Søgeresultater: 197

Klaksvig, den 14. juli.

Vindstyrke 10. Regn. „Bamker“ går ikke som planlagt, men får at vide at „Briton Pride“ besejler ruten kl. 2. Formiddag på værelset med Heinesens „Den sorte Gryde“. Møder i boghandelen en ung boghandler, der genkender mig med det samme. Ærgerlig over at blive opfanget på den måde, men han viser sig at være en flink fyr.

Kl. 14 med „Briton Pride“ nordpå i sundet mellem Kunø og Kalsø. Vinden stadig nord, styrke 9-10, men dertil en kraftig nordgående strøm, hvad der skaber en helt fabelagtig sø. Det smalle farvand mellem øerne som en kogende gryde, og „Briton Pride“ tager nogle gevaldige ture, så en af de 4 passagerer brækker sig i strømme. Vi gennemfører ruten Klaksvig-Syðradalur-Kunø-Klaksvig på 5 timer. Billetpris 8 kr. Det mest fantastiske er, at kaptajnen i dette vejr kan lægge til ved bryggerne i den voldsomme brænding. I Syðradalur går han direkte til bryggen, i Kunø lader han skibet drive for maskinen nogle få meter fra fjeldet, mens passagerer og gods sejles ind i skibsbåden, som det koster folkene synlige anstrengelser at manøvrere i den stærke strøm. Godset består mest af tomme mælkejunger, der sejles i land og udskiftes med nye. Skibet er en af de såkaldte „mælkebåde“. I Mikladalur en brænding så voldsom, at folkene i land må spænde en fangline ud over bølgerne, da ikke engang skibsbåden her kan lægge direkte til molen, men må losses, mens folkene i båden og på land holder det spinkle fartøj fri af betonmolen ved snart at fire, snart at slække linen. Jeg har aldrig været vidne til en tilsvarende dødsforagt.

Kap Sounion, den 28. april 1972.

Ud for øen Gaidhouróniso stryger vi sejlene og går alene for maskinen de sidste mil ind til en stille vig umiddelbart vest for kappet med Poseidon-templet, som vi har kunnet se allerede i en time. Nu tegner det sig solbelyst med den blå himmel på toppen af det grønne forbjerg. Jeg lærer Gitte at styre båden, så hun bliver i stand til at tage roret, når Ole og jeg sætter og stryger sejlene, hvad én mand ikke kan gøre alene. Inde i vigen lader vi ankeret falde og går i land i jollen. Lige i strandkanten ligger her en lille hvidkalket restaurant med halvtag og blåmalede vinduer og træstole. Her får vi en udmærket frokost med spidstegte kalvekødsstumper og hvid Demestico og tager så afsked med John.

Derefter op til templet, en dorisk bygning med bredkannelurede søjler opført 444 f.Kr. af den smukkeste silkegrå marmor fra Agrileza. Sokrates var ca. 70 minus 45 = 25, da Poseidontemplet blev rejst. Det ligger en 60 m over havoverfladen, i dag er det diset i horisonten, men i klart vejr skal man endog kunne skimte Milos samt selvfølgelig en mængde andre af Kykladerne.

Syv år når Johannes Jørgensen at tilbringe udenlands i begyndelsen af 1900-tallet, inden han atter vender tilbage til hverdagen i Danmark – og i syv dele beretter han her om tilvænningen, kulturforskellene og om at snuble tilbage til hjemstavnen.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

»Calcutta er et spejl af hele verdens tilstand, ikke bare af Indiens,« siger Günter Grass. Derfor er hans beretning om et ophold i Calcutta fra sensommeren 1986 til foråret 1987 heller ikke kun en bog om Indien, men også en bog om Günter Grass selv. Med sin kone Ute tager han af sted for at søge nye erfaringer, men også for at komme væk fra gamle ærgrelser. Han oplever ikke kun det fremmede, men også sin egen fremmedhed over for det. I forgrunden står de intense indtryk, som ikke er til at ryste af: varmen, lugtene, sveden, Calcutta næsten mere som et naturfænomen end som et samfund. Det er især alt dette, Grass har holdt fast i sine tegninger, der ikke kommenterer, men skitserer. I næste række følger forfatterens analyse og kommentar, hans forsøg på at begribe denne helt anderledes verden. I bagagen ligger så alt det, der er med hjemmefra (f.eks. Theodor Fontanes romaner fra slutningen af forrige århundrede), og midt i Calcutta overværer Grass en opførelse af et af sine egne skuespil: Plebejernes prøver på opstanden.

Række tunge er gudinden Kalis udtryk for præsentation og for skam. Günter Grass oplever i Calcutta vesterlændingens skamfølelse over for en kultur, der folder sig ud i rigdom og armod, pragt og elendighed, og som samtidig forkrøbles af de love, netop vesten giver verden. Skam er ikke bare dårlig samvittighed, den er erkendelse af egne grænser, af egen afmagt. Grass skriver og tegner om Indien – og om sig selv som gæst. Hans spejl slår revner, og i dem vokser bogens billeder og ord.

