Søgeresultater: 53

Fra 1889 til 1895 var jeg præst deroppe for Sandø præstegæld og lærte at elske det lille fjællands natur som dets beboere, og tanken om en Færøbeskrivelse dukkede frem på ny, denne gang dog mest af lyst til at vise mine landsmænd, også dem, der ikke skulle rejse til Færø som embedsmænd, at der er en del af Danmark, oven i købet et amt i kongeriget, som er overset og næsten ukendt, skønt det fortjener at være kendt af enhver dansk mand og kvinde. Det har glædet mig at sysle med de gamle minder deroppe fra og i erindringen leve livet mellem mine kære færinge om igen. Måtte nu disse blade bidrage til, at mine landsmænd hernede ikke alene fik noget at vide om Færø og færinger, men at de også kom til at holde af dem, som de fortjener! Ja, da var min hensigt nået.

Jørgen Falk Rønne Hee Præstegård d. 19. august 1900

I "Hvid mand – hvad nu" beskriver Hans Jørgen Lembourn sin rejse til Afrika i novelleform.

Novellerne skildrer forfatterens oplevelser på det afrikanske kontinent, mødet med forskellige folkeslag og smukke landskaber. Han besøger Marokko, sejler i kano på Congofloden, bestiger Kilimanjaro og besøger en farm i Kenya, der bliver opslugt i mau mauernes oprør mod englænderne.

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

I "Fra Cape til Cairo" fortæller Hjalte Tin og Nina Rasmussen om deres 24.000 km lange rejse gennem Afrika fra Cape Town til Cairo. Den begivenhedsrige tur går blandt andet til Lesotho, Sydafrika, Namibia, Angola, Zaire, Uganda, Kenya, Etiopien og Egypten.

Tor Hernes og Majken Schultz – begge professorer på CBS, Handelshøjskolen i København – begiver sig sammen ud på den berømte vandrerute Grand Randonnée 5.

Bogen er ikke nogen rejseguide i traditionel forstand, men en smittende fortælling om glæden ved som et modent par at vandre sammen, om glæden ved fransk mad og livsstil, om at møde fremmede der også er på vej, og om at kunne nøjes med det, man bærer på sin ryg.

Efter sytten år med Nordkaperen føler Troels Kløvedal, at hans liv skal leves og opleves på en ny måde. Det fører bl.a. til en kapsejlads med Triton, togt i den stockholmske skærgård og slæderejse rundt i Grønland.

I 2001 rejste Gerner Thomsen til Jamal, en halvø i Sibirien nord for polarcirklen. Her blev mødet med nomadefamilier, der med få undtagelser lever på samme måde, som deres forfædre har gjort i århundreder, så overvældende, at Gerner siden er vendt tilbage adskillige gange. På nenetisk betyder Jamal ”ved verdens ende”, hvilket er noget nær den perfekte beskrivelse af den følelse, som enhver rejsende uvilkårligt vil få ved et besøg i dette unikke nomadeland. Det er ikke en følelse af at være helt alene – for det er man kun sjældent – men en oplevelse af at være tæt på ét af verdens få, oprindelige og ægte nomadefolk, som bor i deres telte og driver rener rundt på tundraen året rundt. Det er en verden, som kun få kender eksistensen af, og hvor man lever under barske naturbetingelser på grænsen af det mulige. I Ved Verdens Ende følger vi Gerner på hans mange rejser rundt på Jamalhalvøen de sidste 15 år. Vi får lov at komme med helt indenfor i nomadernes telte og får et unikt indblik i de mange traditioner, som har overlevet herude på den sibiriske tundra mere end 2000 kilometer nordøst for Moskva.

Ib Michael er en vandhund. Han har altid følt sig i sit rette element både på og i havet: Han ror i kajak oppe ved Kikhavn, han har sejlet rundt på de syv have med Troels Kløvedal på Nordkaperen, og han har dykket i Kattegat og i Stillehavet. I denne bog skriver Ib Michael om sit havliv, og det gør han med sin sædvanlige sproglige energi, sit gode humør og sin appetit på at opleve verden og alt det, den har at byde på. Det er en smuk og taknemlig lovsang til havet og alle dets glæder og lyksaligheder; men det slutter med en apokalyptisk skildring af den forfatning, havet nu er i: forureningen, ikke mindst af al den plastic, der sejler rundt i det og efterhånden opløses i mikropartikler, der optages i levende organismer med uoverskuelige konsekvenser.

"Vi drømmer om skyhøje bjerge, krystalklar luft, græssende yakokser, magiske bønner udsendt fra bedemøller… Var det muligt at Hjalte og jeg kunne rejse til Himalaya sammen med vores venner Niels og Kirsten?"

Fire gamle hippier sætter sig for at opfylde deres ungdomsdrøm; sammen kører de i to 2-cv-er gennem verdens tre mægtigste bjergkæder: Karakorum, Hindu Kush og Himalaya. Rejsen er lige så lang, som den er eventyrlig, og efter 30 års drømme om Himalaya, har de endelig den enorme bjergkæde i sigte.

Den danske forfatter og eventyrer Nina Rasmussen (f. 1942) debuterede i 1983 med rejsebeskrivelsen "Held og lykke", som fortæller historien om et spændende år med familien på motorcykel gennem Sydamerika. Bogen er ligesom mange andre skrevet sammen med Nina Rasmussens mand, Hjalte Tin. Mange af hendes senere bøger handler om hendes egne rejser i den arabiske verden, efter hun i 2006 konverterede til islam.

