Søgeresultater: 8

Munken Gherardo var sidst i 1348 helt alene tilbage i det kloster i Sydfrankrig, som han året før havde delt med sin prior og 34 ordensbrødre. Som i langt de fleste klostre efterlevede munkene nemlig reglen om at tage sig af syge og døende. De var derfor særlig sårbare over for den smitsomme pest, der i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskibe. Lige før pesten ramte, havde Europa en befolkning på omkring 75 millioner. Fem år efter var tallet 40 millioner. Næsten halvdelen var døde. Klostre og landsbyer lå øde hen, markerne blev opgivet, og der var mangel på arbejdskraft. Men nogle steder, som i de rige italienske bystater, blev pesten fulgt af et opsving: Pludselig var der mad nok til alle, og manglen på arbejdskraft gav både højere lønninger og teknologiske fremskridt. Og den afmagt, Guds tjenere havde vist over for den sorte død, satte menneskene fri fra religionens åg. I stedet blomstrede nye tanker frem, hvor mennesket selv var i centrum. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slagets sejrherre er ofte den hær, der har enten flest soldater eller de stærkeste våben. Begge fordele kan dog opvejes af en koldblodig manøvre. Det vidste både Alexander den Store og Napoleon Bonaparte. Koldblodighed var også den russiske general Zjukovs force i slaget ved Kursk i 1943. Godt nok var russerne flest, men de tyske Tiger- og Pantherkampvogne var de russiske kampvogne langt overlegne i både rækkevidde og panser. Zjukov forskansede sig derfor bag miner og pigtråd og lod tyskerne om at angribe. Først da tyskerne var godt udmattede, slog han til. En sværm af russiske kampvogne tordnede i høj fart mod de tyske linjer. Tyskerne lod sig overrumple, og snart var russerne igennem. Efter et blodbad, hvor pansermandskaberne til sidst sloges mand mod mand, trak tyskerne sig og opgav Østfronten. Bogen om "Slagmarkens største triumfer" er en perlerække af dramaer, hvor taktisk geniale og modige mænd har ændret krigens udfald Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slaget om Midway den 4. juni 1942 var et vendepunkt i krigen i Stillehavet. Ærkefjenderne USA og Japan mødtes i et søslag, der blev udkæmpet med fly afsendt fra hangarskibe. Skibene lå over 1.000 kilometer fra hinanden, og de duellerende admiraler så aldrig hverken hinandens skibe, eller hvordan deres udsendte jager- og bombefly klarede sig. Alle underretninger skete via radioen, og en tavs radio var lig med et nedskudt fly eller et smadret skib. Søslaget var ikke det allerførste hangarskibsslag. Der havde været en generalprøve i Koralhavet præcis en måned før. Dengang var der ingen klar vinder, men begge parter havde fået erfaringer, som dannede grundlag for taktikken ved Midway. Og her var der en vinder! Da skydningen blev indstillet, havde Japan mistet fire hangarskibe og over 3.000 mand. USA mistede ét hangarskib og 307 mand. Magtbalancen i Stillehavet var tippet over, men slutspillet blev en lang og blodig kamp ø for ø.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Det skulle være en hurtig lynkrig, hvor Det Tyske Kejserrige satte naboerne på plads. På den anden side, hos Ententemagterne Frankrig, Rusland og Storbritannien, var optimismen også i top: Opildnet af eventyrlyst meldte tusindvis af unge mænd sig frivilligt for at forsvare nationens ære. Virkeligheden blev en helt anden. Snart var fronterne fastlåst i et dødbringende mudderhelvede midt i Europa, og trods nye våben som giftgas, torpedobevæbnede ubåde, armerede tanks og jagerfly med maskingeværer trak krigen i langdrag. Sejpineriet fik først ende, da USA i 1917 følte sig provokeret til at gå ind. Ankomsten af friske amerikanske styrker vendte snart krigen til Ententens fordel. Og selvom Det Tyske Kejserrige tabte, var våbenhvilen på høje tid. De civile tyskere sultede, og revolutionen ulmede lige under overfladen, godt inspireret af udviklingen i Rusland. Men Versaillestraktatens betingelser gav ikke varig fred, snarere tværtimod. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I året 1046 f.Kr. krydsede en hær på 45.000 soldater og 300 stridsvogne Den Gule Flod. I spidsen stod kronprins Wu af Zhou, og snart havde han besejret naboen, Shangdynastiet. De næste omkring 800 år blomstrede Zhoudynastiet og udviklede det system, der fortsatte under den senere kejser. Kejserriget Kina blev samlet i 221 f.Kr. af Qinkongen Ying Zheng, der erklærede, at han af guderne var udset til at herske som kejser i riget, der var civilisationens centrum. Alle undersåtter skulle adlyde og tjene Himlens Søn. De nærmeste naboriger blev vasalstater, der aflagde troskabsed og betalte skatter til Kinas hersker. Helt ude på den anden side af vasallerne huserede barbarerne. Lige bortset fra heste var der intet godt at hente dér, og grænsen blev holdt solidt bevogtet. Med denne stærke selvbevidsthed trivedes Kina som et stort set lukket rige i flere tusind år, indtil mødet med den vestlige verdens købmænd og våben først i 1900-tallet væltede kejseren. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Den 9. august 1945 kastede den amerikanske pilot Charles W. Sweeney en atombombe over den japanske by Nagasaki. 43 sekunder senere eksploderede hans dødbringende last i luften over havnebyen og forvandlede det blomstrende bycentrum til et smeltet ruinlandskab. Op mod 70.000 mennesker mistede livet. Atombomberne over de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki var kulminationen på seks års rædsler. Siden Nazitysklands tropper havde invaderet Polen i 1939 og dermed kastet verden ud i endnu en storkrig, havde kampene udviklet sig til de mest skånselsløse, verden endnu har set. Men brutaliteten stoppede ikke på slagmarken. Hundredtusinder af civile mistede livet i tilfældige tæppebombninger eller blev ofre for bitre soldaters hævn, mens et helt folk blev forsøgt udslettet i Nazitysklands dødslejre. "En verden i flammer" er absolut ikke skånsom læsning. Den er som krigen selv på én gang både forfærdelig og fascinerende. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Da Harald Hårderåde i 1066 fik en pil skudt gennem halsen nær York i England, endte vikingernes æra. Tidens russiske og britiske krøniker fortalte, hvordan krigerfolket i tre århundreder havde plyndret, myrdet og voldtaget sig vej gennem Europa. I lang tid var de gamle skrifter vores bedste kilde til viden om nordboernes tidsalder. Siden har forskning og fund malet et mere nuanceret billede. For nok drog tusinder af unge mænd ud på plyndringstogter, og nok underlagde stærke høvdinge sig store landområder, men vikingerne var først og fremmest handelsfolk. Deres slanke skibe beherskede verdenshavene, og i Skandinavien skød handelsbyer op, hvor købmænd solgte varer fra hele den kendte verden. Jagten på land og luksus drev nordboerne længere og længere mod både øst og vest, indtil de havde kortlagt Ruslands floder og var gået i land på det enorme kontinent, vi skulle komme til at kende som Amerika. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Efter seks års krig mod de galliske stammer kunne Julius Cæsar i 52 f.Kr. med tilfredshed konstatere, at endnu en af Romerrigets fjender var knægtet. Næsten en million gallere endte som slaver, og Gallien blev gjort til blot endnu en provins i det voksende romerske imperium. Snart strømmede tonsvis af gallisk korn og umådelige skatteindtægter mod hovedstaden, hvis indbyggere nød godt af de lukrative goder fra provinserne. Alt var forandret, siden forbrydere på flugt havde grundlagt Rom næsten fem århundreder tidligere. Den lille by på de syv høje havde med uimodståelig militærmagt og politisk snilde vokset sig stor, og den romerske republik kom til at herske over et rige, der strakte sig hele vejen rundt om Middelhavet. Julius Cæsar skulle få år senere blive brutalt myrdet i senatet og den direkte årsag til oprettelsen af kejserdømmet, hvor gale herskere og magthungrende hærførere med tiden sled antikkens supermagt op indefra. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.