Søgeresultater: 24

Bjarne Nielsen Brovst har lavet en litterær julekalender, hvor han deler ud af små hyggelige og finurlige julehistorier; én for hver dag op til jul. Nogle af historierne er fra hans egen barndom i 1950’ernes Nordjylland, andre fortæller om julemandens mange navne og ansigter rundt om i verden, og atter andre handler om de gode gamle drillenisser på loftet. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"Endnu en morgen i Guatemala. Landet med det evige forår, solskin og 25 graders varme året rundt. Bananrepublikken i Centralamerika med livlige vulkaner, jordskælv og dramatiske opgør mennesker imellem. "Hvad er det egentlig, der er så pragtfuldt ved at bo her?" spurgte en kollega fra Danmark, da jeg hentede ham i lufthavnen og kørte ham til Antigua…"



Det spørgsmål bliver besvaret til fulde i den tidligere tv-journalist Jytte Kynde Sørensens bog om sit liv i Guatemala. Der er nemlig et utal af svar, som for eksempel at landet har verdens største indianske befolkning, og at dem kan man lære meget af. Hjælpsomhed og venlighed er i højsædet i det fattige land, hvor der samtidig gøres plads til livsglæde i et helt andet omfang end i Danmark.



Jytte og hendes mand slog sig ned i Guatemala, efter de i lang tid havde rejst verden rundt for at bearbejde tabet af deres tiårige søn, der døde i en trafikulykke. Livet i Guatemala har lært dem at tage livet én dag ad gangen – for livet skal leves lige her og nu.

Jytte Kynde Sørensen var i starten af 1980‘erne en af de første kvindelige tv-journalister. Efter hun og hendes mand mistede deres søn i en trafikulykke, drog de ud i verden og slog sig endeligt ned i Guatemala.. "I en anden verden" handler om deres tid og oplevelser i landet.

Den store danske opdagelsesrejsende Peter Freuchen er mest kendt for sine ture til hårdføre arktiske områder, men her får du et unikt indblik i hans skildring af Sydamerika, som det tog sig ud på hans tid i begyndelsen af det 20. århundrede.

Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

Den engelske forfatter Jenny Diski beslutter, da hun er omkring de 50, at rejse til Antarktis. Hun har ikke noget specielt formål med rejsen, ud over at hun længes efter det hvide, tyste og uberørte. Opholdet i Kahyt 532 på det russiske krydstogtskib bringer hende imidlertid videre end til isbjergenes glitrende landskaber. I erindringen kommer hun tilbage til sin barndomsverden med en frysende kold mor, der ønskede sig en skøjteprinsesse, men fik et barn. Diski har mere i bagagen end de fleste og var kun fjorten år, da hun første gang havnede på psykiatrisk afdeling. Hun overlevede ved simpelthen at kappe båndet til sin mor. Med tør humor og selvironi skildrer Diski en Antarktis-færd, der ud over mødet med pingviner, polarfugle og sære medpassagerer også blev en uventet rejse tilbage i tiden.

Ejnar Mikkelsens klassiske grønlandsbog med ekstra illustrationer, kort og breve.

”I bogen Tre år på Grønlands østkyst har Ejnar Mikkelsen beskrevet nogle af de oplevelser, han og Iver P. Iversen kom ud for, da de ufrivilligt måtte tilbringe tre år i den nordøstgrønlandske ødemark. Med sirlig håndskrift og nedskrevet på store folioark har Ejnar Mikkelsen også i en række breve til sin far og mor givet nogle mere personlige beskrivelser af opholdet i Grønland. Disse breve var lagt i et depot på Bass Rock syd for Shannonøen i tilfælde af at et skib skulle komme forbi og dermed kunne bringe et livstegn hjem til Danmark fra de to savnede.

De mest personlige oplysninger og fortællinger om de tre år på kysten har jeg dog fået fra Ejnar Mikkelsen selv. Han var nemlig min farfar. Som barn og ung var det altid spændende at sidde på armlænet af hans store lænestol og høre ham fortælle om sine mange ekspeditioner til det arktiske. Mest fascinerende var det dog at høre ham fortælle om Alabamaekspeditionen. Når jeg sad ved siden af ham og hørte hans levende beretninger om livet og uvisheden i ødemarken var det som selv at være med ham deroppe. Jeg kunne fornemme den sult og kulde, som han og Iversen havde oplevet – og i hans klare øjne under de buskede øjenbryn blinkede og funklede isen. Trods al den sult og kulde, som de to mænd havde mødt i den grønlandske ødemark, var min farfar selv som 90-årig en rørig og levende person, som med stor interesse fulgte den hastige udvikling i Grønland”

- Fra Naja Mikkelsens forord

I 1962 stod den unge greve Claus Ahlefeldt for at skulle overtage Egeskov Slot på Fyn – men først ville han rejse jorden rundt. På Tahiti mødte han kærligheden i skikkelse af en indfødt kvinde, der skulle komme til at ændre hans liv. Han rejste hjem til Egeskov, de mistede kontakten, og først en halv menneskealder senere lykkedes det ham på mirakuløs vis igen at finde den nu 64-årige Agnès. Efter 36 år rejste han tilbage til Tahiti …

Underholdende og åbenhjertigt fortæller Claus Ahlefeldt et frodigt eventyr om en ung mand, der lærer at elske. Og om hvordan det er at vende tilbage til en stor, dyb kærlighed mange år senere.