Knud Rasmussen var dansk præstesøn, men også 1/16 grønlænder.

Han var pigernes Knud, festmennesket, der fik alle til at le, og ægtemanden, der holdt en kuffert pakket – altid parat til en ny rejse på et par år eller tre. Han grundlagde Thule og besøgte alle polare eskimoer fra Thule til Alaska. Han var en strålende jæger og slædehundefører og en stor opdagelsesrejsende. Han rejste ikke ud for at erobre land, men for at lære sine frænder at kende og for at lære af dem.

Knud Rasmussen delte sit liv mellem to folk: det danske og det grønlandske. For dem begge blev han den fremmede fortryller.

Steen Steensen Blichers navn er uadskilleligt forbundet med de jyske stednavne- byer og herresæder - hvor hans rige persongalleri udfolder deres gerninger i noveller og digte. Stederne havde som oftest en intim relation til forfatterens eget liv og de menneskeskæbner, han mødte - og de historier, han stødte på - når han vandrede land og rige tyndt. I sin guide til Blichers Jylland, foretager Poul Bangsgaard en rejse i Blichers fodspor i et ubrudt stræk fra Randlev, nord for Horsens, til Grenaa - en rejse på 470 km med 29 destinationer, der har det til fælles, at de alle knytter sig til Blichers liv og forfatterskab.

Hugo Hørlych Karlsen præsenterer fire store værker fra den kinesiske litteraturs arkaiske og klassiske periode, 1100 f.v.t.-200 e.v.t. De grundlæggende træk ved det arkaisk- og klassisk-kinesiske tegnsprog og de problematikker, der er forbundet med at lære at læse det og at oversætte det, beskrives. Desuden behandler bogen med danske og kinesiske eksempler spørgsmålet: Hvad er sprog, og hvordan læres og oversættes et fremmedsprog? Værker: "Digtenes klassiker", "Daode Jing", "Den Gule Kejsers klassiker om indre medicin", "Klassikeren om de vanskelige områder".

Sprogene i verden er et fascinerende emne. Denne bog fører læseren igennem de mange områder, som har med "sprog" at gøre og som er relevant for en studerende med sprogfag: hvad er sprog, hvor mange sprog findes der egentlig, hvordan er de opstået, hvorfor er sprog forskellige, hvor forskellige er sprog, hvordan hænger sproget sammen med den omgivende virkelighed, hvordan forholder tale og skrift sig til hinanden? Forfatteren, lektor emeritus i tysk, dansk, latin og oldtidskundskab, stiller de studerende en del spørgsmål om sprog før læsningen af de enkelte afsnit og endnu flere efter de enkelte afsnit samtidig med at han forklarer en hel del af de græske og latinske fremmedord, som dansk har så mange af og som er en del af den fagterminologi, som de studerende møder i deres lærebøger. På denne måde ser man sammenhængen i ordforrådet fra den græsk-latinske videnskabstradition, og yderligere slutter bogen med et lille, men effektivt latinkursus til brug for eleverne i almen sprogforståelse.

Der findes mere end 300 ubeboede øer i Danmark, altså øer uden helårsbeboelse. På de fleste af øerne har der aldrig boet en sjæl, men tallet gemmer også på de øer, der engang har dannet ramme om små isolerede samfund og skæbner. I denne bog kommer du med på en opdagelsesrejse til 20 udvalgte danske øer, som engang har været beboede, men nu er forladte. Nogle af øerne har fået nye liv, fx som små ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre ligger øde hen, forladte for altid. Via nedslagspunkter i både fortid og nutid bringer Christina Vorre dig tæt på de skæbner og hændelser, der har været med til at forme øernes historie – også lang tid　efter de er blevet forladte.
De 20 øer ligger fordelt i hele landet, i farvandene omkring Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster, de fleste af dem bare en kort bådtur væk – som fx Slotø, Kyholm og Enehøje.
Ved Slotø nær Nakskov lå de tre ØK-skibe Java, Falstria og Jutlandia opankret under 2. verdenskrig, fordi der var mangel på brændstof. 3. maj 1945 bliver skibene bombet af RAF, fordi piloterne i første omgang tror, at det er tyske skibe. Java synker, og de 2 andre skibe bliver beskadiget. Slotø rummer også ruinerne af Europas ældste orlogsværft, der blev opført af Kong Hans i 1509.
På Kyholm ved Samsø ligger Danmarks ensomste kirkegård. Her var engang karantænestation, og under Englandskrigene var øen befæstet. I dag er der kun kirkegården tilbage, som blev lukket i 1859, hvor alle beboere forlod øen, og husene blev revet ned og sejlet bort.
Da Peter Freuchen er 12 år, er han på ferie hos sin onkel og tante på en gård nær Nakskov. Sammen med en kammerat svømmer han de 2 kilometer over til øen Enehøje; men de bliver jaget bort af ejeren og må svømme tilbage til Lolland. Efter to polarekspeditioner vender han i 1926 tilbage til Lolland og køber Enehøje. På øens højeste punkt opfører han en portal af hvalkæber, og den gamle smedje indrettes til skriveværksted. I 1940 flygter Freuchen til Sverige og bosætter sig derefter i USA.

