Søgeresultater: 9

BARACK OBAMA inspirerede en hel nation, da han i 2007 trådte ind i den amerikanske præsidentvalgkamp. Faktisk inspirerede han en hel verden med sit budskab om håb og forandring i vanskelige tider, troen på fremtiden, troen på, at verden kan blive bedre. Med sit sjældne oratoriske talent, hvis lige ikke er set siden Kennedy, greb han hele verden om hjertet. Denne bog samler tyve af hans største taler fra hans to perioder som den frie verdens leder. Talerne giver et godt indblik i en særlig amerikansk politisk kultur og den patos, hvormed den formidles. Samtidig viser den, hvem Obama i eftertiden gerne vil ses i forlængelse af: de amerikanske forfatningsfædre. For Obama var ikke samfundsomstyrter og revolutionær. Han så sin rolle som forvalter af en arv: den fortsatte og evige opgave med at bringe USA stadigt tættere på den fuldkomne union, som den amerikanske forfatning fra 1787 stillede det amerikanske folk i udsigt.

Hvordan præstedatteren fra Østtyskland blev Europas mægtigste politiker – en udenrigspolitisk biografi om Angela Merkels verden og Europas fremtid. Med eurokrisen har Merkel fået en magt, som især i udlandet har fremkaldt spørgsmål om, hvad der har præget hende, hvad der driver hende, og hvad hendes overbevisninger er. Hvem er denne politiker, der holder Europas skæbne i sine hænder? Angela Merkel tiltrådte som Tysklands kansler den 22. november 2005 som den første kvindelige kansler, den første kansler fra det tidligere Østtyskland og den yngste kansler i Forbundsrepublikkens historie. Hun har båret Tyskland gennem krisen med usvækket mandat, og internationalt har hun samtidig høstet bred anerkendelse for sine evner som forhandler. Stefan Kornelius, der har fulgt Merkel siden 1989, fortæller om, hvordan hendes syn på verden er blevet formet af hendes baggrund i det lukkede DDR – og hvordan det blev udviklet gennem de personlige relationer til bl.a. Barack Obama, Vladimir Putin og Benjamin Netanyahu og de lande og kulturer, de repræsenterer.

Da Madeleine Albright i 2001 forlod jobbet som USA’s første kvindelige udenrigsminister, spurgte journalister hende om, hvordan hun gerne ville huskes. Hendes svar lød: ”Jeg vil ikke huskes. Jeg er her stadig og har meget mere, jeg gerne vil udrette. Selv om det lyder svært, ønsker jeg at hvert nyt kapitel i mit liv bliver endnu mere interessant end det sidste.” På det tidspunkt overvejede eks-udenrigsministerAlbright sine muligheder: Hun kunne skrive, undervise, rejse, holde taler, starte en forretning, kæmpe for demokrati, hjælpe med at styrke kvinder, lave kampagner for politiske kandidater – og bruge mere tid med sine børnebørn. Hun besluttede at gøre det hele. I næsten 20 år har hun været i konstant bevægelse, mens hun har navigeret i en halv snes forskellige professioner og været op at toppes med præsidenter og statsministre. Hun har på samme tid været pioner og givet stemme til millioner, der længes efter respekt, uanset køn, baggrund og alder. Bogen er skrevet i samarbejde med Bill Woodward.

Altings begyndelse er en radikalt anderledes tolkning af menneskehedens historie, som udfordrer vores mest grundlæggende antagelser om, hvordan samfund og stater har udviklet sig siden istiden. Med en ny forståelse af, hvorfor man begyndte at dyrke landbrug og flytte sammen i byer, og hvordan der opstod stater, demokratier og ulighed, afdækker bogen også nye muligheder for, hvordan mennesket kan blive friere. Altings begyndelse forandrer grundlæggende vores forståelse af menneskehedens fortid og viser os en vej frem mod nye former for frihed, og nye måder at indrette samfundet på. Dette er et monumentalt værk med et imponerende intellektuelt vingefang, drevet af nysgerrighed, etik og tro på menneskets muligheder.

