Søgeresultater: 162

Under Anden Verdenskrig melder omkring en million russiske kvinder sig til Den Røde Hær for at kæmpe for Fædrelandet, mange helt unge og ganske uvidende om, hvad der venter dem. De udfører militære opgaver som snigskytter, piloter og mekanikere, og som sygeplejersker bjærger de sårede væk fra slagmarken og plejer dem. Da de efter krigen vender hjem, bliver de ikke mødt som helte, men derimod betragtet med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Først da Svetlana Aleksijevitj i 1978, et halvt liv efter krigens afslutning, begynder at opsøge disse kvinder og interviewe dem, får deres oplevelser igen værdi, og kvinderne får den stemme, som de indtil nu har savnet.

Hvad betød invasionen i 2001 for Afghanistan? Og hvor befinder Afghanistan sig nu, da størstedelen af de udenlandske styrker har forladt landet?

To gange, i 2013 og 2016, har Carsten Jensen og Anders Hammer rejst rundt i Afghanistan for at finde svarene. De har besøgt storbyer og landsbyer og talt med afghanere fra alle samfundslag, krigsherrer og opiumsbønder, militssoldater og syersker, fængselsfanger og mindreårige kandidater til selvmordsattentater.

En krigsherre truer dem på livet, en anden praler af de kugler, han endnu har i kroppen. En militsleder fortæller, hvordan han hele tiden skifter side og snart holder med oprørerne, snart med regeringen. Kvindeaktivister sætter livet på spil i kampen for ligestilling, og en kvindelig kommandant fremviser sine børnesoldater, der beretter om deres angst for krigen.

Fjernt fra journalistikkens hovedveje tegner Carsten Jensen og Anders Hammer i en række enestående reportager et mangefacetteret portræt af et land i krigens vold.

Nationalismen er farlig, men det er også farligt at fornægte nationen. Midt i den ophedede debat om danskhed går historiker og debattør Henrik Jensen ned i de hændelser og vilkår, der skabte Danmark som nation. På sporet af en farbar vej mellem nationalismens afgrund og ligegyldighedens grøft.

"Anden verdenskrig 1942-45" er historiker Aage Trommers skildring af de tre sidste år af krigen. Bogen formidler overskueligt og præcist, hvordan krigen formede sig ved de mange fronter rundt omkring i verden, hvorfor Hitler til sidst måtte give fortabt, og hvilken betydning for krigens endelige afslutning atombombesprængningerne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 havde.

Læs også "Anden verdenskrig 1939-42" om de indledende årsager til krigen og de efterfølgende tre år. Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. nAage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000. n

Det ældste forsøg på at skrive en sammenhængende Danmarkshistorie blev gjort for omkring 840 år siden i det, vi kalder Roskildekrøniken. Forfatteren er ukendt, men han har sandsynligvis haft tilknytning til Roskilde Domkirke og været en gejstlig, for i sin skildring er han meget fortrolig med forhold, der har med Roskilde at gøre, og han bruger en lang række vendinger og billeder fra Bibelen. Roskildekrøniken er et kampskrift, hvori begivenhederne kun omtales kort, mens de personer, som skabte dem og tog del i dem, skildres med lidenskab.

Foruden at være det første forsøg på en fuldstændig Danmarkshistorie er Roskildekrøniken væsentlig, fordi den viser, at man ikke uden videre skal acceptere det sejrende partis udlægning. Særpræget og skarpt fælder forfatteren sine domme ud fra sit eget syn på tidens begivenheder.

Med Lotte Fangs genfortælling af den sagnomspundne 'Roskildekrønike', gøres en spændende og vigtig del af Danmarkshistorien tilgængelig for et nyt og større publikum, da bogen henvender sig til voksne såvel som til større børn.

Den oprindelige Roskildekrønike er skrevet på latin omkring 1100-årene og fortæller om en periode på godt og vel 200 år. En periode, hvor Danmark gik fra asetro til kristendom.

Lotte Fang (1940) er lokalhistoriker og har udgivet i alt 38 bøger, skrifter og hæfter om Roskildes institutioner og lokalhistorie.

Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie. Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa; syd og øst, såvel som nord og vest. Soldaterne i Waffen-SS blev indsat på stort set alle europæiske fronter og i alle former for krig og ugerninger. De deltog i Holocaust, blev indsat i partisanbekæmpelse på Balkan, kæmpede mod de allierede hære i Italien, gjorde tjeneste på Vestfronten og mødte Den Røde Hær på Østfronten fra Nordkap til Kaukausus. Historikerne Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har skrevet den hidtil mest omfattende samlede historie om Waffen-SS

Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. I Sovjetunionens fald fortæller Michael Dobbs hele historien om den kolde krigs endelige ophør.

Heksens søn kaldes Las. Han må kæmpe sig vej frem – og møder bl.a. kong Christian den 4. Letlæst roman ill. med tegninger.

"Klokke Roland er mit Navn,
naar jeg klemter, er det Brand,naar jeg kimer, er det Sejr i Flanderland!"

Således stod der skrevet på det store klokketårn i Gent – symbolet på belgisk modstand i krisetider. Johannes Jørgensen var i 1915 kendt for to ting: symbolisme og katolicisme. Gennem et professorat i Leuven i årene før 1. verdenskrig fik han en nær forbindelse til det katolske Belgien, som under krigen blev udsat for et voldsomt overgreb fra Tysklands side. Med ‘Klokke Roland’ trådte Johannes Jørgensen ind på den politiske scene. Han forsvarede Belgiens og de allieredes position og markerede sig som en politisk og kontroversiel debattør, som den danske offentlighed viste sig at være lydhør over for. Bogen udkom i 21 oplag alene i 1915.

Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Med tekster af Hanne Richardt Beck, Mogens Blom, Knud Foldschack, Maria Helleberg, Pia Fris Laneth, Lars Lilholt, Camilla Plum, Isabella Smith, Jes Stein Pedersen, Villy Søvndal og Jesper Theilgaard. Bogen er et portræt af et turbulent årti, som de fleste har en mening om. En række fremtrædende danskere, der alle er født i årene 1950-1960, skriver om deres barndom i 1960’erne – et årti, hvor fænomener som ungdomsoprør, kvindebevægelse, hippier, stoffer, rock’n’roll, Beatles, p-piller, månelanding og James Bond ser dagens lys for første gang.

Gennem årene har konspirationsteorierne om hvad der egentlig skete den 11. september 2001 bredt sig som en steppebrand. Verden over sættes der spørgsmålstegn ved den officielle forklaring om, at terrorangrebet blev udført af 19 arabere fra Osama Bin ladens terrororganisation Al Queda.



- Hvordan kunne en flok amatører flyve store jetfly over flere hundrede kilometer uden en professionel pilotuddannelse?

- Hvorfor stoppede USAs luftforsvar ikke flykaprerne i tide?

- Hvordan kunne solide skyskrabere, der var sikret mod flykollision, styrte sammen som korthuse?

- Hvordan kunne FBI finde et af flykaprernes pas, oven i købet i perfekt stand, på en gade i New York, selvom det burde være brændt op i World Trade Center?

- Hvorfor styrtede en tredje skyskraber i New York på 47 etager sammen ud på eftermiddagen d. 11. september, uden at være været ramt af noget fly?



Det er nogle af de spørgsmål, der har udviklet sig til den mest udbredte konspirationsteori i verden i dag. Iflg. teorien var begivenhederne d. 11. september organiseret af magtfulde kredse i USAs regering og efterretningstjenester, som ledte efter et påskud til at angribe Irak og få kontrol med Mellemøstens olie.



I dag er der mere end nogensinde brug for en bog, der baner vej i det vildnis af teorier og påstande, som oversvømmer internettet. Det er de forklaringer på 9/11-tragedien, som unge først støder på, når de surfer på nettet, ofte garneret med flotte og overbevisende videoer.

En dramatisk dokumentarisk beretning om en gruppe modige danskeres glemte indsats under Anden Verdenskrig. Som udstationerede i Hong Kong blev danskerne fanget, Japan satte et massivt angreb ind på kronkolonien. Og flere af dem valgte at stille op som frivillige på britisk side i stedet for at sidde med hænderne i skødet - og betalte med livet for det. De havde nemlig aldrig en jordisk chance.