Søgeresultater: 17

Den store danske opdagelsesrejsende Peter Freuchen er mest kendt for sine ture til hårdføre arktiske områder, men her får du et unikt indblik i hans skildring af Sydamerika, som det tog sig ud på hans tid i begyndelsen af det 20. århundrede.

Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

Ny udgave af Kurt L. Frederiksens roste biografi. Knud Rasmussen liv var eventyrligt, han blev Danmarks store polarforsker, og hans bedrifter gjorde ham til en folkehelt. Han liv indeholdt også tåge, kulde, skuffelser og smålighed, men det var ham, der åbnede Grønland for danskerne og resten af verden. Han var den, der skaffede flest etnografiske effekter fra Grønland og Arktis til Nationalmuseet. Han indsats har gjort Danmark til en af de førende polarforskernationer og var stærkt medvirkende til, at Grønland kom til at høre til Danmark og ikke Norge. KNUD RASMUSSEN – KONGEN AF THULE en af de bedst researchede biografier om ham. Den udkom første gang i 1995 og byggede bl.a. på en hel del arkivmateriale, som ikke havde været tilgængeligt før da. Bogen var således det, der kom nærmest en autoriseret biografi. Kurt L. Frederiksen har nu gennemgribende revideret sit storværk, gennemskrevet det og tilføjet detaljer, som ikke har kunnet afdækkes før nu. Rigt illustreret.

Den 18. juni 1928 om aftenen fik verden det sidste livstegn fra Roald Amundsen. Siden forsvandt han i ishavet. Således endte den store norske polarfarer sit liv i det element, han havde levet det i. Nordvestpassagen, Sydpolen, Nordøstpassagen, Nordpolen. Hans bedrifter var allerede i samtiden uomtvistelige og for længst tegnet ind på klodens kort. "Amundsen" tager læseren med på rejsen. Både til klodens mest øde egne og ind i et vanskeligt og stridbart sind hos en mand, hvis hensynsløshed og kynisme kostede ham dyrt. Men hvis dygtighed og seje vilje også bar ham længere end de fleste.

Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet. I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

Peter Wilhelm Lund var videnskabsmand. En af 1800-tallets berømte. Han udforskede skjulte huler i Brasilien. Han ville kende jordens historie. Havde hele verden været oversvømmet? Var alt liv blevet udslettet? Og havde livet måttet starte på ny? Han ledte blandt millioner af forstenede knogler. Og han fandt nogle overraskende svar. Bibliotekerne (DBC) skriver: "En fin og velskrevet bog, som levendegør historien."

Mange mennesker har en drøm om at opleve noget, som ingen har oplevet før dem. De tager på eventyr ud i det ukendte. I bogen kan du læse om nogle af disse mennesker. Lix: 24 Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.

Følg med Kristian på sporet af de opdagelsesrejsende, der fandt Amerika, først nåede Sydpolen, besteg verdens højeste bjerg – og ned på bunden af havet!
I flere hundrede år er opdagelsesrejsende draget mod verdens fjerneste afkroge uden at vide, hvad der ventede dem. Med mod og nysgerrighed kortlagde de den verden, vi kender i dag, og sikrede sig dermed en plads i historiebøgerne. Men hvem var de egentlig – de eventyrlystne opdagelsesrejsende, der satte sig for at finde ud af, om Jorden var rund, sejlede højt mod nord for at undersøge de isfyldte riger, drog ned på havets bund for at undersøge livet på mange kilometers dybde, løb om kap mod Sydpolen og satte liv og lemmer på spil i kampen om at blive de første på toppen af verdens højeste bjerg?
I Kristian på sporet af opdagelsesrejsende skal vi høre om alt fra de vikinger, der drog af sted på togt og ved et tilfælde fandt Grønland, om de mange kapløb der har været om at nå verdens sydligste og nordligste punkter, verdens top og havets bund – og helt frem til i dag, hvor de opdagelsesrejsende med lige så stort mod sætter kursen ud i galaksen for at besøge andre planeter.
Kristian på sporet af opdagelsesrejsende er femte bind i Kristian Gintbergs faktaserie for børn, hvori Kristian tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor tager Kristian ud i verden med sit kamera om halsen, sin rygsæk på ryggen og sin nysgerrighed som rejseledsager og opdager alverdens fænomener, steder og mennesker. Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.