Nomineret til Bukdahls Bet 2014 og Montanas Litteraturpris 2014 – Presseklip: “C. Y. Frostholms minutiøst henrivende Paris en brugsanvisning, i al koncept-beskedenhed et nyt hovedværk i et forfatterskab, der gennem 00erne og 10erne igen og igen har overrumplet forfinet.” – Lars Bukdahl, Weekendavisen ”C. Y. Frostholm er som nævnt også billedkunstner, og hans fotografiske arbejder er kongeniale med den måde, han skriver på. (…) Paris en brugsanvisning giver lyst til fluks at rejse i sine egne spor og sætte nye i byernes by, og den giver ikke mindst lyst til at læse mere af George Perec” – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad ”Frostholm giver os i Paris en brugsanvisning en metode til at bruge opmærksomheden; at opleve og fare vild i al hverdagsligheden i Paris’ gader og se den hverdag, vi måske undsiger os selv.” – Tue Løkkegaard, Atlas Magasin

Mig og Caminoen er en personlig beretning fra en veteran, der har gået turen en gang årligt siden 1992. Han beretter om de strabadser, han (og alle andre) uvægerligt møder, de praktiske overvejelser, der følger, og de tanker, han i øvrigt gør sig undervejs på den ca. 800 kilometer lange vandretur, som han tilbagelægger på 4-5 uger.

Henrik Friediger er en skarp iagttager og en åbenhjertig og vedkommende fortæller. Bogen inspirerer, både som en indre og ydre rejsebeskrivelse, og den har bud til de mange, der allerede har vandret turen, såvel som til dem, der drømmer om eller planlægger at gøre det.

Igors æblehave er Bjørn Harvigs beretning om hans cykelrejse fra det sommerlyse Skandinavien og ud på Ruslands uendelige veje, hvor landevejsrøvere spøger og vodkaen er billig. En rejse ind i de forladte byer i Tjernobyls skygge og ud til Sortehavets bredder. Ind i Kaukasus’ vilde bjerge, hvor middelalderbyer, Kalashnikovs og arrige hunde byder velkommen. Og endelig en rejse ind i Irans menneskelige mangfoldighed og til smagen af sød te.

Kan gæstfriheden og Bjørns taknemmelighed over at møde fremmede venner overskygge de gribende indtryk af områder præget af krig, hungersnød og etniske udrensninger?

Dette er en bog om ubegrænset rejselyst, om evige venskaber og gribende personlige beretninger. Det er fortællingen om at tage af sted hjemmefra og lade rejsen forme sig, som den vil. Hvis man lader den.

Bettina Aller rev et år ud af kalenderen for at sejle jorden rundt med familien, på deres fantastiske skib Lady Emily. Midt i planlægningen om køb af båd, rutevalg – samt overhovedet at lære at sejle – kom tvillingerne Marco og Louis til verden. Det gjorde bare turen endnu mere farverig og udfordrende. Undervejs stødte venner og familie til, og turen blev en dramatisk men også fantastisk oplevelse.

Skygger på græsset udkom første gang i 1960 og er en samling erindringskapitler skrevet ud fra de samme temaer, som også findes i Den afrikanske farm.

"Skygger på græsset har fru Karen Blixen kaldt sine erindringsfortællinger, som så fint slutter sig til Den afrikanske farm. Mere poetisk og bevægende en titel kan man ikke tænke sig, når det er mindet, det gælder. Minder om mennesker, der for længst er døde, og stærke begivenheder, der, lige meget hvor stærke de end har været, blegner i erindringen. Livet er kun en drøm, kun skygger, og i en drøm bliver Afrika, der engang var så nærværende, kun til græsset, noget næsten anonymt ... En livsens taknemmelig og trofast bog." – Tom Kristensen

I "Da Storkøbenhavn var lille" er en erindringshistorisk bog af forfatter og journalist Carl Muusmann om København og dens udvikling fra Frederik 8. bestiger tronen i 1906 og frem mod 1. verdenskrigs begyndelse i 1914. I denne periode gennemgik hovedstanden en rivende udvikling og gik fra at være en lilleputby i europæisk forstand til at blive en lille storby.

I bogen tegner Carl Muusmann en række billeder af Storkøbenhavn fra dengang hovedstad og omegn stadig var lille.

Carl Muusmann (1863-1936) var en dansk forfatter og journalist. Han blev født i Slesvig men flyttede i sin barndom til Roskilde og sidenhen til København. Carl Muusmann arbejde som journalist ved forskellige aviser og dagblade. Blandt andet kan nævnes Berlingske Tidende og Nationaltidende.

Han debuterede som forfatter med novellesamlingen "Forfløjne Pile" i 1887, der blev efterfulgt af en række romaner. Carl Muusmann blev særlig kendt for sine kriminalromaner, hvor han var noget af en pioner. Kriminalromanen "Fange no. 113" fra 1903 blev brugt som udgangspunkt for Carl Th. Dreyers stumfilm med samme navn fra 1917.

Carl Muusmann prøvede også kræfter med science fiction genren i "Nordpolens hemmelighed" fra 1908, der blev godt modtaget i sin samtid. I 1924 kunne Carl Muusmann også bryste sig af titlen som dramatiker, da Det Ny Teater opførte folkekomedien "De grønne Drenge", som han havde skrevet.

I 1933 oplevede Carl Muusmann den store anerkendelse at blive slået til Ridder af Dannebrog.