Søgeresultater: 10

I "Da København blev voksen" tegner forfatter og journalist Carl Muusmann et portræt af København og dens udvikling fra rådhusklokkerne ringede det ny århundrede ind nytårsnat år 1900 og de efterfølgende 13 år. Dette var en periode i Københavns historie, hvor byen, i følge Carl Muusmann, udviklede sig fra at være en stor provinsby til at blive en lille storby.

Carl Muusmann (1863-1936) var en dansk forfatter og journalist. Han blev født i Slesvig men flyttede i sin barndom til Roskilde og sidenhen til København. Carl Muusmann arbejde som journalist ved forskellige aviser og dagblade. Blandt andet kan nævnes Berlingske Tidende og Nationaltidende.

Han debuterede som forfatter med novellesamlingen "Forfløjne Pile" i 1887, der blev efterfulgt af en række romaner. Carl Muusmann blev særlig kendt for sine kriminalromaner, hvor han var noget af en pioner. Kriminalromanen "Fange no. 113" fra 1903 blev brugt som udgangspunkt for Carl Th. Dreyers stumfilm med samme navn, der havde premiere i 1917.

Carl Muusmann prøvede også kræfter med science fiction genren i "Nordpolens hemmelighed" fra 1908, der blev godt modtaget i sin samtid. I 1924 kunne Carl Muusmann også bryste sig af titlen som dramatiker, da Det Ny Teater opførte folkekomedien "De grønne Drenge", som han havde skrevet.

I 1933 oplevede Carl Muusmann den store anerkendelse at blive slået til Ridder af Dannebrog.

En gribende beretning om dagliglivet på verdens største losseplads og de mennesker og børn som lever der.

På vej over sletten i det nordlige Tanzania med en dødssyg masai-kvinde bag i sin firehjulstrækker løber en flok zebraer ud foran bilen. Den ryger i grøften, og Merete brækker ryggen. Hun kommer først på det lokale hospital, så videre til et hospital i Nairobi og ender på Ortopædisk Hospital i Aarhus. Her får hun den tanke, som bliver den bærende ide i den organisation, hun bygger op: At sende aflagt hospitalsudstyr fra Danmark til Tanzania.Og mens container efter container sendes afsted fra Aarhus mod Arusha, forvandler den ulandsfrivillige Merete Trolle med en to-års kontrakt med Mellemfolkeligt Samvirke sig til Mama Merete, chef for en organisation, som nu i 20 år har gjort en enestående indsats for syge, fattige, kvinder og børn i Afrika. Mama Merete er fortællingen om en usædvanlig kvindeskæbne - fortalt af hende selv. Det er samtidig en spændende fortælling om udviklingen af et anderledes dansk bistandsprojekt i Tanzania.

"En baggårsrod i København - Barn på Nørrebro i 1950’erne" er forfatter og byhistoriker Allan Mylius Thomsens erindringer fra barndommen på ydre Nørrebro i København. Bogen giver et levende indblik i en tid, hvor store familier boede sammen i små lejligheder, toilettet var i gården og midlerne var små. Men også om en tid, hvor arbejderne stod sammen i fælles solidaritet og delte drømmen om et mere lige og økonomisk retfærdigt samfund. Bogen indeholder desuden en lang række faktuelle oplysninger om datidens København, der fletter sig sammen med forfatterens egne barndomserindringer.

Som 31-årig sagde Annette Birkmann farvel til en karriere som advokat, solgte sine ejendele og rejste til Buenos Aires i Argentina for at gøre en barndomsdrøm til virkelighed: at køre på motorcykel. I Buenos Aires købte hun sin første motorcykel, og efter otte måneder på et motorcykelværksted tog hun på en ét år lang motorcykelrejse gennem Latinamerika. Hun opdagede dog hurtigt, at hun ikke var kommet alene af sted. Nissen var rejst med, og uanset hvor hun befandt sig, var der noget, hun genkendte: sig selv. Annette Birkmann er jurist og foredragsholder, født 1974. Hun er desuden medforfatter til Håndbog i ophavsret (2006).

