Søgeresultater: 6

Jesper Kenn Olsen satte den ultimative løberekord, da han i 2006 som det første menneske løb hele vejen rundt om Jorden. I bogen fortæller han om sin 26.232 kilometer lange fodrejse: Fra Greenwich gennem Europa, Skandinavien, Rusland, over de sibiriske sletter, videre til Japan, Australien og Nordamerika frem til målet i London. På to år løb han cirka en maraton pr. dag skubbende al bagage i en babyjogger foran sig. Han fortæller om de mennesker, han mødte undervejs, om naturen, han måtte forcere, og ikke mindst om alle tankerne undervejs.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2006 Jesper Kenn Olsen (født 1971) har studeret jura og har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet. Han er opvokset i Nordsjælland og begyndte at interessere sig for løb i en alder af 12 år. Han løb sit første maraton i Helsingør som 15-årig (3,26 timer) og har siden opnået flere danske rekorder på diverse ultradistancer fra 50 kilometer til seksdagesløb. Jespers personlige rekorder (10 km på 31.29 min., halvmaraton på 1.08,10 timer og maraton på 2.27,57 timer) vidner om, at han ikke bare kan løbe langt, men også hurtigt. I 2004-2005 løb Jesper som det første menneske Jorden rundt fra øst til vest – i alt 26.232 kilometer, og i 2008-2012 løb han igen kloden rundt, denne gang fra nord til syd – i alt 37.000 km. Han har i de sidste otte år ernæret sig som professionel ultraløber, foredragsholder og forfatter. Tidligere udgivelser: Jorden rundt i løb (2006)

Forfatteren til nærværende bog, Klaus Ulrik Keel, vil være mange læsere bekendt fra sine debatindlæg i dagbladet Politiken om især sproglige emner og i det hele taget som en altid engageret sprogdebattør. Sin enorme viden om det danske sprog og dets mange faldgruber og nuancer har han bl. a. fra mange års erfaring som referent i Folketinget og Grønlands Landsråd, men ikke mindst som forlagsredaktør på Borgens Forlag med hovedansvaret for den sproglige revision af de utallige bøger i MagnaPrint-serien, der i en årrække blev udgivet af Nyt Dansk Litteraturselskab i samarbejde med Borgens Forlag.

I denne bog fremlægger han sine velfunderede betragtninger over det danske sprogs aktuelle situation krydret med mange refleksioner over problemer, der ikke kun er et anliggende for eksperter, men tværtimod har universel adresse til alle os godt fem millioner danskere, især i en tid, hvor mange dansktalende rent faktisk ikke har et dybtgående kendskab til deres eget sprog og dets mange muligheder. Men også fagfolk, der bruger sproget som et redskab i det daglige – journalister, forfattere, redaktører, oversættere, kommunikationsmedarbejdere, studieværter osv. – vil kunne have betydelig gavn af denne bog med dens store idérigdom og polemiske veloplagthed.

Drømmen om at nå toppen af Mount Everest og få den store, livsfarlige oplevelse er stærk hos mange mennesker. Og nogle er villige til at betale store beløb for at nå deres drømmes mål – drømme der kan blive til mareridt, hvis ulykken slår ned.

OP I DET BLÅ er beretningen om et katastrofalt topforsøg den 10. maj 1996, der sendte chokbølger gennem de internationale medier

Jon Krakauer, der selv var med den dag, fortæller om alle tragediens faser: rivaliseringen mellem guiderne, de mange misforståelser, medieshowet, og ikke mindst den uforberedte turists hjælpeløshed.

