Søgeresultater: 11

Ejnar Mikkelsens klassiske grønlandsbog med ekstra illustrationer, kort og breve.

”I bogen Tre år på Grønlands østkyst har Ejnar Mikkelsen beskrevet nogle af de oplevelser, han og Iver P. Iversen kom ud for, da de ufrivilligt måtte tilbringe tre år i den nordøstgrønlandske ødemark. Med sirlig håndskrift og nedskrevet på store folioark har Ejnar Mikkelsen også i en række breve til sin far og mor givet nogle mere personlige beskrivelser af opholdet i Grønland. Disse breve var lagt i et depot på Bass Rock syd for Shannonøen i tilfælde af at et skib skulle komme forbi og dermed kunne bringe et livstegn hjem til Danmark fra de to savnede.

De mest personlige oplysninger og fortællinger om de tre år på kysten har jeg dog fået fra Ejnar Mikkelsen selv. Han var nemlig min farfar. Som barn og ung var det altid spændende at sidde på armlænet af hans store lænestol og høre ham fortælle om sine mange ekspeditioner til det arktiske. Mest fascinerende var det dog at høre ham fortælle om Alabamaekspeditionen. Når jeg sad ved siden af ham og hørte hans levende beretninger om livet og uvisheden i ødemarken var det som selv at være med ham deroppe. Jeg kunne fornemme den sult og kulde, som han og Iversen havde oplevet – og i hans klare øjne under de buskede øjenbryn blinkede og funklede isen. Trods al den sult og kulde, som de to mænd havde mødt i den grønlandske ødemark, var min farfar selv som 90-årig en rørig og levende person, som med stor interesse fulgte den hastige udvikling i Grønland”

- Fra Naja Mikkelsens forord

Per Kirkeby (1938-2018) er uden tvivl Danmarks sin generations bedste bud på en verdenskunstner. Hans billedkunstneriske produktion var overvældende af omfang såvel inden for maleri, skulptur, grafik som inden for andre medier. Per Kirkeby var også ophavsmand til et stort forfatterskab, der omfatter mere end 80 udgivelser: digtsamlinger, romaner, essays og andre prosabøger.

I Grønlandstekster valgte han at skrive sit livs historie gennem et særligt, men vigtigt hjørne af sin tilværelse, nemlig de mange rejser og ekspeditioner til Grønland. Per Kirkeby kom første gang til Grønland i 1958 som geologistuderende, og siden var han af sted mindst tolv gange.

Bogen er illustreret med to træsnit og ti raderinger. De giver sammen med teksten et godt indtryk af, hvor betydningsfulde hans oplevelser på Grønland var for det kunstneriske værk. Man kan sige, at han blev til som kunstner på de tidlige ekspeditioner. Kirkebys bog udkom oprindeligt i 2013.

"Det er det sidste stykke af Grønlandskysten, som nu er befaret af hvide mænd og erobret for verden. Endelig! – Hvor mange planer er her ikke slået fejl, hvor mange forsøg er ikke mislykkedes!

Fra gamle hvalfangerkaptajners fortællinger fik man allerede for århundreder siden tidender om dette underlige land, som skimtedes dér vester ude over storisen, når vind og strøm havde ført deres skuder ind i dets farlige nærhed."

Achton Friis fortæller den spændende historie om en af hans farligste og mest berømte ekspeditioner, nemlig Danmarksekspeditionen til Grønlands nordøstkyst i 1906-1908. I løbet af ekspeditionen lærte Achton Friis og hans hold mange nye ting om den oprindelige grønlandske befolkning og den barske grønlandske natur. Bogen bugner af smukke naturbeskrivelser og spændende beretninger om ekspeditionens fremfærd. Achton Friis (1871-1939) var en dansk kunstmaler, tegner, forfatter og opdagelsesrejsende. Han blev uddannet på Kunstakademiet i København og arbejdede flittigt med både keramik, porcelæn og portrættegning, men det er velsagtens hans bøger om Danmark og hans deltagelse i Danmarksekspeditionen til Grønlands Nordøstkyst i 1906-1908 samt hans dokumentation deraf, som han er bedst kendt for. Han har selv været med til at illustrere sine bøger om Danmarks geografi og befolkning og har modtaget "Fortjenstmedaljen i sølv".

Tolv kapitler om at være barn i Grønland, skrevet af Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro.

En række mennesker, der alle har tilbragt hele eller dele af deres barndom på Grønland, beskriver nogle af deres tidligste erindringer fra det store land. Bogen er en slags mosaik, hvor hver del kan stå alene, men tilsammen danner delene et billede af Grønland set med barneøjne. Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro fortæller om deres barndomsminder fra Grønland.

Ludvig Mylius-Erichsens Danmark Ekspeditionen er den mest berømte og myteomspundne af alle danske opdagelsesrejser. Maleren og forfatteren Achton Friis var med, og han udgav denne beretning i 1909, kort tid efter ekspeditionen. Denne udgave har samtlige originale illustrationer med og et forord af Kronprins Frederik. Denne udgave udkom oprindeligt i 2005.

"Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom."

Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie.

Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården.