Forfatter og journalist Carl Muusmanns underholdende erindringsbog om 1890’ernes glade København. Teatre, varietéer, cirkus – den lille by København, der igennem 1880’erne havde fået vokseværk, oplevede i 1890’erne et sandt forlystelsesboom. Det elektriske lys kom til, og fremtiden blev lys – nu skulle folk virkelig more sig

"1890’ernes glade København" er historien om, hvordan København gik fra at være en stor lilleby til en lille storby.

Tolv kapitler om at være barn i Grønland, skrevet af Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro.

En række mennesker, der alle har tilbragt hele eller dele af deres barndom på Grønland, beskriver nogle af deres tidligste erindringer fra det store land. Bogen er en slags mosaik, hvor hver del kan stå alene, men tilsammen danner delene et billede af Grønland set med barneøjne. Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro fortæller om deres barndomsminder fra Grønland.

"Bosnien I Blodet" er fortællingen om Bjørn Harvigs lange rejse til fods gennem Bosnien. Det er Harvigs filosofi, at alle har en historie at fortælle, hvis blot der er nogen, der giver sig tid til at lytte. Harvig begiver sig ud på sin langsomme rejse gennem for at finde ud af, hvilke drømme og hvilke forhåbninger folk har til fremtiden. Han søger mødet med almindelig mennesker, fremmede venner, som han plejer at sige, og møder dem hvor de er. Mens grumset lægger sig i kaffekoppen lytter Harvig til folks skæbnefortællinger, og selvom krigens skygger kigger frem, så søger han også de mere positive historier. Harvigs bog "Bosnien I Blodet" folder sig ud til en humoristisk, hjerteskærende, alvorlig og til tider dramatisk fortælling. Så hank op i rygsækken og kom med til Bosnien, et land i Europa som kun de færreste kender, og mød den gamle bokser som nu laver is, de umage tatoverede venner Haris og Boris som mod forældrenes vilje er blevet bedste venner og følg med når Harvigs venner med en økse i hånden jagter naboen rundt i haven.

Erindringsbog om forfatter Hans Lyngby Jepsens mangeårige ophold på Sicilien fra midten af 60’erne til slutningen af 80’erne.

"Uden for stationen stod jeg, og på himlen stod månen, større end nogensinde. Ingen anelse af daggry; vinternat i Angmagssalik." Sådan indleder Franz Berliner sin erindringsbog om de tre år fra 1956-59, hvor han og hans kone Bibi boede i Angmagssalik i det østlige Grønland. I 'Måne over fjeldet' fortæller Berliner om Grønlands smukke natur, om vintermåne og trommedans og om stedets helt unikke historie, der er vigtig for at kunne forstå Grønland i nutidens perspektiv. Berliner stiller spørgsmålstegn ved den rivende udvikling, som Angmagssalik og Grønland generelt har været del af, og de problemstillinger, der kan være forbundet med at skulle flytte sig fra stenaldersamfund og ind i en moderne tid.

Franz Berliner (1930-2014) var dansk forfatter. Han blev student fra Horsens Statsskole og uddannede sig senere til radiotelegrafist. Franz Berliner fik sin debut med novellesamlingen 'Evelyn' (1954). Sommetider har det været i samarbejde med hustruen Bibi, at Franz Berliner har skrevet sine bøger, og deres tid på Grønland er ofte omdrejningspunktet. Mange af bøgerne henter stof fra grønlandsk mytologi og handler ofte om brydningen mellem fortid og nutid. Medmenneskelighed og de nære omgivelser omkring karaktererne er gennemgående temaer i forfatterskabet, og bag forfatterpennen fornemmer man tydeligt, at der ligger en forankret tro på, at et velfungerende fællesskab med andre og gode fælles oplevelser kan være en styrke, som kan få mennesker til at føle sig betydningsfulde og ønskede.