Carl Petersen var danskeren, der oplevede 1800-tallets store opdagelsesrejser i de arktiske egne – deroppe, hvor inuitterne levede, hvor europæerne døde, og hvor kulden, isen og stormene bandt vandet i et knusende favntag størstedelen af året. Født i København i 1813 tog han til Grønland – målet for hans udlængsel. Her lærte han at gå på jagt og at navigere og overleve i snestormen. Hans første og impulsive rejse var et forsøg på at krydse Melvillebugten i søgen efter inuitter endnu længere nordpå. Carl tog med de to idemænd, men de måtte vende om, mere døde end levende.

En Dannebrogs-orden og to andre fine engelske og svenske ordner fik Carl for sin enestående indsats deroppe, hvor man dør af kulde, sult, sygdom, udmattelse og farlig adfærd, hvis man ikke er gjort af et helt særligt stof.

Niels Aage Jensens CARL – POLARFARER fortæller om en beskeden mands fantastiske liv sammen med vidtberømte, excentriske, livsfarlige egomaner. Han var den klippe, de byggede deres færd på, og hans usædvanlige evner til at lære landet, vandet, menneskene og dyrene at kende var gang på gang det, der reddede andre og mere ubefæstede sjæle igennem rædselsfulde trængsler, som ville have fældet de fleste.

"Hurra for en rigtig fin biografi" *****
– Politiken

"400 spændingsmættede sider" *****
– Fyens Stiftstidende

"Velskrevet biografi... Man bliver godt underhold i Jensens bog."
– Kristeligt Dagblad

På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket, stort set ukortlagt og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav.

Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke sin samtid og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer inspireret til historiefortælling. Bering og Spangsberg er ikke glemt i dag.

På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.

Ole Olufsen var en opdagelsesrejsende af den gamle skole. Han red i 20erne på kamelryg, iklædt støvfrakke og tropehjelm, gennem det ugæstfrie Sahara, og altid med revolveren klar i bæltet. Det var Sahara-ekspeditionerne der gav ham lyst til at rejse ned ad en af Afrikas store floder, Nigeren for at studerer Tuaregerne, også kaldet De Blå Mænd.

Med sig havde han botanikeren Olaf Hagerup og dyrekonservatoren Harry Madsen. Ekspeditionen blev foretaget i bil, på hesteryg og med båd igennem hvad der dengang var Fransk Vestafrika og Britisk Vestafrika. Ekspeditionen var en succes, og indsamlingen af både genstande, planter og dyr førte blandt andet til opdagelsen af nye dyrearter.

De tre deltageres dagbøger både bekræfter og gennemhuller koloniale myter, og ekspeditionens forskningsresultater kom ikke af sig selv.  De arbejdede hårdt og med både helbred og livet som indsats.

Bogen er rigt illustreret med unikke fotos.

Henning Haslund Christensen - Danmarks sidste opdagelsesrejsende - var en eventyrer. Som dreng ville han ud i verden og kom på spændende rejser gennem Mongoliet. Bogen fortæller om den 8 måneder lange og hårde rejse. Bibliotekerne (DBC) skriver: ”Bogen indeholder mange farvelagte tegninger, der vækker historien til live. Sproget er godt og præcist, og sætningerne er bevidst holdt korte". Bogen kan selvlæses af de 8-12-årige

"Fra Thule til Rio" er en samlet bearbejdelse af opdagelsesrejsende og polarforsker Peter Freuchens selvbiografiske bøger "Min anden ungdom" og "Flugten til Sydamerika". Personlige og etnografisk ret præcise rejsebøger, der med stor kærlighed skildrer den vilde natur og de indfødte set med den berejste Freuchens øjne.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.