Søgeresultater: 24

Grønland er kendt for sine slæder og slædehunde, der gør det muligt at rejse gennem det sne- og isfyldte landskab. I bogen "Slæderejser i Grønland" guider den danske friluftsvejleder Torbjørn Ydegaard læseren til de bedste byer og steder at besøge i Grønland, hvis man har besluttet sig for en slæderejse. Han giver desuden praktiske tips om udstyr, kulde og kuldeskader og fortæller detaljeret om Grønlands kultur og befolkning. Danske Torbjørn Ydegaard (f. 1958) er uddannet vejleder i friluftsliv fra Norges Høgfjellsskole og er cand.mag. i antropologi og pædagogik. Han har udgivet flere bøger om disse emner.

"Først da vi kunne se østkysten af Grønland, hvor tusindvis af isflager og isfjelde driver ned fra Nordpolen, havde jeg fornemmelsen af, at vi svævede højt oppe i luften. Heldigvis var vejret klart, så vi kunne tydeligt se indlandsisen. Små blå søer dannede mønstre på isen. Det så flot ud, men troede ikke, at der kunne være så varmt på isen, at den ligefrem smeltede. Snart tabte vi højde og begyndte at lægge an til landing i Narsarsuaq. Isen hørte op, og et brunt og grønt bjerglandskab dukkede op. Vi slog en stor bue og fløj i lav højde hen over noget vand. Det var Eriksfjorden. Her inde i bunden af denne fjord havde Erik den Røde anlagt sin gård, da han for lidt over tusind år siden var kommet til Grønland fra Island.
Og nu landede vi lige over hans boplads …"

Drengen Anders er på vej til Grønland. Han skal bo hos sin jævnaldrende ven, Pilutaq, og hans familie. Grønland er et storslået og smukt land, men det er også meget anderledes end Danmark. Indbyggerne i Nanortalik lever på en helt anden måde, end de gør det i Roskilde, og Anders kommer til at opleve mange ting, der får ham til at se verden på en ny måde.

Erik Clausen (f. 1948) Uddannet folkeskolelærer. Medstifter af Venskabsforeningen Roskilde – Nanortalik efter en studierejse til netop Nanortalik i 1983. "Vi ses i Nanortalik" er hans første bog.

"I og for sig er der ingen, der holder av at se sit eget skelet," skrev Peter Freuchen, mens han under store smerter lå og så på, hvordan hans fod gik i forrådnelse, og kødet faldt af tæerne. Det var efter, at han havde overlevet en snestorm uden forsyninger og indefrosset i isen og, da det stilnede af, havde hugget sig gennem isvæggen med en mejsel formet af hans egen afføring.

Men var det rigtigt, eller var det en af de skrøner, han altid blev beskyldt for at finde på? Var han lystløgner, eller beskrev han verden, som han så den? Stor, forunderlig, farverig?

Sammen med Knud Rasmussen havde han grundlagt handelsstationen i Thule, rejst på ekspeditioner i det koldeste Nordgrønland, eftersøgt Mikkelsen og Iversen ovre på østkysten, indsamlet etnografika, tegnet kort, passet forretningen og handlet med skind og fornødenheder. Han var altid den sejeste, altid den stærkeste. Dygtig og dumdristig – som da han endte med koldbrand i foden og fik træben – fordi han fik sine kammerater sikkert i lejr og alene vendte tilbage efter oppakningen.

Benstumpen afsluttede hans karriere som polarfarer, og han forlod Grønland med sine børn ved hånden og med sin elskede Navarana begravet i Upernivik. Men pengene skulle tjenes, og med sin nye kone installeret på den lille ø Enehøje i Nakskov Fjord rejste han land og rige rundt og blev elsket for sine historier, sin ildhu og sit forfatterskab.

Det er ham, denne bog handler om – Petersuaq – Store Peter.

Hans Hendrik var en grønlandsk fanger, der i sidste del af 1800-tallet blev verdensberømt for sin deltagelse i flere farlige ekspeditioner til Nordpolen. Hans erindringsbog om ekspeditionerne blev den første bog skrevet af en grønlænder, og den giver et spændende og levende indtryk af en grønlandsk fanger, der oplevede eventyr, som de færreste turde drømme om.

Mads Lidegaard supplerer Hans Hendriks egne erindringer med andre ekspeditionsmedlemmers beskrivelser af den gæve eskimo og tegner et spændende portræt af en grønlænder med en helt utrolig overlevelseskraft og en mindst lige så utrolig skæbne. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

En historie fra dengang, hvor der stadig var mange dele af den hårde arktiske verden, der endnu ikke var udforskede. Opdagelsesrejsende Peter Freuchen fortæller her om sine mange vilde og hårde oplevelser med polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussen.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

"Uden for stationen stod jeg, og på himlen stod månen, større end nogensinde. Ingen anelse af daggry; vinternat i Angmagssalik." Sådan indleder Franz Berliner sin erindringsbog om de tre år fra 1956-59, hvor han og hans kone Bibi boede i Angmagssalik i det østlige Grønland. I 'Måne over fjeldet' fortæller Berliner om Grønlands smukke natur, om vintermåne og trommedans og om stedets helt unikke historie, der er vigtig for at kunne forstå Grønland i nutidens perspektiv. Berliner stiller spørgsmålstegn ved den rivende udvikling, som Angmagssalik og Grønland generelt har været del af, og de problemstillinger, der kan være forbundet med at skulle flytte sig fra stenaldersamfund og ind i en moderne tid.

