Søgeresultater: 17

Knud Rasmussen var dansk præstesøn, men også 1/16 grønlænder.

Han var pigernes Knud, festmennesket, der fik alle til at le, og ægtemanden, der holdt en kuffert pakket – altid parat til en ny rejse på et par år eller tre. Han grundlagde Thule og besøgte alle polare eskimoer fra Thule til Alaska. Han var en strålende jæger og slædehundefører og en stor opdagelsesrejsende. Han rejste ikke ud for at erobre land, men for at lære sine frænder at kende og for at lære af dem.

Knud Rasmussen delte sit liv mellem to folk: det danske og det grønlandske. For dem begge blev han den fremmede fortryller.

"I og for sig er der ingen, der holder av at se sit eget skelet," skrev Peter Freuchen, mens han under store smerter lå og så på, hvordan hans fod gik i forrådnelse, og kødet faldt af tæerne. Det var efter, at han havde overlevet en snestorm uden forsyninger og indefrosset i isen og, da det stilnede af, havde hugget sig gennem isvæggen med en mejsel formet af hans egen afføring.

Men var det rigtigt, eller var det en af de skrøner, han altid blev beskyldt for at finde på? Var han lystløgner, eller beskrev han verden, som han så den? Stor, forunderlig, farverig?

Sammen med Knud Rasmussen havde han grundlagt handelsstationen i Thule, rejst på ekspeditioner i det koldeste Nordgrønland, eftersøgt Mikkelsen og Iversen ovre på østkysten, indsamlet etnografika, tegnet kort, passet forretningen og handlet med skind og fornødenheder. Han var altid den sejeste, altid den stærkeste. Dygtig og dumdristig – som da han endte med koldbrand i foden og fik træben – fordi han fik sine kammerater sikkert i lejr og alene vendte tilbage efter oppakningen.

Benstumpen afsluttede hans karriere som polarfarer, og han forlod Grønland med sine børn ved hånden og med sin elskede Navarana begravet i Upernivik. Men pengene skulle tjenes, og med sin nye kone installeret på den lille ø Enehøje i Nakskov Fjord rejste han land og rige rundt og blev elsket for sine historier, sin ildhu og sit forfatterskab.

Det er ham, denne bog handler om – Petersuaq – Store Peter.

Den danske polarforsker Peter Freuchens eventyrlige liv på Grønland.

Hans Hendrik var en grønlandsk fanger, der i sidste del af 1800-tallet blev verdensberømt for sin deltagelse i flere farlige ekspeditioner til Nordpolen. Hans erindringsbog om ekspeditionerne blev den første bog skrevet af en grønlænder, og den giver et spændende og levende indtryk af en grønlandsk fanger, der oplevede eventyr, som de færreste turde drømme om.

Mads Lidegaard supplerer Hans Hendriks egne erindringer med andre ekspeditionsmedlemmers beskrivelser af den gæve eskimo og tegner et spændende portræt af en grønlænder med en helt utrolig overlevelseskraft og en mindst lige så utrolig skæbne. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

En historie fra dengang, hvor der stadig var mange dele af den hårde arktiske verden, der endnu ikke var udforskede. Opdagelsesrejsende Peter Freuchen fortæller her om sine mange vilde og hårde oplevelser med polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussen.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

Ny udgave af Kurt L. Frederiksens roste biografi. Knud Rasmussen liv var eventyrligt, han blev Danmarks store polarforsker, og hans bedrifter gjorde ham til en folkehelt. Han liv indeholdt også tåge, kulde, skuffelser og smålighed, men det var ham, der åbnede Grønland for danskerne og resten af verden. Han var den, der skaffede flest etnografiske effekter fra Grønland og Arktis til Nationalmuseet. Han indsats har gjort Danmark til en af de førende polarforskernationer og var stærkt medvirkende til, at Grønland kom til at høre til Danmark og ikke Norge. KNUD RASMUSSEN – KONGEN AF THULE en af de bedst researchede biografier om ham. Den udkom første gang i 1995 og byggede bl.a. på en hel del arkivmateriale, som ikke havde været tilgængeligt før da. Bogen var således det, der kom nærmest en autoriseret biografi. Kurt L. Frederiksen har nu gennemgribende revideret sit storværk, gennemskrevet det og tilføjet detaljer, som ikke har kunnet afdækkes før nu. Rigt illustreret.

Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst.

Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Kajs grønlandskrønike fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kajs grønlandskrønike er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden.

Ejnar Mikkelsen fik et langt liv og en tilværelse, mere eventyrlig og begivenhedsrig end de flestes. Tilmed var det i højere grad ham, der skabte den end den, der formede ham. Han blev 90 og var vital og fuld af initiativ til det sidste. Til hans togt gennem tilværelsen knytter sig titulaturer som sejlskibssømand, opdagelsesrejsende, udenrigskorrespondent, polarforsker, forfatter, kolonisator og kolonibestyrer, inspektør for Østgrønland (altså også embedsmand efter fribytterårene) og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet. Han var mere berømt ude i verden end mange herhjemme er klar over, og nogle af hans ekspeditionsberetninger er klassikere inden for den arktiske litteratur. For østgrønlænderne blev han kort og godt Miki, men skal man generelt sætte hans signal, bliver det bedst sammenfattet i begrebet "Kaptajnen".

