Søgeresultater: 30

Danskfaget er i den nye pædagoguddannelse et omfattende fagområde, der beskæftiger sig med samspil mellem sprog, kultur, kommunikation og identitetsdannelse i et videnssamfund. Der stilles stadig større krav til børnene om ikke blot at kunne tilegne sig samfundsmæssig viden og kultur, men også at kunne udtrykke sig og dermed være med til at forme kulturen. Sproglige kompetencer er et væsentligt omdrejningspunkt i barnets udvikling og læring, og dermed også en afgørende faktor i differentiering og marginalisering

Når denne bog er blevet læst, vil nogle synes, at sproget er blevet fattigere, andre at det er blevet rigere. Det er blevet rigere på ord, men yngre mennesker kan færre af dem end ældre. Unges udtale kaldes ofte vulgær af de ældre, hvorimod yngre lader de ældre have deres udtale i fred. Formålet med bogen er at øge tolerancen og skærpe sansen for sproglig mangfoldighed.

Velkommen til Den store bandebog med alt, hvad den indebærer. Du læser med på eget ansvar, og fra det øjeblik du åbner bogen, må du selv ligge og rode med, hvordan du bruger den.

Kan du lide at bande? Så læs om, hvad bandeordene betyder, og hvorfor vi bander i denne skægge bog om sjove bandeord! Bogen er let at læse og fyldt med sjove illustrationer af Kim Dalsgaard.

Fra ca. 6 år

I samme serie:

Sjove gåder

Sjove vittigheder

Sjove talemåder

Vilde gåder

Vilde vittigheder

En brugsanvisning i god skriftlig kommunikation – både på nettet, i e-mails, på sms og de sociale medier såvel som i traditionelle papirtekster. Bogen er stilet til alle, der skriver professionelle tekster – enten på jobbet eller i forbindelse med studiet – og den er kort og præcis, så du kan bruge din tid på at skrive. Bogen lægger vægt på, at der skal være en synlig sammenhæng mellem din organisations værdier og jeres skriftlige kommunikation. Og den viser dig, hvordan du skal skrive, så din organisation fremstår både troværdig og kvalitetsbevidst. Tina Reichstein har arbejdet med både korte og lange skriveguider i en lang række virksomheder og organisationer og giver bl.a. råd om, hvordan du skal disponere din tekst, hvordan du undgår de mest almindelige stavefejl, hvordan du forklarer fagord bedst muligt, og hvordan du kommunikerer effektivt.

Litteraturprofessor Johs. Nørregaard Frandsen tager kærligt og muntert livtag med det forunderlige og foranderlige sprog. Sproget, som det var, er og – måske – bliver.

FUCK, EN LÆKKER RØV! ER EN SUPERFORENKLET GUIDE TIL DEN SVIGTEDE SPROGBRUGER. DU LÆRER ALT DET BASALE, SOM DU BURDE HAVE LÆRT I FOLKESKOLEN – OGSÅ AT SÆTTE KOMMAER UDEN AT DØ AF KEDSOMHED. OG DU KOMMER TIL AT FORSTÅ, HVORFOR DET ER VIGTIGT.

BOGEN KAN LET OG SMERTEFRIT REDDE DIT LIV – I HVERT FALD KAN DEN REDDE DIT OMDØMME, JÆVNE VEJEN TIL DRØMMEJOBBET OG I DET HELE TAGET GØRE DIG MERE SKINNENDE LÆKKER PÅ SKRIFT, END TILFÆLDET ALLEREDE ER.

FUCK, EN LÆKKER RØV! ER EN SPROGLIG MAKEOVER MED TURBO FOR ALLE, DER HVER DAG DUMMER SIG, NÅR DE SKRIVER.

Hvad er grimt sprog? Og er børns brug af ord som 'fuck' altid krænkende? Bogen går i dybden med elevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord. Med udgangspunkt i analyseredskabet 'Sprogsneglen' undersøges det såkaldte grimme sprog. Forfatteren viser både, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere elever, der taler grimt, og hvordan eleverne kan fortolke hinandens intentioner med sproget. Bogen indeholder en bred vifte af konkrete redskaber, som giver et alternativt bud på, hvordan man kan arbejde med sproget i skolens mellemtrin og udskoling. Med emner som sms-sprog og Facebook lægges der endvidere op til et samarbejde mellem elev, lærer og vejleder med et mål om øget trivsel og et inkluderende læringsmiljø. Bogen er både en øjenåbner og et konkret redskab til pædagoger, folkeskolelærere og AKT-vejledere, der arbejder med elevernes sprogbrug i skolens mellemtrin og udskoling.

Spændvidden er stor, når Jørn Lund i "Den sproglige tilstandsrapport" gør status over det danske sprog og stiller skarpt på de forskydninger, der hele tiden næsten umærkeligt sker i udtalen, i ordenes betydning og i brugen af mere eller mindre faste vendinger.



Læs bl.a. om: Dagligdagens sproglige valg; Tonen i samfunds- og kulturdebatten; Trykfejl i talesproget; Den imperialistiske præposition på; Håndværkerrim; Det A.P. Møllerske sprog; Dødsannoncens retorik; Apopleksi og andre spiritusprøveord. Jørn Lund (f. 1946) er sprogforsker og professor i dansk sprog. Han var fra 1991-2001 chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, fra 1995-2002 medlem af Gyldendals direktion, fra 2002-2011 direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og fra 2013-2017 formand for Dansk Sprognævn.

"Sprogets luner" er en samling af nogle af Knud Hjortøs vigtigste filologiske tekster. "Sprogets luner" behandler både konkrete sproglige problemstillinger omkring bestemte ord og mere overordnede overvejelser om for eksempel høflighed i sproget, komiske ord, og hvad der afgør, om noget er godt eller dårligt dansk. Knud Hjortøs store kendskab til og forståelse for sproget er ikke bare et resultat af et langt forfatterskab med den øvelse og erfaring, der følger med, men også af hans grundige studier af det danske sprog på universitetet.

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Knud Hjortøs bog "Fra ordenes samfund" fortæller om alle mulige aspekter af det danske sprog og af sprogbrug generelt. Barnesprog, kvindens og mandens sprog, skældsord, tings egenskaber i overført betydning, vores sprog og vores legeme, eder og vores navne bliver alt sammen behandlet sagligt og underholdende i Knud Hjortøs "Fra ordenes samfund".

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.