Franz Berliner (1930-2014) var dansk forfatter. Han blev student fra Horsens Statsskole og uddannede sig senere til radiotelegrafist. Franz Berliner fik sin debut med novellesamlingen 'Evelyn' (1954). Sommetider har det været i samarbejde med hustruen Bibi, at Franz Berliner har skrevet sine bøger, og deres tid på Grønland er ofte omdrejningspunktet. Mange af bøgerne henter stof fra grønlandsk mytologi og handler ofte om brydningen mellem fortid og nutid. Medmenneskelighed og de nære omgivelser omkring karaktererne er gennemgående temaer i forfatterskabet, og bag forfatterpennen fornemmer man tydeligt, at der ligger en forankret tro på, at et velfungerende fællesskab med andre og gode fælles oplevelser kan være en styrke, som kan få mennesker til at føle sig betydningsfulde og ønskede.

"Den store slæderejse" er polarforsker Knud Rasmussens eventyrlige skildring af oplevelserne under ekspeditionen 1921-25. Rejsen foregik med hundeslæde og strakte sig over 18.000 km fra det arktiske Nordamerika til Grønlands barske indlandsis og Sibiriens vilde tundra.

"Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie" handler om Grønlands politiske og kulturelle historie fra Danmarks kolonisering i 1700-tallet og frem til hjemmestyrets oprettelse i 1979. Historiker Henning Bro gennemgår hovedtrækkene i den danske kolonipolitik, den danske administration i Grønland, samfundsudviklingen i de arktiske områder, den interne politiske udvikling i Grønland og udviklingen af den grønlandske politiske bevidsthedsdannelse. Bogen egner sig til brug i historie- og samfundsfagsundervisningen på gymnasieniveau, men kan læses af alle, der er politisk og historisk interesserede. Henning Bro (f. 1953) er en dansk historiker og forfatter. Han har en ph.d. i historie og samfundsfag ved Københavns Universitet og arbejdede i en periode i 1980’erne som adjunkt på forskellige gymnasier. I 1985 blev han ansat som arkivar ved Rigsarkivet og Grønlands Landsarkiv og fik efterfølgende stillingen som stadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. Som forfatter står Bro bag en lang række artikler og bøger og formidler flittigt historien ved både foredrag, byvandringer og i TV og radio. I 2006 blev han tildelt Arbejderhistorieprisen.

Der er skrevet mange spændende beretninger om Danmarksekspeditionen til det nordøstligste Grønland i 1906-1908. Charles Poulsen deltog som det yngste medlem af besætningen, kun 17 år gammel. Derfor er han ofte blevet overset til fordel for de mere prominente besætningsmedlemmer. Men Charles førte også dagbog under ekspeditionen, og gennem hans øjne oplever vi både de mange prøvelser i ismarken, de kedelige rutiner, den ensformige kost og ængstelsen for de tre besætningsmedlemmer, der forsvandt deroppe. Charles Poulsen (1888-1952) var en dansk sømand og forfatter. I 1906-1908 deltog han som den yngste deltager i Danmarksekspeditionen til Grønlands nordøstlige egne. Charles Poulsen fortsatte livet som sømand, da han vendte hjem fra Grønland, og blev i 1921 forfremmet til skibsfører. I 1927 måtte han opgive livet på havet, efter han pådrog sig øjenskader under en brand om bord.

VIDERE MOD NORD er tredje del af fortællingen om drengen Leiv, der kommer til Grønland fra Island, hvor hans far blev dræbt af Thorstein fra Stockanæs. Det er ikke blot en historie om mødet mellem to kulturer, men også en beretning om det barske og hårde liv for at overleve i polarnattens kulde, og hvordan Leiv finder sammen med Narua og Apuluk og oplever mange dramatiske ting, før han bliver accepteret som Inuit af eskimoerne.

Den danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

"Den charme og indlevelse, som `Drengen som ville være menneske‘ indeholder, skabes gennem forfatterens personkarakteristikker, som både er vise og fulde af humor."
– Nathalie Levisalles, Libération

Serien om Leivs lange rejse appellerer til både (store) børn og voksne. Fortællingen strækker sig over fire bøger:

Drengen som ville være menneske
Leiv, Narua og Apuluk
Videre mod nord
Rejsen til Vinland

"Samlet er det fire fascinerende fortællinger om den islandske vikinge-dreng Leiv, der vokser op i et typisk krigersamfund... Jørn Riel er en unik suveræn historiefortæller."

- Carsten Güllich-Nørby, lektør

"Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom."

Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie.

Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården.

"Grønland - mine Længslers Land" er en ung kvindes fortælling om sit ophold på Grønland, om mødet med den nye kultur og skabelsen af de mange nye venskaber, som sådan en rejse fører med sig. Som kun 21-årig får vores rejsende en unik mulighed for at tage med på en rejse til Grønland - og uden at tænke nærmere over det, takker hun ja, og så går turen mod det kolde nord.

Aage Bistrup (1884-1954) var en dansk forfatter, der primært var kendt for sit arbejde på Grønland og for den passionerede indsats, han gjorde for at fremme forholdene for den grønlandske befolkning. Bistrups bøger tager derfor som regel udgangspunkt i Grønland og landets befolkning.