Søgeresultater: 11

Henning Haslund-Christensen rejste til Mongoliet i begyndelsen af 1920'erne. Da det barske klima umuliggjorde den oprindelige plan om at grundlægge et landbrug efter dansk mønster, rejste Haslund som karavanefører gennem Gobiørkenen og det vestlige Kina. Han skrev efterfølgende to bøger, der viser hans udvikling fra eventyrer til etnograf. Da han vendte tilbage til Mongoliet, var det især for at indsamle etnografica og musik fra en truet kultur. En betragtelig del af Nationalmuseets samlinger stammer fra hans ihærdige indsats. Efter 2. verdenskrig tog han på ekspedition til Afganistan som leder af den 3. danske centralasiatiske ekspedition.

En historie fra dengang, hvor der stadig var mange dele af den hårde arktiske verden, der endnu ikke var udforskede. Opdagelsesrejsende Peter Freuchen fortæller her om sine mange vilde og hårde oplevelser med polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussen.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

Polarforskningens gribende og ofte rystende eventyr er fyldt af personlige dramaer og heltemod. Intetsteds har så mange mænd udstået så rædselsfulde lidelser som under arbejdet med at nå frem til polerne og kortlægge områderne ved Jordens ende. Men det hændte, at en eller anden begivenhed ikke så helt så heroisk ud ved nærmere bekendtskab. Det skete, at en eller flere af polarheltene viste sig at være almindelige mennesker med almindelige menneskers fejl og mangler. I denne bog er flere mørke sider af polarforskningen trukket frem af tidens glemsel. En og anden glorie er blevet fjernet. Idoler har fået pletter, men tilbage står måske et klarere billede af de mænd, som på godt og ondt udfyldte de tomme områder på verdens kort. Her hører vi om den store strid mellem Cook og Peary, som begge påstod at have været på Nordpolen og gensidigt beskyldte hinanden for at lyve. Og her hører vi også om fejlslagne ekspeditioner under ledelse af uheldige mænd som Franklin og egomaner og adfærdsvanskelige som Kane, der satte alle deres mænds liv på spil. Og mange andre excentrikere befolker fortællingen om de yderste mål og den strengeste stræben. Niels Aage Jensen har et ishav af bøger bag sig, bl.a. bogen om polarfareren Carl Pedersen ("Carl – Polarfarer") og den store nordmand Amundsen ("Amundsen"). Han fik i 2011 Forfatterforeningens fagbogspris for sit lange virke.

Den store danske opdagelsesrejsende Peter Freuchen er mest kendt for sine ture til hårdføre arktiske områder, men her får du et unikt indblik i hans skildring af Sydamerika, som det tog sig ud på hans tid i begyndelsen af det 20. århundrede.

Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

Ny udgave af Kurt L. Frederiksens roste biografi. Knud Rasmussen liv var eventyrligt, han blev Danmarks store polarforsker, og hans bedrifter gjorde ham til en folkehelt. Han liv indeholdt også tåge, kulde, skuffelser og smålighed, men det var ham, der åbnede Grønland for danskerne og resten af verden. Han var den, der skaffede flest etnografiske effekter fra Grønland og Arktis til Nationalmuseet. Han indsats har gjort Danmark til en af de førende polarforskernationer og var stærkt medvirkende til, at Grønland kom til at høre til Danmark og ikke Norge. KNUD RASMUSSEN – KONGEN AF THULE en af de bedst researchede biografier om ham. Den udkom første gang i 1995 og byggede bl.a. på en hel del arkivmateriale, som ikke havde været tilgængeligt før da. Bogen var således det, der kom nærmest en autoriseret biografi. Kurt L. Frederiksen har nu gennemgribende revideret sit storværk, gennemskrevet det og tilføjet detaljer, som ikke har kunnet afdækkes før nu. Rigt illustreret.

Den 18. juni 1928 om aftenen fik verden det sidste livstegn fra Roald Amundsen. Siden forsvandt han i ishavet. Således endte den store norske polarfarer sit liv i det element, han havde levet det i. Nordvestpassagen, Sydpolen, Nordøstpassagen, Nordpolen. Hans bedrifter var allerede i samtiden uomtvistelige og for længst tegnet ind på klodens kort. "Amundsen" tager læseren med på rejsen. Både til klodens mest øde egne og ind i et vanskeligt og stridbart sind hos en mand, hvis hensynsløshed og kynisme kostede ham dyrt. Men hvis dygtighed og seje vilje også bar ham længere end de fleste.

Carl Petersen var danskeren, der oplevede 1800-tallets store opdagelsesrejser i de arktiske egne – deroppe, hvor inuitterne levede, hvor europæerne døde, og hvor kulden, isen og stormene bandt vandet i et knusende favntag størstedelen af året. Født i København i 1813 tog han til Grønland – målet for hans udlængsel. Her lærte han at gå på jagt og at navigere og overleve i snestormen. Hans første og impulsive rejse var et forsøg på at krydse Melvillebugten i søgen efter inuitter endnu længere nordpå. Carl tog med de to idemænd, men de måtte vende om, mere døde end levende.

En Dannebrogs-orden og to andre fine engelske og svenske ordner fik Carl for sin enestående indsats deroppe, hvor man dør af kulde, sult, sygdom, udmattelse og farlig adfærd, hvis man ikke er gjort af et helt særligt stof.

Niels Aage Jensens CARL – POLARFARER fortæller om en beskeden mands fantastiske liv sammen med vidtberømte, excentriske, livsfarlige egomaner. Han var den klippe, de byggede deres færd på, og hans usædvanlige evner til at lære landet, vandet, menneskene og dyrene at kende var gang på gang det, der reddede andre og mere ubefæstede sjæle igennem rædselsfulde trængsler, som ville have fældet de fleste.

"Hurra for en rigtig fin biografi" *****
– Politiken

"400 spændingsmættede sider" *****
– Fyens Stiftstidende

"Velskrevet biografi... Man bliver godt underhold i Jensens bog."
– Kristeligt Dagblad

Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet. I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket, stort set ukortlagt og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav.

Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke sin samtid og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer inspireret til historiefortælling. Bering og Spangsberg er ikke glemt i dag.

På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.

Ole Olufsen var en opdagelsesrejsende af den gamle skole. Han red i 20erne på kamelryg, iklædt støvfrakke og tropehjelm, gennem det ugæstfrie Sahara, og altid med revolveren klar i bæltet. Det var Sahara-ekspeditionerne der gav ham lyst til at rejse ned ad en af Afrikas store floder, Nigeren for at studerer Tuaregerne, også kaldet De Blå Mænd.

Med sig havde han botanikeren Olaf Hagerup og dyrekonservatoren Harry Madsen. Ekspeditionen blev foretaget i bil, på hesteryg og med båd igennem hvad der dengang var Fransk Vestafrika og Britisk Vestafrika. Ekspeditionen var en succes, og indsamlingen af både genstande, planter og dyr førte blandt andet til opdagelsen af nye dyrearter.

De tre deltageres dagbøger både bekræfter og gennemhuller koloniale myter, og ekspeditionens forskningsresultater kom ikke af sig selv.  De arbejdede hårdt og med både helbred og livet som indsats.

Bogen er rigt illustreret med unikke fotos.

"Fra Thule til Rio" er en samlet bearbejdelse af opdagelsesrejsende og polarforsker Peter Freuchens selvbiografiske bøger "Min anden ungdom" og "Flugten til Sydamerika". Personlige og etnografisk ret præcise rejsebøger, der med stor kærlighed skildrer den vilde natur og de indfødte set med den berejste Freuchens øjne.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.