kl. 14 med „Briton Pride“ nordpå i sundet mellem Kunø og Kalsø. Vinden stadig nord, styrke 9-10, men dertil en kraftig nordgående strøm, hvad der skaber en helt fabelagtig sø. Det smalle farvand mellem øerne som en kogende gryde, og „Briton Pride“ tager nogle gevaldige ture, så en af de 4 passagerer brækker sig i strømme. Vi gennemfører ruten Klaksvig-Syðradalur-Kunø-Klaksvig på 5 timer. Billetpris 8 kr. Det mest fantastiske er, at kaptajnen i dette vejr kan lægge til ved bryggerne i den voldsomme brænding. I Syðradalur går han direkte til bryggen, i Kunø lader han skibet drive for maskinen nogle få meter fra fjeldet, mens passagerer og gods sejles ind i skibsbåden, som det koster folkene synlige anstrengelser at manøvrere i den stærke strøm. Godset består mest af tomme mælkejunger, der sejles i land og udskiftes med nye. Skibet er en af de såkaldte „mælkebåde“. I Mikladalur en brænding så voldsom, at folkene i land må spænde en fangline ud over bølgerne, da ikke engang skibsbåden her kan lægge direkte til molen, men må losses, mens folkene i båden og på land holder det spinkle fartøj fri af betonmolen ved snart at fire, snart at slække linen. Jeg har aldrig været vidne til en tilsvarende dødsforagt.

Kap Sounion, den 28. april 1972.

Ud for øen Gaidhouróniso stryger vi sejlene og går alene for maskinen de sidste mil ind til en stille vig umiddelbart vest for kappet med Poseidon-templet, som vi har kunnet se allerede i en time. Nu tegner det sig solbelyst med den blå himmel på toppen af det grønne forbjerg. Jeg lærer Gitte at styre båden, så hun bliver i stand til at tage roret, når Ole og jeg sætter og stryger sejlene, hvad én mand ikke kan gøre alene. Inde i vigen lader vi ankeret falde og går i land i jollen. Lige i strandkanten ligger her en lille hvidkalket restaurant med halvtag og blåmalede vinduer og træstole. Her får vi en udmærket frokost med spidstegte kalvekødsstumper og hvid Demestico og tager så afsked med John.

Derefter op til templet, en dorisk bygning med bredkannelurede søjler opført 444 f.Kr. af den smukkeste silkegrå marmor fra Agrileza. Sokrates var ca. 70 minus 45 = 25, da Poseidontemplet blev rejst. Det ligger en 60 m over havoverfladen, i dag er det diset i horisonten, men i klart vejr skal man endog kunne skimte Milos samt selvfølgelig en mængde andre af Kykladerne.

Slavernes skibe er anden del i trilogien om den danske slavehandel; de andre titler i trilogien er Slavernes kyst og Slavernes øer. Bogen beskriver, hvordan de danske slaveskibe fragtede slaver fra Afrika til Dansk-Vestindien. På baggrund af omfattende research fortæller Thorkild Hansen hele den rystende historie, lige fra indskibningen på Guinea til de store slaveauktioner på St. Thomas og St. Croix.

Thorkild Hansen (1927-89) fik tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien.

Skildring af fem danske videnskabsmænds, bl.a. Carsten Niebuhrs, tragiske ekspedition til Yemen 1761-1767. Rejsen, der varede næsten syv år, gav anledning til store opdagelser, som vakte opmærksomhed over hele samtidens Europa. Men den eneste, der vendte levende tilbage, var astronomen Carsten Niebuhr.