Søgeresultater: 6

Johannes Jørgensen udgav "Indtryk og stemninger" i 1911 efter at have rejst i Tyskland, Italien, Belgien og England. Minutiøst, levende og sanseligt beskriver Jørgensen alt, hvad han registrerer på turene – fra skiltninger over kulturelle fænomener til rejsekomforten omkring århundredskiftet – og hvert kapitel er som et farverigt postkort af ord.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

DET ANDET EUROPA er den meget berejste Willy-August Linnemanns rejseskildringer fra Jugoslavien, Østrig, Grækenland, Italien, Ungarn og Polen. 26 års rejser, fra 1954 til 1970, fortættes til spændende historier om kultur, historie, sprog og politik med mere øst-og sydeuropæisk vægt.

Willy-August Linnemann (1914-1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.

Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for Døden må have en årsag.

Fra Sverige til Tyskland og tyske klostre og videre til Perugia og vinteren i Rom: Johannes Jørgensen er kendt for sine rejseskildringer og sit liv som konvertit. I sine rejseskildringer "Rejsebilleder fra Nord til Syd" rejser han på pilgrimsfærd anno 1905 fra svenske Vadstena til Tyskland og langs grænsen til Frankrig og videre til Italien – undervejs gør han holdt ved de store klostre, fordøjer sin indtryk i digte og nedfælder sine indtryk.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"I det gamle Europa. Tre bilture" er en rejseskildring og en personlige beskrivelse af et Europa i forandring. På tre bilture rejste forfatter Tørk Haxthausen i 1947 til Paris og den franske zone i Tyskland, i 1956 gennem Titos Jugoslavien til Kreta og i 1968 til Kosovo. Det er en charmerende og nostalgisk fortælling med minder fra det opdelte Europa før charterturismen for alvor gjorde sit indtog. Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk forfatter, debatør og kunstner. Under anden verdenskrig var han en del af modstandsgruppen BOPA og måtte i 1944 flygte til Sverige. Han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm, men flyttede efter krigen tilbage til Danmark, hvor han påbegyndte et omfattende arbejdsliv som freelancer. Han skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han 50 kortfilm, som blandt andet foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.

"Midtvejs i det 20. århundrede" er en blanding af rejsebeskrivelser og kulturbetragtninger, som er blevet til på baggrund af indtryk fra Europa i årene efter Anden Verdenskrig.

Ole Sarvig (1921-1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen "Grønne digte", og digtet "Regnmaaleren" herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.

"Alt, hvad Sarvig har skrevet, er præget af tidens atmosfære. Krigen mærkes bag digtene som et billede på ‘kulturkrisen‘ i en undergangsbevidsthed. Forfatterskabets indre sammenhæng er tydelig, det er essentielt det samme, der følges og efterforskes i de forskellige genrer og planer … De fysiologiske billeder er typiske for moderne digtning. Hos Sarvig identificeres hus, dag, by, verden med det indre menneske. Bestræbelsen går ud på en bevidst forladen det kendte miljø, dets forrådnelsesmaske, for at møde noget nyt forudsætningsløst." – Jørgen Gustava Brandt

I "Vandreåret" fortæller Karl Gjellerup om sin store rejse 1880‘erne. Han går i Friedrich Schillers fodspor i Tyskland, hvor han også lytter til operaen "Faust". Herfra fortsætter han gennem Ukraine og Rusland og når omsider til Asien, hvis mystik og buddhisme kom til at præge hans senere forfatterskab i meget høj grad. Rejsen såvel som skildringen af den i "Vandreåret" er et opgør med Georg Brandes og kulturradikalismen, der ellers var så fremherskende i Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

Karl Gjellerup (1857-1919) debuterede i 1878 som forfatter med "En idealist" og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes‘ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.