Søgeresultater: 6

Christina Vorre har besøgt 10 danske øer, hvor befolkningstallet igennem det sidste århundrede har været faldende: Birkholm, Baagø, Christiansø/Frederiksø, Hirsholmene, Hjortø, Livø, Mandø, Skarø, Vejrø og Saltholm.

Nogle af øerne er næsten affolket, mens andre stadig kæmper for deres overlevelse. Forfatteren beskriver nogle af de sidste øboeres tilværelse, men har også den historiske baggrund med: Hvordan var her at bo engang? Og hvorfor er det gået, som det er gået?

Læseren kan fx stifte bekendtskab med Jørgen, eneboeren på Hirsholmene, og høre historien om 96-årige Mie, der efter 67 år på Mandø stadig er tilflytter. Vi dykker også ned i de ulykkelige historier fra mandehjemmet på Livø, og møder den allersidste fåreavler på Saltholm bare 12 kilometer fra Rådhuspladsen.

Illustreret med over 100 fotos.

”Danmark, Grønland og Færøerne udgør en arktisk stormagt. Sammen er vi verdens 12. største nation og den tredje største nation i NATO. Det skal vi udnytte!”

Sådan lød den bastante opfordring fra Peter Taksøe-Jensen, regeringens udenrigsgransker, i maj 2016. Budskabet var, at Færøerne og især Grønland udgør en enestående platform, der kan bruges til at fremme Danmarks værdier og interesser til gavn for os selv, for grønlændere og færinger, for miljøet og klimaet, erhvervslivet og freden. Opråbet medførte en del medieomtale, men ingen debat: Stort set alle i det danske beslutningslag er nemlig enige! Taksøe-Jensen satte blot ord på en anskuelse, der for længst har vundet hævd i stats- og udenrigsministeriet, i diplomatiet, i forsvaret, i erhvervslivet, blandt historikere og i kongehuset.

Her vinder et helt nyt syn på Danmark frem. Siden 1864 har vi lært, at vi er borgere i en lilleputnation, og at al politik skal formes i erkendelse af vores lidenhed. Forestillingen om den arktiske stormagt rykker ved hele denne danske selvforståelse – og ved vores forhold til Grønland, den gamle koloni.

Martin Breum vil gerne udforske denne tanke om ny storhed og udsætte den for prøvelse. Hvor kommer den fra? Har den indhold? Hvem skubber på? Og hvordan kan den overhovedet tænkes i lyset af det brændende ønske om uafhængighed i Grønland? Hvordan håndterer vi magten i det moderne forhold mellem Danmark og Grønland, danskerne og grønlænderne, når Grønland pludselig får helt ny betydning?

Stormagten er meningsløs uden Grønland, og i oktober i år blev vi igen mindet om realiteterne. En ny bred politisk koalition i Nuuk skrev i allerførste linje i sit regeringsgrundlag: ”Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed”. I Danmark anses tanken om et uafhængigt Grønland for uansvarligt fantasteri – og det er det muligvis også – men i Nuuk lover politikerne, at skitsen til en ny grønlandsk grundlov vil ligge klar om 18 måneder, og at nye forvaltningsområder vil blive hjemtaget til Nuuk i rask trav. Samtlige politikere i Grønland stiler i dag mod en opløsning af rigsfællesskabet, mens sigtet i Danmark mere end nogensinde er det stik modsatte.

I 2012 skrev Martin Breum ”Når isen forsvinder”. Her tog han fat i de fundamentale nybrud i Arktis, der følger af klimaforandringerne. Han beskrev Danmarks første spæde forsøg på at orientere sig i den nye politiske og økonomiske dynamik i Arktis. I 2014 udgav han ”Balladen om Grønland”; et øjebliksbillede af forholdet mellem Grønland og Danmark, et dyk ind i en række dagsaktuelle konflikter om uran, olie og Aleqa Hammonds skarpe retorik – og et møde med menige grønlænderes syn på Danmark.

Nu løfter Martin Breum perspektivet og beskriver, hvordan stærke kræfter i nationens tjeneste arbejder på at udnytte vores arktiske besiddelser til kontant ny hævdelse af Kongeriget Danmarks interesser.