For første gang fortælles hele historien om Danmarks mest eftersøgte krigsforbryder, tidligere SS-officer og nazist Søren Kam.

Den 23. marts 2015 døde Søren Kam. Han efterlod sine erindringer nedskrevet i 1986, der først måtte udgives efter hans død. I "Søren Kams erindringer" foreligger erindringerne som en kildeudgivelse med Mikkel Kirkebæk og John T. Lauridsens noter og fyldige indledning.

Erindringerne er Søren Kams udførlige skildring af sit liv fra barndom til alderdom. Han voksede op i et velstillet hjem i Nordsjælland og meldte sig som ganske ung til Waffen-SS. Hans talrige krigsoplevelser på Østfronten beskrives indgående og levende i erindringerne. Som chef for Schalburgskolen deltog Kam senere i mordet på BT-redaktør Carl Henrik Clemmensen.

Efter drabet vendte Kam tilbage til frontlivet, hvor han sent i krigen modtog Jernkorsets Ridderkors og blev takket personligt af Hitler. Siden krigens afslutning opholdte Kam sig i Tyskland under falsk identitet, men 30 år efter blev hans opholdsted i Tyskland kendt, og en af de længste og mest omtalte udleveringssager i danmarkshistorien begyndte.

Den omfattende indledning og noter ved historiker Mikkel Kirkebæk og forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek John T. Lauridsen tilføjer en kritisk beskrivelse af mennesket Søren Kam, hans liv og gerninger, udleveringssagen og de dele af Kams liv, der er undladt eller overfladisk beskrevet i Kams eget manuskript.

Indledningen analyserer den såkaldte "modhistorie", som Kams erindringer repræsenterer, samt hans status som ikon og mytebærer for gamle nazister og SS-veteranmiljøet – og fremtrædende fjendebillede for store dele af den danske offentlighed.

»Vi ønskede ikke at vide det,« siger Brunhilde Pomsel, Joseph Goebbels’ tidligere sekretær. Brunhilde Pomsel arbejdede for en af verdenshistoriens værste forbrydere. Fra 1942 til 1945 var hun stenograf for Joseph Goebbels. I denne bog, som udkommer samtidig med dokumentarfilmen af samme navn får premiere, får vi igennem hendes ord indsigt i ondskabens banalitet. Pomsel var, og det vedkender hun sig i dag, en medløber. Det var først efter krigen, at det fulde omfang af nazisternes uhyrligheder, stod klart for hende. Igennem hendes livshistorie konfronteres vi med et spørgsmål om vores personlige medansvar for konsekvenserne af en tilbagevendende nationalisme og populisme. Bliver vores generation den næste til som Pomsel at sige: »Vi ønskede ikke at vide det«? På et tidspunkt, hvor højrepopulismen går sin sejrsgang i verden, tjener denne bog om et de sidste overlevende vidner til naziregimet indre virkemåde som en påmindelse om, at fascismens trussel stadig er nærværende.

I sine to foregående bøger om Europa, Den store katastrofe og Helvede tur-retur, beskrev Ian Kershaw de umådelige rædsler i første halvdel af det 20. århundrede. I denne efterfølger, Gode tider – nye farer, dykker han ned i perioden 1950-1973, som bragte fred og relativ velstand til Europa.

Helvede tur-retur tager fat, hvor Den store katastrofe slutter. I denne del af Ian Kershaws storstilede projekt om at skrive Europas historie i det 20. århundrede, beskriver forfatteren udviklingen i Europa efter Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933.

I Vendepunkter, som udgør afslutningen på Ian Kershaws monumentale firbindsværk om Europa i det 20. århundrede, giver han et storslået vue ud over den verden, vi lever i, og hvor den kommer fra. Ved hjælp af eksempler fra hele Europa vil han med disse fire bind have os til at tænke over, hvad Europa er, og hvad det vil sige at være europæer.