Søgeresultater: 10

Slavernes skibe er anden del i trilogien om den danske slavehandel; de andre titler i trilogien er Slavernes kyst og Slavernes øer. Bogen beskriver, hvordan de danske slaveskibe fragtede slaver fra Afrika til Dansk-Vestindien. På baggrund af omfattende research fortæller Thorkild Hansen hele den rystende historie, lige fra indskibningen på Guinea til de store slaveauktioner på St. Thomas og St. Croix.

Thorkild Hansen (1927-89) fik tildelt Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien.

"Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie" handler om Grønlands politiske og kulturelle historie fra Danmarks kolonisering i 1700-tallet og frem til hjemmestyrets oprettelse i 1979. Historiker Henning Bro gennemgår hovedtrækkene i den danske kolonipolitik, den danske administration i Grønland, samfundsudviklingen i de arktiske områder, den interne politiske udvikling i Grønland og udviklingen af den grønlandske politiske bevidsthedsdannelse. Bogen egner sig til brug i historie- og samfundsfagsundervisningen på gymnasieniveau, men kan læses af alle, der er politisk og historisk interesserede. Henning Bro (f. 1953) er en dansk historiker og forfatter. Han har en ph.d. i historie og samfundsfag ved Københavns Universitet og arbejdede i en periode i 1980’erne som adjunkt på forskellige gymnasier. I 1985 blev han ansat som arkivar ved Rigsarkivet og Grønlands Landsarkiv og fik efterfølgende stillingen som stadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. Som forfatter står Bro bag en lang række artikler og bøger og formidler flittigt historien ved både foredrag, byvandringer og i TV og radio. I 2006 blev han tildelt Arbejderhistorieprisen.

Hans Gregersen har besøgt den tidligere danske handelskoloni Trankebar i Indien. Byen bugner af spændende historie og anekdoter fra kolonitiden, som Hans Gregersen på mesterlig vis gengiver. Han fortæller blandt andet om islænding Jon Olafssons rejse til Trankebar på kompagniskibet Christianshavn i 1622, om to stakkels danske missionærer, der i 1706 ankom til Trankebar og fik en alt andet end varm modtagelse, og opbygningen af et fort, der skulle beskytte kolonien mod de mange farer, der truede den. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

På øen St. Croix i byen Christiansted stod der i foråret 2012 et skilt skrevet på dansk: ”Vi har generobret øerne.”

Skiltet var sat op i vinduet hos et dansk rejsebureau. Ved første øjekast kunne skiltet tolkes som en joke, som et: vi – rejsebureauet – har generobret et vigtigt turistmål. Men dette vi peger også tilbage på en anden historie, nemlig historien om slaveriet på de vestindiske øer, der fra 1754 til 1917 blev regeret af Danmark under navnet Dansk Vestindien.

Langtidseffekterne af mere end hundrede års europæisk kolonitid viser sig også den dag i dag på Jomfruøerne. Øerne lider som mange andre tidligere kolonier under en skrøbelig økonomi, voldsom ulighed og ikke mindst en dyb politisk identitetskrise, der er forbundet med Danmarks afhændelse af øerne i 1917. Efterkommerne af de slavegjorte har derfor rejst krav om en erstatning og en officiel undskyldning fra de tidligere kolonimagter.

Ingen undskyldning viser, at samme fortid bliver husket på vidt forskellige måder i Danmark og på Jomfruøerne. Den sætter diskussionen om erstatninger ind i en international kontekst og undersøger, hvordan den danske stat og regering har forholdt sig til dem. Danmark har ifølge Astrid Nonbo Andersen længe abonneret på forestillingen om, at den danske kolonialisme var af en særlig mild og venligtsindet art. Men den forestilling er i opbrud, og det skyldes blandt andet erstatningskravene.

Bogen er et vigtigt indlæg i den aktuelle debat om, hvordan vi hidtil har fortalt og skrevet Danmarkshistorie – en forståelse der også trækker tråde til Danmarks nutidige rolle i Rigsfælleskabet med Grønland og Færøerne.

I Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie præsenterer ni forskere udvalgte postkoloniale og globalhistoriske strømninger. Hver især tager de udgangspunkt i konkrete eksempler fra enten Dansk Vestindien, Grønland, Indien, Island, København, Sápmi eller Siam. Bogen åbner nye perspektiver på Danmarks fortidige engagement i verden, som trænger sig på i aktuelle debatter om eksempelvis identitetspolitik, rigsfællesskab og racisme.

Første del af trilogien, som også omfatter Slavernes skibe og Slavernes øer og kan læses uafhængigt af hinanden. Det er Thorkild Hansens store fortælling om den danske handel med slaver fra Guineakysten, og her viser han sin fortælleevne med et stof, der er mere farverigt og fantastisk end nogen fiktion. Trilogien har været tildelt Nordisk Råds litteraturpris.

Slavernes øer er sidste del af trilogien, der også omfatter Slavernes kyst og Slavernes skibe. Hermed er alle tre bind tilgængelige i en e-bogsudgave. Historien begynder med det første slaveskibs ankomst til den danske koloni i 1671, og centralt for historien står Peter von Scholten.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringerførte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.

IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FNs retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.

Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FNs arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.

I 1917 sælger Danmark tropekolonien Dansk Vestindien til USA. Med grundlovsændringen i 1953 indlemmes kolonien Grønland til et amt i Danmark. Rødder i nord og syd er fortællingen om forfatterens farfar pastor Ejnar Olsens år i Dansk Vestindien under Første Verdenskrig med særlig omtale af landarbejderkonflikten i 1916 og salget af øerne året efter. Bogens anden halvdel omhandler forfatterens morfar Frederik Lynge, fangersøn fra Qornoq i Godthåbsfjorden, mangeårigt medlem af det grønlandske landsråd for Nordgrønland og medlem af Folketinget fra 1953-57. I modsætning til den danske tropeø skal Grønland udvikles og moderniseres. Fremskridtet udfordrer den grønlandske identitet forankret i sprog og kultur, i slægt og natur, og fremskridtet kræver samtidig sin plads og sine rettigheder. Bogen er den lille fortælling i den store historie - såvel slægtsfortælling som kolonihistorie.

I 2021 er det 300-året for Egedes landgang i Grønland, hvor koloniseringen og kristningen af grønlænderne tog sin begyndelse. I 1921 inddrog Danmark hele Grønland under sig, mens grønlænderne for alvor begyndte at tage del i diskussionen om deres lands fremtid. Derfor er den tid relevant at se på som en brydningstid i de dansk-grønlandske relationer. "Stemmer fra Grønland" giver ordet til mennesker, der boede i Grønland i 1920’erne.