"Har du lyst, men ikke råd til at rejse, så er Nina Rasmussens heftige rejsebeskrivelse "Himalaya i sigte" en brugbar løsning." – Månedsmagasinet IN

Eventyrer og forfatter Nina Rasmussen rejser alene på knallert gennem Europas fattigste land, Albanien. Overalt møder hun en gæstfrihed, der byder fattigdommen trods, og udvisker fordommene om, at man som kvinde ikke kan rejse alene rundt i et muslimsk land. Hun kommer ind under huden på befolkningen, deres drømme og de vilkår, der forhindrer dem i at gå i opfyldelse.

Den danske forfatter og eventyrer Nina Rasmussen (f. 1942) debuterede i 1983 med rejsebeskrivelsen "Held og lykke", som fortæller historien om et spændende år med familien på motorcykel gennem Sydamerika. Bogen er ligesom mange andre skrevet sammen med Nina Rasmussens mand, Hjalte Tin. Mange af hendes senere bøger handler om hendes egne rejser i den arabiske verden, efter hun i 2006 konverterede til islam.

"Albanien er ikke længere et ukendt land, når man har læst Nina Rasmussens pragtfulde, fængslende, uhyre informative og ligeså morsomme bog… Forfatteren har formået at gøre Europas fattigste land så nærværende, at man næsten føler det under neglene." – Politiken

"Nina Rasmussen har den ægte eventyrers ligefremme mod samtidig med, at hun er en følsom rejsende, der med fin psykologisk sans kommer ind på livet af de mennesker, hun møder." – Jyllands-Posten

Johannes V. Jensens Kærlighed til Amerika er ikke af ny Dato. Han rejste derover første Gang som 23-aarig i 1896, paa en Tid, hvor unge Kunstneres Studierejser endnu plejede at gaa til Italien eller Frankrig, og Aandslivet kun modtog faa Impulser fra den angelsaksiske Verden. Det blev Johannes V. Jensen, der tilskyndet af og i Samarbejde med Henrik Cavling aabnede Danmark for en Kulturpaavirkning vestfra.

Verdensudstillingen i New York i Sommeren 1939 var den ydre Foranledning til Johannes V. Jensens sidste Amerikarejse, men iøvrigt benyttede han Lejligheden til en Rundtur i Staterne fra Øst til Vest med en Afstikker til Syden, over New Orleans, Phoenix i Arizona og Los Angeles til San Francisco, derfra tilbage til New York med et Ophold i Chicago. Nogle af Stederne er skildret med tidligere Oplevelser som Baggrund, andre er nye for Forfatteren, men overalt bekræftes han i sin Tro paa Amerika – paa Trods af al Haardkogthed, Standardisering og Racekamp.

New York er det Sted, hvor det amerikanske Samfunds Folkefællesskab og demokratiske Grundkarakter klarest viser sig. Fra Sydstaterne fortælles om de farvede Folk og deres særprægede Kultur og om Racekampen. Fra Vesten om de sidste Spor af Indianernes tragiske Sammenstød med den hvide Mand. Og fra Hollywood om Filmen og Tegnefilmen, et særegent, værdifuldt Udslag af amerikansk Aand.

De spredte Skildringer samler sig til en Helhed, Verdens største Demokrati mellem Stillehavet og Atlanten, "Voksestedet for sand demokratisk Tugt".

Forfatter og eventyrer Nina Rasmussen tager os med til det Iran, som vi aldrig ser i nyhederne. Det menneskefjendske og ultrakonservative præstestyre har ikke formået at få bugt med Irans umådelige mangfoldighed, og Nina Rasmussen præsenterer os for nyrige forretningsmænd og børnefamilier i Teheran og Shiraz, inviterer til bryllup hos qashqai-folket i de golde, ufremkommelige bjerge mellem Golfen og Kazeroun og på kvægmarked i Kurdistan. Overalt mødes man af en gæstfrihed, livsglæde og nysgerrighed, der udfordrer alle ens fordomme om Iran og dets befolkning.

Den danske forfatter og eventyrer Nina Rasmussen (f. 1942) debuterede i 1983 med rejsebeskrivelsen "Held og lykke", som fortæller historien om et spændende år med familien på motorcykel gennem Sydamerika. Bogen er ligesom mange andre skrevet sammen med Nina Rasmussens mand, Hjalte Tin. Mange af hendes senere bøger handler om hendes egne rejser i den arabiske verden, efter hun i 2006 konverterede til islam.

"Netop den personlige, kropsnære beskrivelse gør bogen ganske usædvanlig. Her har vi noget så sjældent som en bog, hvor kroppen er med – og hvor den del af kroppen, der tænker, alligevel får sit. Anbefales." – Weekendavisen

"Læseren får den luksus at komme med ind bag sløret til et sanseligt og gæstfrit folk uden, som forfatteren, at skulle svede tran under de tunge gevandter." – Alt for damerne

Forfatter Grete Roulund fortæller om sin rejse til det østafrikanske land Kenya. En rejse, der byder på såvel hede, støv og en del strabadser, da den eventyrlystne forfatter foretrækker at besøge det autentiske Kenya fremfor polerede turistmål.

Grete Roulund, 1946-2004, var en dansk forfatter, hvis stil er hårdkogt med en dyster emneverden. Undersøgelser af menneskelig ondskab, ofte med brug af genretræk fra science fiction, og en grum og nådesløs humor blander sig desuden med uhyggen i hendes afdækning af mennesker i ekstreme situationer.