Søgeresultater: 9

Den danske polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933) skrev dagbog på sine ekspeditioner. Journalist og forfatter Palle Koch (1920-2015) samlede og redigerede Knud Rasmussens dagbøger. De fire bind i serien Slæderejserne blev oprindeligt udgivet i 1979. Dette er sidste bind i serien. Første bind er Nye mennesker, andet bind er Grønland langs Polhavet, og tredje bind er Fra Grønland til Stillehavet 1, Hudson Bay.

Siden sin ungdom havde Knud Rasmussen drømt om at rejse tværs over Canada til Alaska og spidsen af Sibirien. Han ville finde ”det oprindelige folk”, som fra tidernes morgen havde vandret fra Canada og bosat sig i Grønland. I 1921 drog han sammen med sit team af inuitter og videnskabsmænd af sted på den 5. Thule-ekspedition, en 18.000 kilometer lang slæderejse, der først endte tre år senere. I forbindelse med hundredåret for starten på 5. Thule-ekspedition fortæller Knud Michelsen i Rejsen til det oprindelige folk hele ekspeditionens historie og belyser den fra hidtil usete perspektiver. I såvel hjemlige som canadiske og amerikanske arkiver har han hentet en mængde nye oplysninger, blandt andet om hvordan Rasmussen blev hovedaktør i en konflikt mellem Danmark og Canada om suverænitet i Arktis. Desuden påviser Michelsen ekspeditionens store betydning for grønlandspolitikken og diskuterer de meget forskellige holdninger, som den nuværende generation af inuitter har til 5. Thule-ekspedition.

Den danske polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933) skrev dagbog på sine ekspeditioner. Journalist og forfatter Palle Koch (1920-2015) samlede og redigerede Knud Rasmussens dagbøger. De fire bind i serien Slæderejserne blev oprindeligt udgivet i 1979. Dette er andet bind i serien. Første bind er Nye mennesker, tredje bind er Fra Grønland til Stillehavet 1, Hudson Bay og det sidste er Fra Grønland til Stillehavet 2, Gennem Nordvest-Passagen med hundeslæde.

Alle kan huske, dengang Donald Trump ville købe Grønland. Præsidenten for verdens mest magtfulde nation tilbød at købe hele Grønland, inklusive de 56.000 børn, mænd og kvinder. Men hvad lå der bag det overrumplende købstilbud?

Martin Breum har fulgt udviklingen i 10 år, og i denne fortælling borer han sig helt ind i magtspillet mellem København, Washington og Nuuk. Hvad skete der i de skæbnesvangre dage i 2019, da Trump slog til? Og hvorfor byder så mange grønlændere USA’s interesse velkommen? Vi glemmer det tit, men Grønland er geografisk en del af Nordamerika. Og den amerikanske interesse for landet er dyb og uformindsket i styrke med Joe Biden som præsident. Statsminister Mette Frederiksen spiller en hovedrolle, og det samme gør Folketingets yngste medlem, grønlandske Aki-Mathilda Høegh-Dam. Hun kæmper for Grønlands selvstændighed og er ikke bange for at blive opslugt af USA.

Det handler om vores historie og om kongerigets skæbne. Vil Grønland løsrive sig og blive en del af USA? Både danskere og grønlændere står over for en række valg og udfordringer, der bliver afgørende for fremtiden og for, hvordan vi dybest set skal forstå os selv som folk og nation.

Den danske polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933) skrev dagbog på sine ekspeditioner. Journalist og forfatter Palle Koch (1920-2015) samlede og redigerede Knud Rasmussens dagbøger. De fire bind i serien Slæderejserne blev oprindeligt udgivet i 1979. Dette er tredje bind i serien. Første bind er Nye mennesker, andet bind er Grønland langs Polhavet og det sidste er Fra Grønland til Stillehavet 2, Gennem Nordvest-Passagen med hundeslæde.

”Danmark, Grønland og Færøerne udgør en arktisk stormagt. Sammen er vi verdens 12. største nation og den tredje største nation i NATO. Det skal vi udnytte!”

Sådan lød den bastante opfordring fra Peter Taksøe-Jensen, regeringens udenrigsgransker, i maj 2016. Budskabet var, at Færøerne og især Grønland udgør en enestående platform, der kan bruges til at fremme Danmarks værdier og interesser til gavn for os selv, for grønlændere og færinger, for miljøet og klimaet, erhvervslivet og freden. Opråbet medførte en del medieomtale, men ingen debat: Stort set alle i det danske beslutningslag er nemlig enige! Taksøe-Jensen satte blot ord på en anskuelse, der for længst har vundet hævd i stats- og udenrigsministeriet, i diplomatiet, i forsvaret, i erhvervslivet, blandt historikere og i kongehuset.

