Søgeresultater: 1893

"Fodnoteperioden" kaldte vi den, den sidste fase af Den Kolde Krig, hvor Danmark spillede en lidet glorværdig sikkerhedspolitisk rolle. Baggrunden var, at det danske Folketings traditionelle enighed om udenrigs- og sikkerhedspolitik brast til fordel for indenrigspolitiske manøvrer. Som udenrigsminister var Uffe Ellemann-Jensen centralt placeret, og han måtte undervejs inkassere adskillige af de berømte "næser". En højst aktuel beretning fra en aktiv aktør, der oplevede Den Kolde Krig først som soldat, siden journalist og endelig som politiker. Bogen udkom oprindeligt i 2004, og denne udgivelse er baseret på 2. udgave af Fodfejl fra 2005.

Historien om den franskfødte Carl Johan Bernadotte (1763-1844) er historien om en ganske almindelig ung mand, barnebarn af en skræder, søn af en jurist, der tog skæbnen i sine egne hænder og skabte en tilværelse uden lige.
Carl Johan Bernadotte blev selv først marskal af Frankrig, dernæst prins af Ponte-Corvo, efterfølgende kronprins og til sidst konge af Sverige.
Men som det ellers var tilfældet med mange af Napoleons brødre og svogre, var han ikke blot regent for en stund - tværtimod. Carl Johan endte med at blive stamfader til huset Bernadotte i Sverige; en slægt, der senere også spredtes til Danmark og det danske kongehus.

Else Moltke (1888-1986), dansk forfatter. Else Moltke engagerede sig i kvinders vilkår og var sammen med forfatterkollegaen Thit Jensen med til at etablere Københavns kvindelige diskussionsklub i 1941. I sit forfattervirke var Moltke inspireret af det adelige ungdomsmiljø, som hun selv voksede op i, og Moltkeslægtens historiske betydning.

Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.

Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

'Det tyske spørgsmål' har historisk været et presserende problem i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke mindst i perioden mellem nederlaget til Tyskland i 1864 og frem til anden verdenskrigs afslutning i 1945. Forholdet til vores naboland mod syd blev ikke nemmere med atomtruslen fra DDR og Sovjetunionen under den kolde krig. Karl Christian Lammers' bog "Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter?" handler om det politiske trekantsdrama, der udspillede sig mellem Danmark, Vesttyskland og DDR i årene efter anden verdenskrig og Tysklands opdeling frem til murens fald i 1989 samt den officielle tyske genforening i 1990. Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder "Føreren. Hitlers politiske karriere" (1991), "Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945" (1996) og "Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.

Jødiske Kurt Lindenberg bor i Berlin i 1930'erne, mens Hitler vinder indpas og jødehadet blusser op. Efterhånden må han se i øjnene, at det er livsfarligt for ham at blive i Berlin, og da Anden Verdenskrig bryder ud, har han kun én mulighed for at overleve: flugt! Georg V. Bengtsson (1908-1988) var en dansk forfatter. Han debuterede med bogen "Ungdommen og litteraturen" og udgav senere en lang række bøger, blandt andet om autentiske krimisager. Georg V. Bengtsson skrev desuden under pseudonymet Else Bengtsson.

I midten af 1980’erne mødtes USA’s præsident Ronald Reagan regelmæssigt med Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov. Målet var at komme en aftale om nedrustning nærmere. Men var Reagan overhovedet interesseret i nedrustning? Eller nød han blot, som gammel skuespiller, det show, det var at mødes med lederen fra Kreml?
De spørgsmål går journalist Connie Pedersen i dybden med i denne bog om USA’s Sovjet-politik i 1980’erne. Bogen udkom første gang i 1986. Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

”Eichmann satte mig ind i metoden med motorgasning i lastvogne, som man hidtil havde benyttet den østpå. Men det kunne der slet ikke være tale om med de massetransporter, man kunne vente i Auschwitz. Henrettelse ved hjælp af kuloxyd fra bruser i et baderum, som man havde benyttet det ved udryddelse af de sindssyge nogle steder i Tyskland, ville kræve for store bygningskomplekser, og det var højst problematisk, om man var i stand til at fremskaffe gas til så store masser.”

Rudolf Höss var den første kommandant i nazisternes frygtede koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig. Selvom han i selvbiografien fremstiller sig selv som en soldat, der blot fulgte sine overordnede i beslutningen om masseudryddelsen af jøderne, var han personligt ansvarlig for at føre ordren ud i livet og stod direkte bag massedrab på millioner af mennesker. I bogen beskriver Rudolf Höss med uhyggelig nøgternhed og kulde de lavpraktiske problemer ved at skulle udrydde så mange mennesker ad gangen og skille sig af med ligene.

