Søgeresultater: 4

Ejnar Mikkelsens klassiske grønlandsbog med ekstra illustrationer, kort og breve.

”I bogen Tre år på Grønlands østkyst har Ejnar Mikkelsen beskrevet nogle af de oplevelser, han og Iver P. Iversen kom ud for, da de ufrivilligt måtte tilbringe tre år i den nordøstgrønlandske ødemark. Med sirlig håndskrift og nedskrevet på store folioark har Ejnar Mikkelsen også i en række breve til sin far og mor givet nogle mere personlige beskrivelser af opholdet i Grønland. Disse breve var lagt i et depot på Bass Rock syd for Shannonøen i tilfælde af at et skib skulle komme forbi og dermed kunne bringe et livstegn hjem til Danmark fra de to savnede.

De mest personlige oplysninger og fortællinger om de tre år på kysten har jeg dog fået fra Ejnar Mikkelsen selv. Han var nemlig min farfar. Som barn og ung var det altid spændende at sidde på armlænet af hans store lænestol og høre ham fortælle om sine mange ekspeditioner til det arktiske. Mest fascinerende var det dog at høre ham fortælle om Alabamaekspeditionen. Når jeg sad ved siden af ham og hørte hans levende beretninger om livet og uvisheden i ødemarken var det som selv at være med ham deroppe. Jeg kunne fornemme den sult og kulde, som han og Iversen havde oplevet – og i hans klare øjne under de buskede øjenbryn blinkede og funklede isen. Trods al den sult og kulde, som de to mænd havde mødt i den grønlandske ødemark, var min farfar selv som 90-årig en rørig og levende person, som med stor interesse fulgte den hastige udvikling i Grønland”

- Fra Naja Mikkelsens forord

Ejnar Mikkelsen fik et langt liv og en tilværelse, mere eventyrlig og begivenhedsrig end de flestes. Tilmed var det i højere grad ham, der skabte den end den, der formede ham. Han blev 90 og var vital og fuld af initiativ til det sidste. Til hans togt gennem tilværelsen knytter sig titulaturer som sejlskibssømand, opdagelsesrejsende, udenrigskorrespondent, polarforsker, forfatter, kolonisator og kolonibestyrer, inspektør for Østgrønland (altså også embedsmand efter fribytterårene) og en æresdoktortitel ved Københavns Universitet. Han var mere berømt ude i verden end mange herhjemme er klar over, og nogle af hans ekspeditionsberetninger er klassikere inden for den arktiske litteratur. For østgrønlænderne blev han kort og godt Miki, men skal man generelt sætte hans signal, bliver det bedst sammenfattet i begrebet "Kaptajnen".

Dette er også titlen på den bog, der i anledning af hundredåret for hans fødsel følger et ukueligt menneske på kursen – en logbog, en slags skibsjournal, der fortæller, hvad der skete, og lader begivenhederne og selve det omskiftelige liv tegne portrættet af manden.

Hans logbog, som det har været muligt at give tidskolorit gennem det dagbogs- og scrapbogsmateriale, hans familie har stillet til rådighed, og som desuden baserer sig på hans egne erindringer og tidlige ekspeditionsberetninger og på hans rejsefællers udsagn (her i blandt Ebbe Muncks), repræsenterer et livsforløb af en art, der ikke lader sig gentage i vor tid, end ikke af folk, der måtte være af Kaptajnens støbning. Hans historie hører ikke længere til dagens orden. Det har været en ekstra tilskyndelse til at genfortælle den.

Palle Koch

Ejnar Mikkelsen er en af de store danske grønlandsrejsende, og der er aldrig lavet en biografi om ham. Gyldendal har udgivet hans egne bøger, og nu er tiden kommet til at sætte Ejnar Mikkelsen ind i en større sammenhæng.

Af de gamle grønlandsforskere er Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen de to, der har haft størst betydning for forholdet mellem Grønland og Danmark – men på hver deres måde – Mikkelsens måske den største, hvis det hele skal gøres op.

Om nogen blev Ejnar Mikkelsen manden på Grønlands østkyst. Han var med fra den første korttegning af den ukendte kyst, han mødte befolkningen i deres helt oprindelige kultur, han overlevede mirakuløst tre år i Nordøstgrønland sammen med Iver Iversen. Det gjorde ham verdensberømt.

Så kom en række år, hvor han især arbejdede som journalist. Han var i Karelen under Vinterkrigen, han skrev fra de baltiske lande og fra konflikten i Ruhr-distriktet, og han skrev fra Mexico og fra Argentina.

Mesterstykket var grundlæggelsen af Scoresbysund, der fik afgørende betydning ved forhandlingerne i Haag, hvor hele Grønland blev dansk. Så blev han hvalfanger og ekspeditionsleder, inden han som den første fik stillingen som inspektør for Østgrønland.

Under krigen måtte han flygte til Sverige. Han blev hentet videre til USA, hvor han sammen med diplomaten Henrik Kauffmann arbejdede på af sikre Grønland som en del af Danmark og især som en del af den vestlige verden.

Dermed kom han også til at arbejde for en udvikling, der på en og samme gang sikrede den østgrønlandske befolknings fortsatte eksistens og samtidig fjernede dem fra deres oprindelige kultur.

Det er således ikke en snæver biografisk bog, forfatteren har skrevet. Den ser det biografiske i en større historisk og politisk sammenhæng med offentligheden som en del af udviklingen. Den er ydermere skrevet medrivende og rigt illustreret med aldrig tidligere publicerede privatbilleder.

.

Farlig tomandsfærd handler om et af den grønlandske histories mest eventyrlige afsnit. Bogen fortæller om en lille håndfuld mænds uforfærdede kamp for i årene 1909–12 at løfte resten af det slør, der endnu hvilede over Mylius-Erichsens, Høeg-Hagens og Jørgen Brønlunds sidste tragiske rejse under »Danmarks-ekspeditionen« 1906–08. Bogen udkom første gang i 1955.