Her vinder et helt nyt syn på Danmark frem. Siden 1864 har vi lært, at vi er borgere i en lilleputnation, og at al politik skal formes i erkendelse af vores lidenhed. Forestillingen om den arktiske stormagt rykker ved hele denne danske selvforståelse – og ved vores forhold til Grønland, den gamle koloni.

Martin Breum vil gerne udforske denne tanke om ny storhed og udsætte den for prøvelse. Hvor kommer den fra? Har den indhold? Hvem skubber på? Og hvordan kan den overhovedet tænkes i lyset af det brændende ønske om uafhængighed i Grønland? Hvordan håndterer vi magten i det moderne forhold mellem Danmark og Grønland, danskerne og grønlænderne, når Grønland pludselig får helt ny betydning?

Stormagten er meningsløs uden Grønland, og i oktober i år blev vi igen mindet om realiteterne. En ny bred politisk koalition i Nuuk skrev i allerførste linje i sit regeringsgrundlag: ”Grønland er uigenkaldeligt på vej mod selvstændighed”. I Danmark anses tanken om et uafhængigt Grønland for uansvarligt fantasteri – og det er det muligvis også – men i Nuuk lover politikerne, at skitsen til en ny grønlandsk grundlov vil ligge klar om 18 måneder, og at nye forvaltningsområder vil blive hjemtaget til Nuuk i rask trav. Samtlige politikere i Grønland stiler i dag mod en opløsning af rigsfællesskabet, mens sigtet i Danmark mere end nogensinde er det stik modsatte.

I 2012 skrev Martin Breum ”Når isen forsvinder”. Her tog han fat i de fundamentale nybrud i Arktis, der følger af klimaforandringerne. Han beskrev Danmarks første spæde forsøg på at orientere sig i den nye politiske og økonomiske dynamik i Arktis. I 2014 udgav han ”Balladen om Grønland”; et øjebliksbillede af forholdet mellem Grønland og Danmark, et dyk ind i en række dagsaktuelle konflikter om uran, olie og Aleqa Hammonds skarpe retorik – og et møde med menige grønlænderes syn på Danmark.

Nu løfter Martin Breum perspektivet og beskriver, hvordan stærke kræfter i nationens tjeneste arbejder på at udnytte vores arktiske besiddelser til kontant ny hævdelse af Kongeriget Danmarks interesser.

”Hvis Grønland river sig løs” er en tidsaktuel, engageret reportagebog om et nybrud i vores syn på os selv, på Danmarks plads i verdenssamfundet og vores forhold til Grønland – og om grønlændernes forhold til os.

Den danske polarforsker Knud Rasmussen (1879-1933) skrev dagbog på sine ekspeditioner. Journalist og forfatter Palle Koch (1920-2015) samlede og redigerede Knud Rasmussens dagbøger. De fire bind i serien Slæderejserne blev oprindeligt udgivet i 1979. Første bind er Nye mennesker, Min rejsedagbog, andet bind er Grønland langs Polhavet, tredje bind er Fra Grønland til Stillehavet 1, Hudson Bay og det sidste er Fra Grønland til Stillehavet 2, Gennem Nordvest-Passagen med hundeslæde.

"Til det yderste" fortæller om det yderste vestligste hjørne af 5. Thule Ekspedition og om Tjukotka og yupik-befolkningen gennem næsten 100 år. I september 1924 gik Knud Rasmussen i land på Tjukotka-halvøen i det østligste Sibirien. I båden ”Teddy Bear” har han sammen med fem andre – kaptajn Joe Bernard og maskinisten Jim, Earl Rossmann fra Herald Tribune og hans assistent, Roy, samt Knud Rasmussens inuit-rejsefælle Miteq – krydset Beringstrædet. Målet er at afslutte 5. Thule Ekspedition med et ophold hos yupik-befolkningen på Tjukotka. Det er vestligste eskimo-befolkning, og Knud Rasmussen vil undersøge de kulturelle og sproglige bånd mellem yupik-befolkningen og inuitterne i Canada og Grønland. Men Knud Rasmussen havde ikke skaffet sig indrejsetilladelse og måtte forlade Tjukotka efter 48 timer.  Bent Nielsen, direktør for Arktisk Institut, har siden 1998 ledet 6 Tjukotka ekspeditioner for at studere yupik-folkets historie samt de vilkår de lever under som en af Ruslands mindste minoriteter.  

"Den store slæderejse" er polarforsker Knud Rasmussens eventyrlige skildring af oplevelserne under ekspeditionen 1921-25. Rejsen foregik med hundeslæde og strakte sig over 18.000 km fra det arktiske Nordamerika til Grønlands barske indlandsis og Sibiriens vilde tundra.