Søgeresultater: 55

Rasmus Rask var en banebrydende og genial sprogforsker. Han blev født under beskedne kår i Brændekilde på Fyn i 1787 og allerede som helt ung viste han tegn på et højt intellekt og lærte ubesværet sig selv klassiske og moderne sprog. Studierne i teologi blev skiftet ud med sprogvidenskab, og han blev blandt andet grundlægger af nordisk filologi, som vi kender det i dag. Men trods en ellers lysende karriere og en lynende skarp begavelse var Rask plaget af tungsind og forfølgelsesforestillinger, og han nåede aldrig at opnå den anerkendelse, som han så inderligt ønskede. "Rasmus Rask. Store tanker i et lille land" er et fascinerende og velskrevet portræt af en af Danmarks største videnskabsmænd. Kirsten Rask (f. 1951) er en dansk forfatter og underviser. Hun er uddannet cand.mag i dansk og russisk og har udgivet en række bøger og artikler om sprog, herunder "Korrekturlæserens grundbog" fra 2013 og "Stilistik til tiden" fra 2017. I perioden 2003 -2005 var hun medlem af Dansk Sprognævn og har desuden udviklet og undervist på den danske korrekturlæseruddannelse i samarbejde med Teknologisk Institut. I 2018 indgik Rask et samarbejde med Gyldendal som ordbogsforfatter på den opdaterede udgave af ordbogen "Dansk sprogbrug".

Knud Rasmussen var dansk præstesøn, men også 1/16 grønlænder.

Han var pigernes Knud, festmennesket, der fik alle til at le, og ægtemanden, der holdt en kuffert pakket – altid parat til en ny rejse på et par år eller tre. Han grundlagde Thule og besøgte alle polare eskimoer fra Thule til Alaska. Han var en strålende jæger og slædehundefører og en stor opdagelsesrejsende. Han rejste ikke ud for at erobre land, men for at lære sine frænder at kende og for at lære af dem.

Knud Rasmussen delte sit liv mellem to folk: det danske og det grønlandske. For dem begge blev han den fremmede fortryller.

"I og for sig er der ingen, der holder av at se sit eget skelet," skrev Peter Freuchen, mens han under store smerter lå og så på, hvordan hans fod gik i forrådnelse, og kødet faldt af tæerne. Det var efter, at han havde overlevet en snestorm uden forsyninger og indefrosset i isen og, da det stilnede af, havde hugget sig gennem isvæggen med en mejsel formet af hans egen afføring.

Men var det rigtigt, eller var det en af de skrøner, han altid blev beskyldt for at finde på? Var han lystløgner, eller beskrev han verden, som han så den? Stor, forunderlig, farverig?

Sammen med Knud Rasmussen havde han grundlagt handelsstationen i Thule, rejst på ekspeditioner i det koldeste Nordgrønland, eftersøgt Mikkelsen og Iversen ovre på østkysten, indsamlet etnografika, tegnet kort, passet forretningen og handlet med skind og fornødenheder. Han var altid den sejeste, altid den stærkeste. Dygtig og dumdristig – som da han endte med koldbrand i foden og fik træben – fordi han fik sine kammerater sikkert i lejr og alene vendte tilbage efter oppakningen.

Benstumpen afsluttede hans karriere som polarfarer, og han forlod Grønland med sine børn ved hånden og med sin elskede Navarana begravet i Upernivik. Men pengene skulle tjenes, og med sin nye kone installeret på den lille ø Enehøje i Nakskov Fjord rejste han land og rige rundt og blev elsket for sine historier, sin ildhu og sit forfatterskab.

Det er ham, denne bog handler om – Petersuaq – Store Peter.

Henning Haslund-Christensen rejste til Mongoliet i begyndelsen af 1920'erne. Da det barske klima umuliggjorde den oprindelige plan om at grundlægge et landbrug efter dansk mønster, rejste Haslund som karavanefører gennem Gobiørkenen og det vestlige Kina. Han skrev efterfølgende to bøger, der viser hans udvikling fra eventyrer til etnograf. Da han vendte tilbage til Mongoliet, var det især for at indsamle etnografica og musik fra en truet kultur. En betragtelig del af Nationalmuseets samlinger stammer fra hans ihærdige indsats. Efter 2. verdenskrig tog han på ekspedition til Afganistan som leder af den 3. danske centralasiatiske ekspedition.

Den danske polarforsker Peter Freuchens eventyrlige liv på Grønland.

