Søgeresultater: 215

De to Karl Gustav-krige, 1657-58 og 1658-60, indledtes af hhv. den danske konge Frederik III og den svenske konge Karl X Gustav, som ikke havde meget at lade hinanden høre, hvad angår hovmod og opportunisme. Men stormagterne så med fra sidelinjen, og da de var enige om, at et enkelt lands beherskelse af Øresund ville stille sig hindrende i vejen for handel i det lukrative Østersøområde, greb de ind - lidt til fordel for Danmark, men mest til landets decimering.

Bogen beskriver taktik og forløb set fra den militærhistoriske vinkel med fokus på de drabelige slag i København og ved Nyborg, så læseren er med i kampene fra bastion til voldgrav, fra vandløb til bakketop. Forfatteren er generalløjtnant Kjeld Hillingsø, tidligere chef for Den Nordlige Del af NATO og chef for Forsvarets Operative Styrker. Bogen udkom oprindeligt i 2009.

Historiker og professor Niels Lund fortæller om de danske vikingers togter til England fra de første angreb i slutningen af 700-tallet til Knud den Helliges storslåede erobringsplan i 1085 og dykker blandt andet ned i de mange nordiske stednavne og sproglige levn efter danskerne, der findes på de britiske øer. Niels Lund (f. 1939) er professor emeritus, dr. phil. ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Gennem en lang karriere har han blandt andet forsket og undervist i vikingetiden, middelalderens historie og det angelsaksiske England, og han har skrevet flere bøger om disse emner.

Jelling er uløseligt knyttet til en epoke i danmarkshistorien, Gorm den gamle, Thyre Danebod ogHarald Blåtands tid. Og alle danskere har hørt om runestenene fra Jelling. Jelling er i dag en lille stationsby i Østjylland, cirka ti kilometer nordvest for Vejle. En lille kirke står centralt i byen, som ellers er domineret af et stort monument fra vikingetiden. Historien om Jelling er fortællingen om dansk vikingetid og om kristendommens ankomst til Danmark. Historien om Jelling er en af de mest dramatiske fortællinger fra danmarkshistorien.

Statsmanden Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) var en af de vigtigste politiske skikkelser i Danmark i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Mange bønder kunne takke ham for de skelsættende landboreformer, han satte på dagsordenen og fik indført til stor glæde for den menige bonde i 1800-tallet og helt op i vor tid.

Claus Bjørns bog om Christian Ditlev Frederik Reventlow fortæller både om den store mands betydning for Danmark og om hans privatliv. På den måde er bogen både et spændende portræt af en statsmand og en fortælling om en af de vigtigste perioder i danmarkshistorien. Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

" – I skal gå nu, råbte hun, - vil I ikke nok gå!
Gino vristede høtyven fra hende og svingede den triumferende. Gulia fik tårer i øjnene. Lidt efter stak Gino høtyven ned i halmen.
– Hvad er der i vejen?
Gulia satte sig. Hun snøftede højlydt. Jeg brød mig ikke om at se på det. Gino burde ikke opføre sig sådan over for hende, det kunne han ikke være bekendt.
– Kom, sagde jeg, - vi går!
– Ikke før jeg har fundet ud af, hvad jeg kom for, sagde Gino.
Jeg gik hen til ham. Gulia sad i halmen og græd.
– Det her vil jeg ikke være med til, sagde jeg.
– Hvad fanden, sådan en tyskertøs!
Gino tav pludselig og pegede. Jeg undrede mig over hans ansigtsudtryk og så i samme retning. Først kunne jeg ikke se noget for lyset fra den åbne glug, men da jeg anstrengte mine øjne, så jeg, at der sad en mand op ad muren helt inde under spærene."

Vi er i Italien i sidste del af Anden Verdenskrig. Landet er ikke bare i krig med tyskerne, men der foregår også små kampe mellem de italienere, der er venlige over for tyskerne, og dem, der hjælper de engelske piloter, der styrter ned over landet. Det medfører dødsstraf. Alligevel vælger tre unge at trodse faren og hjælpe... Ole Lauring (f. 1939) er en dansk forfatter, der har skrevet flere børnebøger. Ole Lauring skriver hovedsageligt historiske romaner for børn og unge og står blandt andet bag "Kajsa Keinil fra Lapland" og "Dronningens ridedreng".

En tidlig morgen i september 1940 nåede en gummibåd i land på den skotske kyst. I den sad den danske statsborger og nazi-agent Vera Schalburg sammen med to kolleger. Få timer senere var de blevet taget til fange af de britiske myndigheder.

Historien om Vera Schalburg, der var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, har altid været omgivet af myter og konspirationer. Blev hun omvendt til engelsk agent under krigen? Fortsatte hun sit arbejde under den kolde krig? Eller levede hun et stille liv som husmor under et nyt navn et sted i verden?

SPURVEN fortæller for første gang den sande historie om Vera Schalburgs utrolige livshistorie; om fødslen i zartidens Rusland, flugten til Danmark efter revolutionen - og et tumultarisk ungdoms- og voksenliv i Frankrig, Tyskland og England, der bl.a. indbefattede et job som russisk spion, inden hun blev hvervet af tyskerne som sin bror. Bogen er blevet til gennem mange års research i arkiver i Danmark, Tyskland og England.

