Søgeresultater: 5

Grønlænderinden er fortællingen om et langt liv i Grønland før og nu. Maria Meyer er en mønsterbryder, rundet af de nedarvede dyder i en traditionel fangerfamilie, som kommer til at bane vejen for de grønlandske kvinder. Men hendes egen vej frem har haft en pris. Maria fortæller åbent om de problemer og udfordringer, hun som ung grønlandsk kvinde stod over for, da hun skulle ud i verden og møde drømmene og fordommen. Gennem Marias personlige historie udfoldes et stykke grønlandshistorie om et fangersamfund af i går og et moderne selvstyre af i dag med en ny stor, international interesse for Grønlands rigdomme – noget Maria Meyer, i dag 80 år, også har en mening om.

Grønland og grønlænderne har på grund af de ekstreme naturforhold udfordret både den europæiske forskning og den europæiske tilstedeværelse i Grønland. Missionen havde her helt andre arbejdsvilkår end i den øvrige del af verden, og forskningen krævede større ekspeditioner i et land, hvor der ikke bare var langt mellem beboelserne, men også langt mellem de steder, man kunne overleve. Her viste de indfødte rejsemetoder sig de moderne overlegne helt frem til flyvemaskinens indtrængen. I årene omkring det 20. århundredes begyndelse var overlevelse på lange ekspeditioner derfor som skabt til at udvikle nationale helte - hvad Grønland i stor stil gjorde. Grønland var og er en refleksiv udfordring. I antologien fremhæver en række grønlandsforskere, hvad de betragter som personer, der med deres værker om Grønland, haft den største betydning i og uden for Grønland, og rækken tæller bl.a. Hans Egede, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen.

I bogen beskriver femten personer med forskellig tilknytning til skoven deres yndlingstur. Vi hører om fx turistchefens, naturvejlederes, skovfogedens og heksens yndlingtur og -steder og får et væld af historier, der knytter sig til området. Hver tur er beskrevet med længde og er markeret på et kort.

Slaverne dansede og holdt sig lystige – sådan blev der skrevet om bord på det danske slaveskib Christiansborg den 9. april 1764, og Kåre Laurings bog beretter om slavehandlere, søfolk og slaver – om den danske slavehandel i små 200 år, fra 1625 til 1807, hvor omkring 86.000 slaver blev fragtet fra Afrika og over Atlanten på et skib med Dannebrog i agterstavnen.
Bogen er en fortælling om, hvordan man handlede slaver, hvad der skete ombord på slaveskibene, og hvordan livet var som sømand på et slaveskib. Og om en slavehandel, der viste sig aldrig at blive så givtig som håbet.

Vil Grønland løsrive sig fra Danmark? Hvordan skal vi forstå grønlændernes frihedstrang? Hvad nu, hvis de finder olie? Hvad mener de, når de taler om uafhængighed? Hvilke menneskelige, kulturelle, økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser vil en adskillelse føre med sig? Er vi danskere forpligtet til at hjælpe friheden på vej, eller er frihed for Grønland en vildfaren illusion, der bør holdes nede? Hvad står Danmark til at tabe?

”Balladen om Grønland” er en kontant og fremadrettet debatbog skrevet af en af vores største kendere af grønlandske forhold, journalist og forfatter Martin Breum.