Søgeresultater: 18

Neil Armstrong var det første menneske på Månen. Ellen MacArthur sejlede jorden rundt alene gennem storm og bølger. Alan Eustace fløj 40.000 meter op i luften og lod sig falde mod jorden. Og ingen har været så langt under jordens overflade som Gennady Samokhin. Hvad er det, der får disse mennesker til at rejse til steder, hvor ingen før har været? Og får dem til at klatre højest, dykke dybest eller bevæge sind ind på områder, der er kolde, våde og farlige? Uden at vide, om de slipper levende fra det. I “10 vilde ekspeditioner” hører vi om eventyrlystne mænd og kvinder fra de sidste hundrede år. De har prøvet kræfter med naturen og det ukendte. Ikke alle nåede deres mål. Nogle kom endda aldrig hjem. “10 vilde ekspeditioner” henvender sig til nysgerrige piger og drenge i alderen 8-12 år. Bogen er oprindeligt skrevet af Pia Strømstad og Trond Bredesen, og sidstnævnte har også lavet bogens flotte illustrationer.

Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. i 1722 af hofarkitekt I.C. Krieger og har siden dannet ramme om både dagligliv og store begivenheder i Kongehuset. Her holdes bryllups-, sølvbryllups- og fødselsdagsfester, her modtages gæster fra alverdens lande, og dronning Margrethe og hendes familie tilbringer forår og efterår på slottet.

Dronning Margrethe har udført et omfattende arbejde med at føre slottet tilbage til den oprindelige indretning, mens prins Henrik har indrettet sine private gemakker i en mere global og franskinspireret stil.

Vi kommer også ind i de private arbejdsværelser og stuer, som aldrig har været vist før, og dronning Margrethe har en vigtig stemme i bogen, når hun fortæller om, hvordan statsoverhoveder ridser deres navnetræk ind i slottets glasruder med en diamant, og hvordan hun og prins Henrik spiser frokost i Lille Barokspisestue og tilbringer aftenerne i Frederik 4.s Rum.

Slavetiden i Dansk Vestindien er et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Hans Gregersens bog fortæller om slavernes hårde rejse fra Afrika til Vestindien, og hvad der ventede dem, når de nåede frem og blev solgt på auktion. Bogen beskriver livet på plantagerne, hvor størstedelen af slaverne skulle arbejde. Endelig fortæller Hans Gregersen om slavernes modige oprør og ophævelsen af slaveriet. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.199

Den 31. marts 1917 overgik Dansk Vestindien til USA. Overdragelsen markerede slutningen på de danske kolonier i troperne. Øerne var blevet anskaffet for bl.a. at dyrke sukker. Men sukkerroen og afskaffelsen af slaveriet gjorde produktionen dyr og urentabel. I stedet stod Danmark nu med nogle småøer, som man egentlig helst var foruden. I denne bog fortælles historien om Dansk Vestindien fra anskaffelsen til overdragelsen. Gennem en række datidige postkort gives et indblik i, hvordan øerne så ud omkring overdragelsen og fortæller om en svunden tid på nogle tropeøer fjernt fra Danmark.

Fortællingerne om 100 af de mest interessante bygninger, monumenter, statuer og steder af særlig betydning for Frederiksbergs historie. Om Frederiksberg Have, Bakkehuset, K.B. Hallen, teatre, kirkegårde, gadebelysning, lindetræer, bænke og meget mere.

Siden 2016 har forfatter og politiker Nikolaj Bøgh jævnligt skrevet historiske klummer for Lokalavisen Frederiksberg og Frederiksberg Bladet. I denne bog har han udvidet de første 100 historier, som der er taget helt nye billeder til af fotograf Thomas Howalt Andersen. Bogen indeholder også et kort over Frederiksberg med markering af de 100 steder .

Spænd sikkerhedsselen, og tag med ud i Det Okkulte Danmark
                 
På denne tur mødes fortid og nutid i mystikken. Her samles øjenvidneberetninger og fakta med baggrundshistorier og sære fortællinger til en gåsehudsfremkaldende vejviser. Bogens 300 sider er sprængfyldt med spændende og uhyggelige oplevelser. I de mange kapitler lurer spøgelser, væsener, hvileløse sjæle, mirakler, grusomheder, grådighed, forheksede genstande, UFOer, ekkoer af mørke energier og…
                 
Man behøver ikke tro på det uforklarlige for at læse Det Okkulte Danmark.
                 
For virkeligheden overgår altid fantasien!