"... en pilgrimsrejse kan give faste holdepunkter i den slingrekurs, rejsen gennem livet er. Sindet lades op, ny strøm sættes til batteriet. Hvad der i barndommen forekom så indlysende, når det gjaldt Jesu færden på jorden, men som senere havde en tendens til at tåge ud, får atter konturer og melder sig til debat i sindet for den, som færdes på stier, hvor vor barnetros skikkelser havde deres gang.
Så følg mig, kære læser, på "På vejen til Betlehem"."

I "Vejen til Betlehem" tager Arne Falk-Rønne os med på en pilgrimsfærd ud over det sædvanlige. Det foregår ikke til fods som på Jesu tid, men i en campingvogn pakket med de nyeste arkæologiske undersøgelser, der sætter hans personlige oplevelser på de bibelske steder i et historisk lys. Vi kommer med ud til beduinerne i ørkenen, er gæster ved et syrisk bryllup, overnatter i de fattige hyrders stenhytter, og i Jerusalem bor vi på "Forargelsens bjerg".

Arne Falk-Rønne (1920-1992) dansk forfatter, journalist, rejseleder og eventyrer. Han har udgivet både rejsehåndbøger og rejsebeskrivelser, og slog for alvor igennem internationalt med en række værker, hvor han følger i flere bibelske personers fodspor. Heraf kan nævnes "Abrahams vej til Kanaáns land" (1971), "Moses' vej gennem ørkenen (1973) og "Du er Peter - en rejse i apostelen Peters fodspor" (1976).

"Jeg vågnede i morges længe efter solopgang ved at høre uglen fløjte i fuldt dagslys – tydeligt og højt og ganske tæt ved.

– Dernæst hørte jeg gøgen kukke! Og dernæst hørte jeg stæren fløjte sine forskellige triller og lyde og lange toner ud i luften på musikakrobatisk vis! Et fuldkomment fugleorkester!"

"Danmarksrejse" er Jens August Schade sproglige sansebilleder fra Danmarks egne.

Jens August Schade (1903-1978) var en dansk digter født i Skive. Han blev kaldt "den lyse digter", da hans forfatterskab er kendetegnet ved en særlig dybsindig og dog let åndelighed, hvilket blandt andet kan ses i hans erotiske digte. Digterens mange muser udgør tillige et væsentligt element i forfatterskabet.

Jens August Schades digtning høstede ikke kun stor anerkendelse i Danmark. I Frankrig opstod således Schadisterne (Les Schadistes), hvis lyriske og dramatiske forbillede var Jens August Schades forfatterskab, som i 1963 hædret med Det Danske Akademis Store Pris.

A.J. Gejlager fortæller om Vær Sogn og særligt om sin egen hjemby Stensballe, hvor han arbejdede som skolelærer i 34 år. Egne minder, sagn, lokalhistorie og forskellige borgeres erindringer er med til at tegne et spændende billede af livet lige nord for Horsens Fjord i 1800-tallet.

Anton Jacobsen Gejlager (1878-1955) blev født i Seest ved Kolding og flyttede sidenhen til landsbyen Stensballe ved Horsens, hvor han ernærede sig som skolelærer. Det var landsbymiljøet og de smukke bakker ved Horsens fjord, der inspirerede A.J. Gejlager til at blive forfatter, og mange af hans historiske romaner handler om landbrugsreformer, industriens fremkomst og andelsbevægelsens opståen.

Langeland er kendt for sin mærkelige form – syv mil lang og kun én bred. Men den lange ø gemmer også på et rigt dyre- og planteliv, smukke, stenede kyster og fine, gamle kirker. Achton Friis‘ beskrivelse af Langeland i hans omfattende værk "Danmarks store øer" fører os tilbage til 1920‘ernes idylliske og uspolerede natur og rustikke landsbyer.

Achton Friis (1871-1939) var en dansk kunstmaler, tegner, forfatter og opdagelsesrejsende. Han blev uddannet på Kunstakademiet i København og arbejdede flittigt med både keramik, porcelæn og portrættegning, men det er velsagtens hans bøger om Danmark og hans deltagelse i Danmarks-ekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst i 1906-1908 samt hans dokumentation deraf, som han er bedst kendt for. Han har selv været med til at illustrere sine bøger om Danmarks geografi og befolkning og har modtaget "Fortjenstmedaljen i sølv".