Gennem den danske konge Christian IVs breve og hans åbenhjertige redegørelser til rigsrådet, da han bliver svigtet af Kirsten Munk, ved vi ikke så lidt om hans rolle som ægtemand og far til en stor børneflok. Dette var udgangspunktet for forfatter og forlægger Godfred Hartmann (1913-2001), da han skrev Kongens børn. Bogen udkom oprindeligt i 1981.

I denne bog kan du læse om letterne og om deres naboer esterne og litauerne, der ligesom os bor i små lande ved Østersøen.
Du kan læse om de mange kontakter mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen. Nogle fredelige. Mange fjendtlige. Mange lande har i perioder undertrykt Estland, Letland og Litauen. Et sagn siger, at Dannebrog i 1219 faldt ned fra himlen til danskerne under et slag om Estland.
Du kan lære om Estlands, Letlands og Litauens hårde kampe mod den sovjetrussiske besættelse efter 2. Verdenskrig. Og du kan læse om Estlands, Letlands og Litauens indsats for at få selvstændighed i 80'erne og 90'erne. Per Stig Møller (f. 1942) er mest kendt for sit virke i dansk politik siden midten af 1980’erne og mere end 25 år frem. Udover virket som kulturminister, kirkeminister, udenrigsminister og politisk ordfører er Per Stig Møller desuden uddannet i litteraturvidenskab og har skrevet adskillige fagbøger. Han har blandt andet udgivet bøgerne "Kurs mod katastrofer?" (1993), "Historien om Estland, Letland og Litauen: tre lande ved Østersøen" (1990), "Orwells håb og frygt" (2003), "Kaj Munk - digter, præst og urostifter" (2014) og "Udenrigsministern- i krig og fred" (2017) .

Anker Jørgensen (1922-2016), som blandt meget andet var forbundsformand og statsminister, fortæller ud fra et foto fra et givent år om en begivenhed, en person eller en oplevelse, og skriver dermed sine erindringer i stikordsform.

Bogen går kronologisk frem, men har ikke hvert eneste årstal med. Den spænder over årene 1922-2008, og der er fotos af bl.a. familien, svømmepigerne, FDB, Stauning, Frits Clausen, PH, LO-kongressen, Knud Jespersen, John F. Kennedy, månelandingen, bilfrie søndage, Thomas Nielsen, Glistrup, Poul Hartling, Knud Heinesen, Auken og Nyrup, Gorbatjov og som det sidste Barack Obama.

Bogen udkom oprindeligt i 2010.

Menneskesyn er forklædt religiøsitet: Enten har du det rigtige menneskesyn, eller også er du et dumt svin! To af Danmarks mest læste politiske kommentatorer slår med Danmark under angreb næven hårdt i bordet. De gør op med det menneskesyn og den indbildte godhed, som betyder, at vi lukker øjne og ører for den sociale virkelighed, der befinder sig et stenkast fra de pæne kvarterer med det helt rigtige menneskesyn. Et menneskesyn, der hvert år koster milliarder og er godt på vej til at smadre det Danmark, vi kender og elsker. Et menneskesyn, der befordrer flere parallelsamfund, mere patriarkat, mere social kontrol og mere terror. Sammen tager forfatterne bestik af deres politiske modning op gennem 90’erne og 00’erne, det nye Danmark og krisen i det liberale demokrati. De oplever, at deres fædreland er under angreb – både udefra og indefra. Og at det nationale og europæiske selvforsvar haster. De ønsker at give et genkendeligt Danmark videre til næste generation.

Hvorfor kåres danskerne gang på gang til et af verdens lykkeligste folkefærd? Og hvordan ser lykken egentlig ud?
Det er nogle af de spørgsmål, som grevinde Alexandra forsøger at finde svar på i Mit lykkelige land. I sin søgen rejser hun Danmark rundt, fra Skagen til Skarø, fra Møgeltønder til København. Hun opsøger landskaber og virksomheder, hun besøger øboere og vinterbadere, og hun konsulterer eksperter i blandt andet kunst, sprog og lykke. Alle bringer de hende tættere på dansk historie, kultur og identitet.
Turen er samtidig en personlig rejse i erindringen. Alexandra beskriver, hvordan det var som 31-årig i 1995 at forlade sin hidtidige tilværelse i en af verdens største byer, Hongkong, for at bosætte sig i marsken i Sønderjylland og blive en del af den kongelige familie. Hun fortæller om at tilegne sig et nyt sprog og en ny nationalitet, om at være mor til to prinser – og om hele tiden at turde kaste sig ud i livet.
Mit lykkelige land er en kærlighedserklæring til Danmark og en personlig fortælling om at blive en lykkelig dansker.

Døden spiller en vigtig rolle i alle kulturer verden over, men dens betydning og opfattelsen af den har ændret sig markant i århundredernes løb. "Dødens triumf" fortæller om det vesteuropæiske syn på døden i løbet af middelalderen om op til det nye årtusind. Ditlev Tamm har læst og analyseret alt fra kunst og litteratur til testamenter og ligprædikener for at finde frem til det almindelige menneskes såvel som de religiøse og statslige institutioners opfattelse af døden gennem tiden. Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.