Dette er også titlen på den bog, der i anledning af hundredåret for hans fødsel følger et ukueligt menneske på kursen – en logbog, en slags skibsjournal, der fortæller, hvad der skete, og lader begivenhederne og selve det omskiftelige liv tegne portrættet af manden.

Hans logbog, som det har været muligt at give tidskolorit gennem det dagbogs- og scrapbogsmateriale, hans familie har stillet til rådighed, og som desuden baserer sig på hans egne erindringer og tidlige ekspeditionsberetninger og på hans rejsefællers udsagn (her i blandt Ebbe Muncks), repræsenterer et livsforløb af en art, der ikke lader sig gentage i vor tid, end ikke af folk, der måtte være af Kaptajnens støbning. Hans historie hører ikke længere til dagens orden. Det har været en ekstra tilskyndelse til at genfortælle den.

Palle Koch

Carl Petersen var danskeren, der oplevede 1800-tallets store opdagelsesrejser i de arktiske egne – deroppe, hvor inuitterne levede, hvor europæerne døde, og hvor kulden, isen og stormene bandt vandet i et knusende favntag størstedelen af året. Født i København i 1813 tog han til Grønland – målet for hans udlængsel. Her lærte han at gå på jagt og at navigere og overleve i snestormen. Hans første og impulsive rejse var et forsøg på at krydse Melvillebugten i søgen efter inuitter endnu længere nordpå. Carl tog med de to idemænd, men de måtte vende om, mere døde end levende.

En Dannebrogs-orden og to andre fine engelske og svenske ordner fik Carl for sin enestående indsats deroppe, hvor man dør af kulde, sult, sygdom, udmattelse og farlig adfærd, hvis man ikke er gjort af et helt særligt stof.

Niels Aage Jensens CARL – POLARFARER fortæller om en beskeden mands fantastiske liv sammen med vidtberømte, excentriske, livsfarlige egomaner. Han var den klippe, de byggede deres færd på, og hans usædvanlige evner til at lære landet, vandet, menneskene og dyrene at kende var gang på gang det, der reddede andre og mere ubefæstede sjæle igennem rædselsfulde trængsler, som ville have fældet de fleste.

"Hurra for en rigtig fin biografi" *****
– Politiken

"400 spændingsmættede sider" *****
– Fyens Stiftstidende

"Velskrevet biografi... Man bliver godt underhold i Jensens bog."
– Kristeligt Dagblad

Ejnar Mikkelsen er en af de store danske grønlandsrejsende, og der er aldrig lavet en biografi om ham. Gyldendal har udgivet hans egne bøger, og nu er tiden kommet til at sætte Ejnar Mikkelsen ind i en større sammenhæng.

Af de gamle grønlandsforskere er Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen de to, der har haft størst betydning for forholdet mellem Grønland og Danmark – men på hver deres måde – Mikkelsens måske den største, hvis det hele skal gøres op.

Om nogen blev Ejnar Mikkelsen manden på Grønlands østkyst. Han var med fra den første korttegning af den ukendte kyst, han mødte befolkningen i deres helt oprindelige kultur, han overlevede mirakuløst tre år i Nordøstgrønland sammen med Iver Iversen. Det gjorde ham verdensberømt.

Så kom en række år, hvor han især arbejdede som journalist. Han var i Karelen under Vinterkrigen, han skrev fra de baltiske lande og fra konflikten i Ruhr-distriktet, og han skrev fra Mexico og fra Argentina.

Mesterstykket var grundlæggelsen af Scoresbysund, der fik afgørende betydning ved forhandlingerne i Haag, hvor hele Grønland blev dansk. Så blev han hvalfanger og ekspeditionsleder, inden han som den første fik stillingen som inspektør for Østgrønland.

Under krigen måtte han flygte til Sverige. Han blev hentet videre til USA, hvor han sammen med diplomaten Henrik Kauffmann arbejdede på af sikre Grønland som en del af Danmark og især som en del af den vestlige verden.

Dermed kom han også til at arbejde for en udvikling, der på en og samme gang sikrede den østgrønlandske befolknings fortsatte eksistens og samtidig fjernede dem fra deres oprindelige kultur.

Det er således ikke en snæver biografisk bog, forfatteren har skrevet. Den ser det biografiske i en større historisk og politisk sammenhæng med offentligheden som en del af udviklingen. Den er ydermere skrevet medrivende og rigt illustreret med aldrig tidligere publicerede privatbilleder.

.

En af de mest berømte Grønlandsfarere er Peter Freuchen. Med det viltre skæg og det lange hår, minder han mest af alt om en polarhippie. I vinteren 1923 ligger Peter Freuchen fanget under en hundeslæde. Det er 50 graders kulde. Selv om han er stærk som en bjørn, må han kæmpe for livet. Målgruppe: Børn i alderen 8-12 år Bibliotekerne skrev (DBC): "En meget velskrevet bog, hvor den gode historie om eventyreren bliver levende. Illustrationerne er farvelagte tegninger, der gør bogen meget imødekommende og understøtter historien rigtig godt".