”Hvis Grønland river sig løs” er en tidsaktuel, engageret reportagebog om et nybrud i vores syn på os selv, på Danmarks plads i verdenssamfundet og vores forhold til Grønland – og om grønlændernes forhold til os.

Vil Grønland løsrive sig fra Danmark? Hvordan skal vi forstå grønlændernes frihedstrang? Hvad nu, hvis de finder olie? Hvad mener de, når de taler om uafhængighed? Hvilke menneskelige, kulturelle, økonomiske og sikkerhedspolitiske konsekvenser vil en adskillelse føre med sig? Er vi danskere forpligtet til at hjælpe friheden på vej, eller er frihed for Grønland en vildfaren illusion, der bør holdes nede? Hvad står Danmark til at tabe?

”Balladen om Grønland” er en kontant og fremadrettet debatbog skrevet af en af vores største kendere af grønlandske forhold, journalist og forfatter Martin Breum.

Historien om en dramatisk tid, da Færøerne dukkede frem af århundreders isolation og på få år blev forvandlet til en moderne nation. I midten af udviklingen stod den danske amtmand Carl Emil Dahlerup, der kom til øerne i 1849 direkte fra Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Han mødte et ludfattigt og tyndtbefolket samfund, der var afskåret fra omverdenen og udviklingen, og som var stort set ukendt i Danmark.

I løbet af de næste ti år lykkedes det ved fælles indsats i det lille samfund og i samarbejde med regeringen at få gennemført de store reformer, der havde ladet vente på sig i årtier. Forandringerne medførte dramatiske konfrontationer, i takt med at gamle magtbaser stod for fald. Her fortælles historien, som ofte går imod de myter, der er fortalt gennem generationer om det danske herredømme på Færøerne.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringerførte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.

IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FNs retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.

Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FNs arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.

Der findes mere end 300 ubeboede øer i Danmark, altså øer uden helårsbeboelse. På de fleste af øerne har der aldrig boet en sjæl, men tallet gemmer også på de øer, der engang har dannet ramme om små isolerede samfund og skæbner. I denne bog kommer du med på en opdagelsesrejse til 20 udvalgte danske øer, som engang har været beboede, men nu er forladte. Nogle af øerne har fået nye liv, fx som små ferieperler og isolerede naturreservater, mens andre ligger øde hen, forladte for altid. Via nedslagspunkter i både fortid og nutid bringer Christina Vorre dig tæt på de skæbner og hændelser, der har været med til at forme øernes historie – også lang tid　efter de er blevet forladte.
De 20 øer ligger fordelt i hele landet, i farvandene omkring Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster, de fleste af dem bare en kort bådtur væk – som fx Slotø, Kyholm og Enehøje.
Ved Slotø nær Nakskov lå de tre ØK-skibe Java, Falstria og Jutlandia opankret under 2. verdenskrig, fordi der var mangel på brændstof. 3. maj 1945 bliver skibene bombet af RAF, fordi piloterne i første omgang tror, at det er tyske skibe. Java synker, og de 2 andre skibe bliver beskadiget. Slotø rummer også ruinerne af Europas ældste orlogsværft, der blev opført af Kong Hans i 1509.
På Kyholm ved Samsø ligger Danmarks ensomste kirkegård. Her var engang karantænestation, og under Englandskrigene var øen befæstet. I dag er der kun kirkegården tilbage, som blev lukket i 1859, hvor alle beboere forlod øen, og husene blev revet ned og sejlet bort.
Da Peter Freuchen er 12 år, er han på ferie hos sin onkel og tante på en gård nær Nakskov. Sammen med en kammerat svømmer han de 2 kilometer over til øen Enehøje; men de bliver jaget bort af ejeren og må svømme tilbage til Lolland. Efter to polarekspeditioner vender han i 1926 tilbage til Lolland og køber Enehøje. På øens højeste punkt opfører han en portal af hvalkæber, og den gamle smedje indrettes til skriveværksted. I 1940 flygter Freuchen til Sverige og bosætter sig derefter i USA.