Søgeresultater: 15

"Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie" handler om Grønlands politiske og kulturelle historie fra Danmarks kolonisering i 1700-tallet og frem til hjemmestyrets oprettelse i 1979. Historiker Henning Bro gennemgår hovedtrækkene i den danske kolonipolitik, den danske administration i Grønland, samfundsudviklingen i de arktiske områder, den interne politiske udvikling i Grønland og udviklingen af den grønlandske politiske bevidsthedsdannelse. Bogen egner sig til brug i historie- og samfundsfagsundervisningen på gymnasieniveau, men kan læses af alle, der er politisk og historisk interesserede. Henning Bro (f. 1953) er en dansk historiker og forfatter. Han har en ph.d. i historie og samfundsfag ved Københavns Universitet og arbejdede i en periode i 1980’erne som adjunkt på forskellige gymnasier. I 1985 blev han ansat som arkivar ved Rigsarkivet og Grønlands Landsarkiv og fik efterfølgende stillingen som stadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. Som forfatter står Bro bag en lang række artikler og bøger og formidler flittigt historien ved både foredrag, byvandringer og i TV og radio. I 2006 blev han tildelt Arbejderhistorieprisen.

Rejsen til nordlysets land er dagbøger ført af den unge videnskabsmand Therkel Mathiassen, da han 1921-23 deltog i den berømte 5. Thule-ekspedition. Dagbøgerne, der her udgives for første gang, er skrevet af et menigt medlem af ekspeditionen og giver derfor et helt andet blik på ekspeditionslivet, end det vi kender fra lederen Knud Rasmussens beskrivelser. Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed. Vi ser nye sider af deltagernes indbyrdes og til tider uforsonlige forhold og er førstehåndsvidner til, hvordan de lokale inuit yder en uvurderlig indsats.

Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er grønlandsdanskeren og græsroden Nauja Lynges selvbiografiske debatbog. Ærligt og usentimentalt beretter Nauja om et spændende, men også udfordrende liv som del af det grønlandske mindretal i Danmark. Vi hører om en munter og tryg barndom i Grønland, et svært ungdomsliv i Danmark og et voksenliv, hvor kampen for at finde sig tilrette med en dansk/grønlandsk baggrund har kostet blod, sved og tårer. Der er hug til kolonimagten Danmark, til selvfede grønlandske politikere, til den dovne danske presse og til de mennesker, der til stadighed holder fast i stereotypen om grønlænderen på bænken. Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er samtidig fortællingen om en stærk kvinde, der ikke lader sig kue af hverken fordomme, retssager eller trusler på livet, men som insisterer på retten til både at være grønlænder og dansker. Bogen er forsynet med et forord af Bertel Haarder. … “de fleste danskere kan simpelthen ikke slippe de stereotype billeder af grønlændere. Det er bl.a. derfor, jeg i mange år undlod at tale om Grønland, for det tærede på kræfterne, og jeg endte alt for ofte med at tage afstand til mit grønlandske ophav. Det er uværdigt og deprimerende at blive opfattet som et omvandrende, drikfældigt bloktilskud."

Tro og samfund i Grønland kaster nyt lys over Egedes mission og belyser, hvordan der også i dag står strid om hans virke. Nogle ser ham som en tyrannisk undertrykker af et oprindeligt folks særegne kultur og som repræsentant for Danmarks kolonisering. Andre betragter ham som en befrier med et nyt menneskesyn, der civiliserede og samlede Grønland og beredte grunden for et moderne velfærdssamfund 300 år senere.

1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.

I Globale og postkoloniale perspektiver på dansk kolonihistorie præsenterer ni forskere udvalgte postkoloniale og globalhistoriske strømninger. Hver især tager de udgangspunkt i konkrete eksempler fra enten Dansk Vestindien, Grønland, Indien, Island, København, Sápmi eller Siam. Bogen åbner nye perspektiver på Danmarks fortidige engagement i verden, som trænger sig på i aktuelle debatter om eksempelvis identitetspolitik, rigsfællesskab og racisme.

Alle kan huske, dengang Donald Trump ville købe Grønland. Præsidenten for verdens mest magtfulde nation tilbød at købe hele Grønland, inklusive de 56.000 børn, mænd og kvinder. Men hvad lå der bag det overrumplende købstilbud?

Martin Breum har fulgt udviklingen i 10 år, og i denne fortælling borer han sig helt ind i magtspillet mellem København, Washington og Nuuk. Hvad skete der i de skæbnesvangre dage i 2019, da Trump slog til? Og hvorfor byder så mange grønlændere USA’s interesse velkommen? Vi glemmer det tit, men Grønland er geografisk en del af Nordamerika. Og den amerikanske interesse for landet er dyb og uformindsket i styrke med Joe Biden som præsident. Statsminister Mette Frederiksen spiller en hovedrolle, og det samme gør Folketingets yngste medlem, grønlandske Aki-Mathilda Høegh-Dam. Hun kæmper for Grønlands selvstændighed og er ikke bange for at blive opslugt af USA.