Bliv af forfatteren guidet gennem historiske fortællinger fra Aabenraa i gamle dage fra omkring 1200-tallet og frem til i dag. Fornem den følelse, som den rejsende i 1800-tallet beskrev, da han på toppen af Arnsbjerg for første gang så Byen med dens huse og røde tage, med dens lille spidse kirketårn, med dens gamle slot, liggende fredfyldt ved fjorden …! Læs om byens udvikling fra dengang, den blev kaldt Opnørå – Openroe – Apenrade frem til i dag, hvor byen hedder Aabenraa. Der fortælles om mølledrift, teglbrænding og ikke mindst om byens stolte søfartstraditioner. Læseren guides gennem historien fra byens ”søndre port” og frem til ”nørre port” med afstikkere ad Slotsgade, som er en af de ældste og mest spændende gader i Aabenraa by og på kong Christoffers foranledning blev etableret ca. 1252, og videre ud til Brundlund Slot. Der er også fortællinger om nogle af byens gamle udflugts- og traktørsteder, Cecillielyst, Sommerlyst, Eliselund osv. Også den mere grumme del af byens historie omtales – nemlig bl.a. bøddelens arbejde og pligter. Bogen er sat sammen af forfatterens fortællinger under de guidede ture gennem byen i sommermånederne samt fra de hyppige foredrag, der er afholdt gennem årene – god fornøjelse! Uddrag af bogen År 1335 fik Aabenraa sin stadsret. Dvs. retten til at kalde byen for købstad. Men som boplads er byen dog af langt ældre dato, idet man antager, den omkring år 800 er opstået som fiskerleje for enden af den brede og dybe fjord. Da bopladsen i den tidlige middelalder bredte sig til den nuværende ”Mølleå”, kaldte byen sig dengang for ”Opnør-å”, som med tiden blev til Openroe. Aabenraa har tilbage i 1500-tallet omfattet cirka 108 husstande, og hvis man antager, at hver husstand med tyende (tjenestefolk) gennemsnitligt har været på 6-7 personer, har det samlede indbyggertal dengang været omkring 600. Jeg vil nu tage dig med, kære læser, på en ”guidet tur” gennem byens historie fra syd til nord, omhandlende hvad jeg personligt synes har været spændende at fremhæve og fortælle om. Det har ikke været muligt at få samtlige gode historier med i min fortælling, men jeg håber dog, at jeg skaber et godt billede af Aabenraas historie fra de ”gode gamle dage”. Jeg vil undervejs i min fortælling benytte nogle få sønderjyske udtryk! Men håber dog, at ikke-sønderjyder alligevel forstår sammenhængen. Turen starter i byens sydende! Om forfatteren Niels Christian Nielsen elsker lokalhistorie. Og det har han gjort, næsten så længe han kan huske tilbage. Han oprettede i januar 2014 Facebook-gruppen ”Aabenraa i gamle dage”, som fra dag ét var en stor succes. Er derudover en flittig benyttet foredragsholder samt afholder også guidede byture, hvor der fortælles om Aabenraa i gamle dage. Niels Chr. Nielsen har gennem årene skrevet mange indlæg i lokale aviser, og det er bl.a. disse indlæg med billeder, der er blevet til udgivelse i bogform.

1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.

Over skyerne er luften iskold, og der er kun én vej: Op ad klippevæggen med det yderste af neglene. Op på allerøverste tinde som den første, den mest dristige eller den, der kan bringe ny viden om planter, is og atmosfære med sig hjem. Sådan har britiske gentlemen, tyske nationalister og schweiziske guider tænkt gennem århundreder. Bjergbestigning i Alperne fortæller om det videbegær og vovemod, der drev dem mod toppen, og de prøvelser, de stod igennem. Bogen gennemgår en række højdepunkter i erobringen af Europas mest berømte bjergkæde, fra den første bestigning af Mont Blanc i 1786 til overvindelsen af Alpernes sidste store udfordring, Eigers nordside, i 1938. I samme periode blev enevældige konger omstyrtet, og hverdagslivet revolutioneret af industrialisering og oplysningstid. Det ændrede vores opfattelse af naturen og bjergene, og det satte gang i en spirende turisme, der gjorde det muligt at undslippe civilisationen for en stund. Med små skridt forandrede nogle få, epokegørende klatrepionerer bjergbestigning fra at være et videnskabeligt erobringstogt til at være en lystbetonet sport.

Island er et prægtigt land – rigt på store naturoplevelser og en særegen kultur, som er opstået og har udviklet sig i løbet af de sidste 1000 år, fra vikingetiden og frem til i dag.
Den rejselystne, lokalhistoriske forfatter H.E. Sørensen beskriver sin rejse rundt i landet og sit møde med dets spændende folk, kultur og historie. H.E. Sørensen (f. 1940) har skrevet en lang række bøger om rejser, samfund og historie, og især Sønderjylland, hvor forfatteren selv har hjemme, har fået en stor plads i forfatterskabet. H.E. Sørensen er uddannet lærer, har været leder af Skærbæk museum og har gennem mange år drevet eget forlag.

Den sidste grænse tager os med til en glemt del af Europa. Et Europa, som emmer af overraskende, mystiske og uhyggelige historier om at stå på den forkerte side af skiftende menneskeskabte grænser. Kapka Kassabova (f. 1973) er forfatter og digter, født i Sofia i Bulgarien, men bosat i det skotske højland. Hun har skrevet en lang række digtsamlinger, romaner og rejsebøger.

Christina Vorre har besøgt 10 danske øer, hvor befolkningstallet igennem det sidste århundrede har været faldende: Birkholm, Baagø, Christiansø/Frederiksø, Hirsholmene, Hjortø, Livø, Mandø, Skarø, Vejrø og Saltholm.

Nogle af øerne er næsten affolket, mens andre stadig kæmper for deres overlevelse. Forfatteren beskriver nogle af de sidste øboeres tilværelse, men har også den historiske baggrund med: Hvordan var her at bo engang? Og hvorfor er det gået, som det er gået?

Læseren kan fx stifte bekendtskab med Jørgen, eneboeren på Hirsholmene, og høre historien om 96-årige Mie, der efter 67 år på Mandø stadig er tilflytter. Vi dykker også ned i de ulykkelige historier fra mandehjemmet på Livø, og møder den allersidste fåreavler på Saltholm bare 12 kilometer fra Rådhuspladsen.

Illustreret med over 100 fotos.