Hans Hendrik var en grønlandsk fanger, der i sidste del af 1800-tallet blev verdensberømt for sin deltagelse i flere farlige ekspeditioner til Nordpolen. Hans erindringsbog om ekspeditionerne blev den første bog skrevet af en grønlænder, og den giver et spændende og levende indtryk af en grønlandsk fanger, der oplevede eventyr, som de færreste turde drømme om.

Mads Lidegaard supplerer Hans Hendriks egne erindringer med andre ekspeditionsmedlemmers beskrivelser af den gæve eskimo og tegner et spændende portræt af en grønlænder med en helt utrolig overlevelseskraft og en mindst lige så utrolig skæbne. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

Freddy Wulff er ikke nogen almindelig mand - og han har ikke levet noget almindeligt liv.

En historie fra dengang, hvor der stadig var mange dele af den hårde arktiske verden, der endnu ikke var udforskede. Opdagelsesrejsende Peter Freuchen fortæller her om sine mange vilde og hårde oplevelser med polarforskeren og forfatteren Knud Rasmussen.

Peter Freuchen (1886-1957). Dansk forfatter og journalist. Skrev især om sine mange ekspeditioner som opdagelsesrejsende, blandt andet sammen med Knud Rasmussen, med hvem han i 1910 etablerede en udforskningsstation i Thule. Peter Freuchens ekspeditioner gik som oftest til de hårdføre og endnu uudforskede arktiske områder, men i 1935 besøgte han tillige Afrika. Hans forfatterskab er bredt og strækker sig fra rejseskildringer til romaner og selvbiografiske værker – gennemsyret af stor passion.

Knud Sørensens egen snurrige rejse- og litteraturfører til egnene omkring Limfjorden, hvor han beskriver en række forfattere og deres særegne tilknytning til specielle steder i området. Knud Sørensen omtaler bl.a. Aakjær på Jenle, Thit Jensen og Johannes V. Jensen fra Farsø, Hans Kirk i Harboøre osv. osv. Her er biografiske oplysninger, anekdoter, egnsbeskrivelser m.m. samt, som en ekstra service, angivelse af afstand mellem de enkelte steder.

Ny udgave af Kurt L. Frederiksens roste biografi. Knud Rasmussen liv var eventyrligt, han blev Danmarks store polarforsker, og hans bedrifter gjorde ham til en folkehelt. Han liv indeholdt også tåge, kulde, skuffelser og smålighed, men det var ham, der åbnede Grønland for danskerne og resten af verden. Han var den, der skaffede flest etnografiske effekter fra Grønland og Arktis til Nationalmuseet. Han indsats har gjort Danmark til en af de førende polarforskernationer og var stærkt medvirkende til, at Grønland kom til at høre til Danmark og ikke Norge. KNUD RASMUSSEN – KONGEN AF THULE en af de bedst researchede biografier om ham. Den udkom første gang i 1995 og byggede bl.a. på en hel del arkivmateriale, som ikke havde været tilgængeligt før da. Bogen var således det, der kom nærmest en autoriseret biografi. Kurt L. Frederiksen har nu gennemgribende revideret sit storværk, gennemskrevet det og tilføjet detaljer, som ikke har kunnet afdækkes før nu. Rigt illustreret.

Den danske forfatter og polarforsker Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) blev især berømt for de to grønlands-ekspeditioner, som han planlagde og deltog i: Den Litterære Ekspedition, der gik langs Grønlands vestkyst op til Thuledistriktet, og Danmark-ekspeditionen på den nordøstgrønlandske kyst.

Ud hvor livet frister er fortællingen om hans fantastiske liv og død i 1907 under Danmark-ekspeditionen skrevet af forfatter og polarekspert Janni Andreassen. Bogen er illustreret med enestående og ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Kristin Flood rejser rundt i Italien i Frans af Assisis fodspor og søger hjertet i hans lære.

Undervejs fortæller hun den medrivende historie om naturelskeren, poeten, rebellen, mystikeren, tiggermunken og fredsmægleren. Hun kommer gennem hele hans liv, mens hun beskriver de steder, hvor han opholdt sig, og hvor han havde sine visioner, lavede mirakler og skandaler.

Hvorfor sagde rigmandssønnen Frans nej til det gode liv? Mente han, at penge står i vejen for det vigtige i livet? Hvordan fik han adgang til de sjældne kvaliteter, som kom til at fylde hans liv.

Efterhånden mærker Kristin Flood, at Frans begynder at fylde mere og mere i hendes eget liv. Hendes jagt på en anden form for rigdom byder på uventede overraskelser og hun begynder at ane, hvor skatten ligger begravet.