Det handler om vores historie og om kongerigets skæbne. Vil Grønland løsrive sig og blive en del af USA? Både danskere og grønlændere står over for en række valg og udfordringer, der bliver afgørende for fremtiden og for, hvordan vi dybest set skal forstå os selv som folk og nation.

Grønlænderinden er fortællingen om et langt liv i Grønland før og nu. Maria Meyer er en mønsterbryder, rundet af de nedarvede dyder i en traditionel fangerfamilie, som kommer til at bane vejen for de grønlandske kvinder. Men hendes egen vej frem har haft en pris. Maria fortæller åbent om de problemer og udfordringer, hun som ung grønlandsk kvinde stod over for, da hun skulle ud i verden og møde drømmene og fordommen. Gennem Marias personlige historie udfoldes et stykke grønlandshistorie om et fangersamfund af i går og et moderne selvstyre af i dag med en ny stor, international interesse for Grønlands rigdomme – noget Maria Meyer, i dag 80 år, også har en mening om.

Tolv kapitler om at være barn i Grønland, skrevet af Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro.

En række mennesker, der alle har tilbragt hele eller dele af deres barndom på Grønland, beskriver nogle af deres tidligste erindringer fra det store land. Bogen er en slags mosaik, hvor hver del kan stå alene, men tilsammen danner delene et billede af Grønland set med barneøjne. Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro fortæller om deres barndomsminder fra Grønland.

Grønland og grønlænderne har på grund af de ekstreme naturforhold udfordret både den europæiske forskning og den europæiske tilstedeværelse i Grønland. Missionen havde her helt andre arbejdsvilkår end i den øvrige del af verden, og forskningen krævede større ekspeditioner i et land, hvor der ikke bare var langt mellem beboelserne, men også langt mellem de steder, man kunne overleve. Her viste de indfødte rejsemetoder sig de moderne overlegne helt frem til flyvemaskinens indtrængen. I årene omkring det 20. århundredes begyndelse var overlevelse på lange ekspeditioner derfor som skabt til at udvikle nationale helte - hvad Grønland i stor stil gjorde. Grønland var og er en refleksiv udfordring. I antologien fremhæver en række grønlandsforskere, hvad de betragter som personer, der med deres værker om Grønland, haft den største betydning i og uden for Grønland, og rækken tæller bl.a. Hans Egede, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen.

Da FN kom til verden i 1945 oven på Anden Verdenskrig, pålagde det internationale samfund lande at give deres kolonier selvstændighed. Det betød, at Danmark skulle forlade Grønland. Det skete bare aldrig, og skiftende regeringerførte gennem 40erne og 50erne både grønlænderne og FN bag lyset for at bevare Grønland som en del af Danmark. Det gik hårdt ud over både den grønlandske kultur, det grønlandske sprog og ikke mindst de grønlandske børn.

IMPERIETS BØRN fortæller for første gang den dramatiske og opsigtsvækkende historie om et af de mørkeste kapitler i dansk kolonihistorie og går tæt, hvad der skete, da politikere og embedsmænd besluttede at fordanske Grønland og gøre øen til en dansk landsdel. Det skete bl.a. ved at skjule sandheden om FNs retningslinjer for grønlænderne, ved at gå imod danske topjuristers klare anbefalinger og ved at skabe en række reformer, der skulle gøre grønlænderne mere danske.

Fortællingen om IMPERIETS BØRN er blevet til efter omfattende research i Rigsarkivet og Folketingets bibliotek i København, i FNs arkiver i New York samt rejser i Grønland. Bogen er derfor også fyldt med øjenvidne beretninger fra grønlændere, der oplevede danskernes insisteren på at gøre de arktiske folk danske.

I 1917 sælger Danmark tropekolonien Dansk Vestindien til USA. Med grundlovsændringen i 1953 indlemmes kolonien Grønland til et amt i Danmark. Rødder i nord og syd er fortællingen om forfatterens farfar pastor Ejnar Olsens år i Dansk Vestindien under Første Verdenskrig med særlig omtale af landarbejderkonflikten i 1916 og salget af øerne året efter. Bogens anden halvdel omhandler forfatterens morfar Frederik Lynge, fangersøn fra Qornoq i Godthåbsfjorden, mangeårigt medlem af det grønlandske landsråd for Nordgrønland og medlem af Folketinget fra 1953-57. I modsætning til den danske tropeø skal Grønland udvikles og moderniseres. Fremskridtet udfordrer den grønlandske identitet forankret i sprog og kultur, i slægt og natur, og fremskridtet kræver samtidig sin plads og sine rettigheder. Bogen er den lille fortælling i den store historie - såvel slægtsfortælling som kolonihistorie.