Rudolf Höss beretter om livet som frivillig soldat under Første Verdenskrig, årene i Brandenburg Tugthus, hvor han sad fængslet for drab, og hvordan det lykkedes ham at stige i graderne, da nazisterne tog magten. Höss selv tegner et billede af en almindelig mand og familiefar, der gennem lydighed og pligt, uden anger, udfører massemord på effektiviseret industrielt plan, og det gør læsningen desto mere rystende og gruopvækkende. Höss skrev bogen i fangenskab i 1946, inden han blev henrettet i 1947, og den er et vigtigt historisk vidneudsagn om forbrydelserne under holocaust.

Bogen er forsynet med den oprindelige danske udgaves forord af den norske forfatter og lyriker Arnulf Øverland, der sad i KZ-lejren Sachsenhausen fra 1942-1945, og bringes som den udkom første gang i 1959.

Rudolf Höss (1900-1947) var en tysk topnazist, der var kommandant i den frygtede polske koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig og ansvarlig på mordet på millioner af mennesker. Han trådte ind i SS i 1934 og arbejdede sig hurtigt op til toppen af nazistpartiet. Efter krigen vidnede han mod andre nazister under Nürnbergprocessen, hvorefter han blev udleveret til Polen. I 1947 blev han dømt til døden og hængt foran indgangen til krematoriet i Auschwitz.

En hjertegribende historie om medmenneskelighed og splittelse i en hollandsk familie og om en jødisk piges skæbne under 2. Verdenskrig.

Under 2. Verdenskrig skjuler en hollandsk familie den jødiske pige Lien. Efter krigen adopterer de hende, men der bliver stridigheder mellem Lien og hendes adoptivmor, familien splittes og Lien bliver skåret ud af familiens historie.

Halvtreds år senere opdager Bart Van Es, der er barnebarn af Liens adoptivmor, at der har været et skjult medlem af familien. Han får kontakt med den 83-årige Lien og kan sammenstykke beretningen om hendes liv og hans egen familie.

Peter Dalhoff-Nielsen tager os med på en rejse i Albanien i starten af 1990’erne, hvor opbruddet i Jugoslavien sendte jordskælv gennem Balkan, og undertrykkelse, tortur og diskrimination mange steder blev dagligdag for den albanske befolkning. Bogen fortæller både om de folk, journalisten møder på sin vej, men kaster også blikket tilbage på albanernes turbulente historie og præsenterer os for et modstandsdygtigt og gæstfrit folk, mens det står midt i en af landets største kriser i starten af 1990’erne. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1993. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

“Gombrich fortæller, så det er en lyst. Om ridderen på sin ensomme borg, om opkomsten af de første byer, om krudt fra Kina og verdens åbning mod vest med Christopher Columbus ved roret… Mere opbyggelig godnatlæsning end Gombrichs guldkorn er svær at komme på.” – Jes Stein Pedersen, Politiken

På 40 korte kapitler fortæller Gombrich menneskets historie fra stenalderen til atombomben. Han tegner et farverigt billede af krige og erobringer, store kunstværker, politiske og økonomiske fremskridt og tilbageslag. En lille verdenshistorie er en levende og let tilgængelig beretning om menneskets rejse gennem århundreder, om menneskehedens præstationer og om dybden af dens skrøbelighed.

Horst Horster var en af de tyskere, som rejste til Danmark og bosatte sig her, da Hitler i 1933 tog magten i Tyskland. I 1943 blev han og mange andre tyskere, bosat i Danmark, beordret til at indgå i Hitlers militære styrker. I bogen Mefistoles' marionet beskriver Horst de trængsler, oplevelser og rædsler, han og millioner af tyske soldater blev tvunget ind i. Et anderledes syn på krigens perversiteter.

Det er begyndelsen af 60’erne, og USA og Sovjetunionen er i gang med et intenst rumkapløb. I jagten på kompetent arbejdskraft finder NASA uanede talenter, blandt en gruppe afroamerikanske, kvindelige matematikere.

Selvom de har alle odds imod sig, lykkedes det alligevel disse såkaldte ‘menneskelige computere’, at blive en vigtig del af NASA’s rumfartsprogram. Kvindernes avancerede beregninger ligger bag én af amerikansk histories største bedrifter: at sende en astronaut ud i rummet.

Hidden Figures fortæller for første gang historien om Dorothy Vaughan, Mary Jackson, Katherine Johnson og Christine Darden. Vi følger dem gennem tre årtier, hvor de ikke kun ændrede deres egne liv, men også var med til at forandre USA’s fremtid.