Den 10. november 1871 stod den engelske journalist Henry M. Stanley endelig over for den verdensberømte opdagelsesrejsende dr. David Livingstone ved Tanganyikasøen dybt inde i hjertet af Afrika. Dette historiske møde var højdepunktet på Stanleys lange og farefulde rejse ind på det afrikanske kontinent, der for europæere i slutningen af det 19. århundrede mest af alt var hvide pletter på et landkort. På hans færd afslørede det sig som et fantastisk, tropisk vildnis fuldt af dødbringende sygdomme, fjendtlige indfødte og fremmedhed. Otte måneder tidligere var Stanley blevet sendt af sted af den amerikanske avis the New York Herald for at finde frem til den forsvundne opdagelsesrejsende og forhåbentlig en god historie. Det gik bedre end hans redaktør kunne have håbet på, for i dag er Stanleys rejseberetning en udødelig klassiker inden for genren og har sikret ham en plads som en af de mest talentfulde historiefortællere om rejser og opdagelser på det afrikanske kontinent. "Hvordan jeg fandt Livingstone" udkom første gang på dansk i 1873 og foreligger nu i en nyoversat og udvidet udgave.

Året er 1910. Robert F. Scott sejler fra New Zealand på skibet Terra Nova med kursen stik syd – målet er Sydpolen. To år senere må Scott og de sidste overlevende fra hans hold opgive kampen mod isen. De har nået Sydpolen, en måned efter Roald Amundsen, men når aldrig hjem. Fanget i en voldsom snestorm må de slå deres telt op for sidste gang – og Scott ved det er slut. De er kun 18 km fra næste depot. Dette er de fulde dagbogsoptegnelser fra Robert F. Scotts højdramatiske og i sidste ende tragiske ekspedition til Sydpolen. Dagbøgerne blev fundet på Robert F. Scotts lig 8 måneder efter hans død. Bogen er rigt illustreret med billeder af ekspeditionens fotograf Herbert Ponting. Fra dagbogen: “Jeg tror ikke, der er nogen form for tilværelse, der giver så godt et indblik i folks karakter som livet på ekspeditioner, og man bliver vidne til en ejendommelig forskydning af værdier. Under almindelige forhold er det med en lille smule frækhed let at sætte sin vilje igennem, og selvsikkerhed er en maske, som dækker over mange svagheder. Som regel har vi hverken tid eller lyst til at se bag masken, og på den måde kommer vi let til at værdsætte folk efter deres egen målestok. Men her betyder alt det udvendige ingenting, det er det, som bor i en, der tæller. “Guderne” styrter ned fra deres piedestal, og de ydmyge tager deres plads. Ethvert forsøg på at spille komedie er håbløst.”

Tilbage til naturen? Farvel til civilisationen?

En ting er at drømme om det – noget helt andet er at realisere det. Men den 22-årige Thor Heyerdahl – manden bag KONTIKI ekspeditionen – gjorde i 1937 drømmen til virkelighed, i hvert fald for en tid. Han fik en kvindelig studenterkammerat,
Liv, interesseret i eksperimentet, de giftede sig, og sammen tog de til den isolerede ø Fatuhiva i Stillehavet.

De ville studere dyreliv og fauna og leve som de første mennesker med et minimum af udstyr. Alt tegnede også lyst og lykkeligt i starten. De var selvforsynende med alt spiseligt fra den frodige natur, kokos, ananas, bananer, nødder, appelsiner – lige til at plukke, og fiskeriet var nemt. Thor Heyerdahl forskede i øens historie, der var rigeligt
arkæologisk materiale. Der kom dog vanskeligheder. Alvorlig sygdom og sammenstød med de indfødte. Og myggene, fjenden over alle fjender, blev mere og mere uudholdelige. Og så en skønne dag måtte de fortrække – tilbage til civilisationen.

Thor Heyerdahls beretning om opholdet på Fatuhiva er fascinerende. Det er ikke bare en spændende rejsebeskrivelse og et videnskabeligt eksperiment. Den rækker langt videre.

Thor Heyerdahl blev født i 1914 i Norge. Han blev verdenskendt ved i 1947 at gennemføre KONTIKI
ekspeditionen fra Sydamerika til Polynesien, med det formål at bevise at Stillehavsøerne kunne være blevet koloniseret fra Sydamerika. KON-TIKI ekspeditionen er nu filmatiseret med storfilmen KON-TIKI.