"Grønland - mine Længslers Land" er en ung kvindes fortælling om sit ophold på Grønland, om mødet med den nye kultur og skabelsen af de mange nye venskaber, som sådan en rejse fører med sig. Som kun 21-årig får vores rejsende en unik mulighed for at tage med på en rejse til Grønland - og uden at tænke nærmere over det, takker hun ja, og så går turen mod det kolde nord.

Aage Bistrup (1884-1954) var en dansk forfatter, der primært var kendt for sit arbejde på Grønland og for den passionerede indsats, han gjorde for at fremme forholdene for den grønlandske befolkning. Bistrups bøger tager derfor som regel udgangspunkt i Grønland og landets befolkning.

"Magiske Grønland" udgives i anledning af Eventyrernes Klub 75 års-jubilæum. Vi har samlet de vildeste skrøner og oplevelser fra Grønland skrevet af nulevende og afdøde medlemmer. Grønland har en særlig plads i klubbens hjerte. Stifteren var grønlandsfareren Peter Freuchen, og med Grønland er Danmark jo en arktisk nation. Vi møder isbjørne og isbjerge, fantastisk fauna og flora, død og voldsomme ulykker, gavmilde og hjertelige grønlændere, kort sagt: Grønland i en nøddeskal. Med bidrag af John Andersen, Jakob Andersen, Peter Freuchen, Leif Vanggaard, Klaus Heede Møller, Christian Vibe, Janus Sørensen, Henrik Højmark Thomsen, Tonni Frandsen, Mikkel Jungersen, Peter Tutein, Jørgen Bjerre, Henrik Bohr, Lauge Koch, Jørn Riel, Ejnar Mikkelsen, Steen Malmquist, Søren Thirslund, Anders Bilgram, Elmar Drastrup, Vagn Bjerre Christensen, Eigil Knuth, Ivars Silis, Dieter Betz, Harald Moltke, Martin Breum, Erik B. Jørgensen, Nikolaj Kirk, og Claus "Tavse" Birkbøll.
 

Farlig tomandsfærd handler om et af den grønlandske histories mest eventyrlige afsnit. Bogen fortæller om en lille håndfuld mænds uforfærdede kamp for i årene 1909–12 at løfte resten af det slør, der endnu hvilede over Mylius-Erichsens, Høeg-Hagens og Jørgen Brønlunds sidste tragiske rejse under »Danmarks-ekspeditionen« 1906–08. Bogen udkom første gang i 1955.

"Uden for stationen stod jeg, og på himlen stod månen, større end nogensinde. Ingen anelse af daggry; vinternat i Angmagssalik." Sådan indleder Franz Berliner sin erindringsbog om de tre år fra 1956-59, hvor han og hans kone Bibi boede i Angmagssalik i det østlige Grønland. I 'Måne over fjeldet' fortæller Berliner om Grønlands smukke natur, om vintermåne og trommedans og om stedets helt unikke historie, der er vigtig for at kunne forstå Grønland i nutidens perspektiv. Berliner stiller spørgsmålstegn ved den rivende udvikling, som Angmagssalik og Grønland generelt har været del af, og de problemstillinger, der kan være forbundet med at skulle flytte sig fra stenaldersamfund og ind i en moderne tid.

Franz Berliner (1930-2014) var dansk forfatter. Han blev student fra Horsens Statsskole og uddannede sig senere til radiotelegrafist. Franz Berliner fik sin debut med novellesamlingen 'Evelyn' (1954). Sommetider har det været i samarbejde med hustruen Bibi, at Franz Berliner har skrevet sine bøger, og deres tid på Grønland er ofte omdrejningspunktet. Mange af bøgerne henter stof fra grønlandsk mytologi og handler ofte om brydningen mellem fortid og nutid. Medmenneskelighed og de nære omgivelser omkring karaktererne er gennemgående temaer i forfatterskabet, og bag forfatterpennen fornemmer man tydeligt, at der ligger en forankret tro på, at et velfungerende fællesskab med andre og gode fælles oplevelser kan være en styrke, som kan få mennesker til at føle sig betydningsfulde og ønskede.

Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er grønlandsdanskeren og græsroden Nauja Lynges selvbiografiske debatbog. Ærligt og usentimentalt beretter Nauja om et spændende, men også udfordrende liv som del af det grønlandske mindretal i Danmark. Vi hører om en munter og tryg barndom i Grønland, et svært ungdomsliv i Danmark og et voksenliv, hvor kampen for at finde sig tilrette med en dansk/grønlandsk baggrund har kostet blod, sved og tårer. Der er hug til kolonimagten Danmark, til selvfede grønlandske politikere, til den dovne danske presse og til de mennesker, der til stadighed holder fast i stereotypen om grønlænderen på bænken. Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser er samtidig fortællingen om en stærk kvinde, der ikke lader sig kue af hverken fordomme, retssager eller trusler på livet, men som insisterer på retten til både at være grønlænder og dansker. Bogen er forsynet med et forord af Bertel Haarder. … “de fleste danskere kan simpelthen ikke slippe de stereotype billeder af grønlændere. Det er bl.a. derfor, jeg i mange år undlod at tale om Grønland, for det tærede på kræfterne, og jeg endte alt for ofte med at tage afstand til mit grønlandske ophav. Det er uværdigt og deprimerende at blive opfattet som et omvandrende, drikfældigt bloktilskud."