– Jeg medbringer kun en lille flad grå rygsæk med min notesbog, skitseblok, pen, kompas, pibe, tobak. Og så har jeg femten dollars i lommen.
Da Dea Trier Mørchs mor i 1964 havde været i New York kom hun hjem og sagde til datteren:
– Du skal rejse til New York. Du skal tage derover, mens du endnu er ung.
Nu er hun der, 43 år og rustet til tænderne med oplevelsestrang og gåpåmod, klar til at »gøre« New York alene, til fods, for – som hun siger – »at se det hele selv«. Hun går, gade op og gade ned; først på tværs og så på langs af Manhattan. Men først besøger hun Museum of Modern Art – kaldet MOMA og er rundt og hilse på hos venner og kolleger på små alternative bogforlag. Rundtursbilletten muliggør en afstikker til Lincoln, Nebraska og – i anledning af en forestående udgivelse af Vinterbørn i USA, et besøg på byens fødeafdeling.
Vejen fra Nebraska til New York lægges om ad San Francisco, et fristed for bøsser, flippere, kunstnere og gadeartister. Tilbage i New York med et billigt hotel som base og udgangspunkt går Dea Trier Mørch på opdagelse i den fremmede by. Først på tværs ad 42nd Street og med færgen til Staten Island. Så på langs nordpå ad Broadway; en fodtur på otte timer gennem Chinatown, Greenwich Village, Times Square og Harlem – bare for at se, »hvad der sker«. Undervejs noterer og tegner Dea Trier Mørch sine indtryk i skitseblokken, registrerer årvågen og vital byens puls og livets mangfoldighed; Harlems intense uhygge og kvalmen ved de fattige sortes levevilkår. New York er ekstremer og modsætninger. Byen er smuk, grim og beskidt, men bestemt ikke kedelig. Og Dea Trier Mørchs opdagelse af Amerika er en berusende, beroligende og foruroligende oplevelse formidlet med den enkelhed, fremdrift og glæde ved livet, som kendetegner Dea Trier Mørchs bedste arbejder.
