Søgeresultater: 15

Litteraturprofessor Johs. Nørregaard Frandsen tager kærligt og muntert livtag med det forunderlige og foranderlige sprog. Sproget, som det var, er og – måske – bliver.

Hvad er grimt sprog? Og er børns brug af ord som 'fuck' altid krænkende? Bogen går i dybden med elevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord. Med udgangspunkt i analyseredskabet 'Sprogsneglen' undersøges det såkaldte grimme sprog. Forfatteren viser både, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere elever, der taler grimt, og hvordan eleverne kan fortolke hinandens intentioner med sproget. Bogen indeholder en bred vifte af konkrete redskaber, som giver et alternativt bud på, hvordan man kan arbejde med sproget i skolens mellemtrin og udskoling. Med emner som sms-sprog og Facebook lægges der endvidere op til et samarbejde mellem elev, lærer og vejleder med et mål om øget trivsel og et inkluderende læringsmiljø. Bogen er både en øjenåbner og et konkret redskab til pædagoger, folkeskolelærere og AKT-vejledere, der arbejder med elevernes sprogbrug i skolens mellemtrin og udskoling.

Thomas Brunstrøm, forfatteren til de populære bøger om Sallys far, har skrevet en hylende morsom bog om alle de grimmeste, grummeste og værste ord , du kan forestille dig.

Her er alt, du skal vide om bandeord, skældsord og forbudte tegn. Læs blandt andet om bandeordenes historie, de mest brugte bandeord og udtryk og bandeord i andre lande.

Og så lærer du endda, hvordan du selv opfinder dine helt egne bandeord!

Gennemillustreret af Bjørn Nørbo Andersen.

Fra ca. 7 år.

Bogen går i dybden med de mindre elevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord. For hvad er grimt sprog? Og er børns brug af ord som ’luder’ og ‘fuck’ altid krænkende? »Din luder!«, siger Bertram fra 1.A til sin lærer, der bliver sur og sender ham ud af klassen. Bertram bliver ked af det. Inden timen begyndte, hørte han nogle af de større elever sige ’luder’ til hinanden, og de havde det så sjovt! Bertram ville også bare være sjov … Bogen er skræddersyet til indskolingen og SFO’en og tager udgangspunkt i, at forbud og straf er udtryk for en instrumentel og endimensionel tilgang. Læreren/pædagogen skal i stedet være medoversætter af sproget og dets virkninger og sørge for, at eleverne reflekterer over, hvorvidt og hvornår ord kan vække anstød og ændre betydning. Bogen er sprængfyldt med opgaver og øvelser – lige til at tage med ud i klassen. Masser af tegninger gør det nemt for de yngste at følge med.

Sproget, både det talte og skrevne, udvikler sig til stadighed. Ord forgår, ord opstår. Det er sprogets natur, for vi skaber det, og det skaber os. Men hvor kommer ord

Bandeord er spændende. Voksne bander. Børn bander også. Men tit får man at vide, at man ikke må. Så hvorfor gør man det egentlig? Det kan du læse mere om i denne bog!

Spændvidden er stor, når Jørn Lund i "Den sproglige tilstandsrapport" gør status over det danske sprog og stiller skarpt på de forskydninger, der hele tiden næsten umærkeligt sker i udtalen, i ordenes betydning og i brugen af mere eller mindre faste vendinger.



Læs bl.a. om: Dagligdagens sproglige valg; Tonen i samfunds- og kulturdebatten; Trykfejl i talesproget; Den imperialistiske præposition på; Håndværkerrim; Det A.P. Møllerske sprog; Dødsannoncens retorik; Apopleksi og andre spiritusprøveord. Jørn Lund (f. 1946) er sprogforsker og professor i dansk sprog. Han var fra 1991-2001 chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, fra 1995-2002 medlem af Gyldendals direktion, fra 2002-2011 direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og fra 2013-2017 formand for Dansk Sprognævn.

"Sprogets luner" er en samling af nogle af Knud Hjortøs vigtigste filologiske tekster. "Sprogets luner" behandler både konkrete sproglige problemstillinger omkring bestemte ord og mere overordnede overvejelser om for eksempel høflighed i sproget, komiske ord, og hvad der afgør, om noget er godt eller dårligt dansk. Knud Hjortøs store kendskab til og forståelse for sproget er ikke bare et resultat af et langt forfatterskab med den øvelse og erfaring, der følger med, men også af hans grundige studier af det danske sprog på universitetet.

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Knud Hjortøs bog "Fra ordenes samfund" fortæller om alle mulige aspekter af det danske sprog og af sprogbrug generelt. Barnesprog, kvindens og mandens sprog, skældsord, tings egenskaber i overført betydning, vores sprog og vores legeme, eder og vores navne bliver alt sammen behandlet sagligt og underholdende i Knud Hjortøs "Fra ordenes samfund".

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Jørn Lund stiller skarpt på det danske sprog i nullerne.

Jørn Lund stiller skarpt på udviklingen i det danske sprog.

Sproginteressen i Danmark er fortsat stor, ikke mindst på grund af de mange skiftende og uafklarede grænsespørgsmål, som Jørn Lund med vanligt vid stiller skarpt på i Hvor går gransen? Nogle vil nok mene: Nu er grænsen nået. Men det ligger i sprogets natur, at det forandrer sig hele tiden. Så følg med og bliv oplyst, når Jørn Lund forfølger et sprog i galop.