Søgeresultater: 9

Den 18. juni 1928 om aftenen fik verden det sidste livstegn fra Roald Amundsen. Siden forsvandt han i ishavet. Således endte den store norske polarfarer sit liv i det element, han havde levet det i. Nordvestpassagen, Sydpolen, Nordøstpassagen, Nordpolen. Hans bedrifter var allerede i samtiden uomtvistelige og for længst tegnet ind på klodens kort. "Amundsen" tager læseren med på rejsen. Både til klodens mest øde egne og ind i et vanskeligt og stridbart sind hos en mand, hvis hensynsløshed og kynisme kostede ham dyrt. Men hvis dygtighed og seje vilje også bar ham længere end de fleste.

Den Yderste Grænse handler om de mest fascinerende danske og udenlandske opdagelsesrejsende og eventyrere. Bogen samler historien om en række mænd og kvinder, som gik til den yderste grænse og nogle gange ud over den. Nogle drog ud for fædrelandet eller videnskaben, andre for berømmelsen og eller for at udfordre sig selv, men de ligner også hinanden: De brød med, hvad folk troede var muligt. De gjorde det på deres egne måder og tegnede selv stregerne på kortet. I bogen følger vi de første, som krydsede Indlandsisen på ski, vi er på hest fra Mongoliet til Danmark og ulovligt i luftballon over Moskva. Vi er med tømmerflåde over Stillehavet, med inuit-kvinden Arnarulunnquaq på verdens længste slæderejse og meget, meget mere.

Mange mennesker har en drøm om at opleve noget, som ingen har oplevet før dem. De tager på eventyr ud i det ukendte. I bogen kan du læse om nogle af disse mennesker. Lix: 24 Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.

Følg med Kristian på sporet af de opdagelsesrejsende, der fandt Amerika, først nåede Sydpolen, besteg verdens højeste bjerg – og ned på bunden af havet!
I flere hundrede år er opdagelsesrejsende draget mod verdens fjerneste afkroge uden at vide, hvad der ventede dem. Med mod og nysgerrighed kortlagde de den verden, vi kender i dag, og sikrede sig dermed en plads i historiebøgerne. Men hvem var de egentlig – de eventyrlystne opdagelsesrejsende, der satte sig for at finde ud af, om Jorden var rund, sejlede højt mod nord for at undersøge de isfyldte riger, drog ned på havets bund for at undersøge livet på mange kilometers dybde, løb om kap mod Sydpolen og satte liv og lemmer på spil i kampen om at blive de første på toppen af verdens højeste bjerg?
I Kristian på sporet af opdagelsesrejsende skal vi høre om alt fra de vikinger, der drog af sted på togt og ved et tilfælde fandt Grønland, om de mange kapløb der har været om at nå verdens sydligste og nordligste punkter, verdens top og havets bund – og helt frem til i dag, hvor de opdagelsesrejsende med lige så stort mod sætter kursen ud i galaksen for at besøge andre planeter.
Kristian på sporet af opdagelsesrejsende er femte bind i Kristian Gintbergs faktaserie for børn, hvori Kristian tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor tager Kristian ud i verden med sit kamera om halsen, sin rygsæk på ryggen og sin nysgerrighed som rejseledsager og opdager alverdens fænomener, steder og mennesker. Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.

På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket, stort set ukortlagt og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav.

Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke sin samtid og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer inspireret til historiefortælling. Bering og Spangsberg er ikke glemt i dag.

På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.

Ole Olufsen var en opdagelsesrejsende af den gamle skole. Han red i 20erne på kamelryg, iklædt støvfrakke og tropehjelm, gennem det ugæstfrie Sahara, og altid med revolveren klar i bæltet. Det var Sahara-ekspeditionerne der gav ham lyst til at rejse ned ad en af Afrikas store floder, Nigeren for at studerer Tuaregerne, også kaldet De Blå Mænd.

Med sig havde han botanikeren Olaf Hagerup og dyrekonservatoren Harry Madsen. Ekspeditionen blev foretaget i bil, på hesteryg og med båd igennem hvad der dengang var Fransk Vestafrika og Britisk Vestafrika. Ekspeditionen var en succes, og indsamlingen af både genstande, planter og dyr førte blandt andet til opdagelsen af nye dyrearter.

De tre deltageres dagbøger både bekræfter og gennemhuller koloniale myter, og ekspeditionens forskningsresultater kom ikke af sig selv.  De arbejdede hårdt og med både helbred og livet som indsats.

Bogen er rigt illustreret med unikke fotos.

Eventyrlige ekspeditioner og opdagelsesrejser indeholder 32 sjove, vilde, dramatiske og tankevækkende beretninger fra børn, kvinder og mænd, der alle mere eller mindre frivilligt rejste ud i verden for at opdage eller opleve det ukendte og uvisse.

Neil Armstrong var det første menneske på Månen. Ellen MacArthur sejlede jorden rundt alene gennem storm og bølger. Alan Eustace fløj 40.000 meter op i luften og lod sig falde mod jorden. Og ingen har været så langt under jordens overflade som Gennady Samokhin. Hvad er det, der får disse mennesker til at rejse til steder, hvor ingen før har været? Og får dem til at klatre højest, dykke dybest eller bevæge sind ind på områder, der er kolde, våde og farlige? Uden at vide, om de slipper levende fra det. I “10 vilde ekspeditioner” hører vi om eventyrlystne mænd og kvinder fra de sidste hundrede år. De har prøvet kræfter med naturen og det ukendte. Ikke alle nåede deres mål. Nogle kom endda aldrig hjem. “10 vilde ekspeditioner” henvender sig til nysgerrige piger og drenge i alderen 8-12 år. Bogen er oprindeligt skrevet af Pia Strømstad og Trond Bredesen, og sidstnævnte har også lavet bogens flotte illustrationer.

Polarforskningens gribende og ofte rystende eventyr er fyldt af personlige dramaer og heltemod. Intetsteds har så mange mænd udstået så rædselsfulde lidelser som under arbejdet med at nå frem til polerne og kortlægge områderne ved Jordens ende. Men det hændte, at en eller anden begivenhed ikke så helt så heroisk ud ved nærmere bekendtskab. Det skete, at en eller flere af polarheltene viste sig at være almindelige mennesker med almindelige menneskers fejl og mangler. I denne bog er flere mørke sider af polarforskningen trukket frem af tidens glemsel. En og anden glorie er blevet fjernet. Idoler har fået pletter, men tilbage står måske et klarere billede af de mænd, som på godt og ondt udfyldte de tomme områder på verdens kort. Her hører vi om den store strid mellem Cook og Peary, som begge påstod at have været på Nordpolen og gensidigt beskyldte hinanden for at lyve. Og her hører vi også om fejlslagne ekspeditioner under ledelse af uheldige mænd som Franklin og egomaner og adfærdsvanskelige som Kane, der satte alle deres mænds liv på spil. Og mange andre excentrikere befolker fortællingen om de yderste mål og den strengeste stræben. Niels Aage Jensen har et ishav af bøger bag sig, bl.a. bogen om polarfareren Carl Pedersen ("Carl – Polarfarer") og den store nordmand Amundsen ("Amundsen"). Han fik i 2011 Forfatterforeningens fagbogspris for sit lange virke.