Søgeresultater: 66

En fortælling om Europas historie fra ca. 400 f.Kr. til i dag – historiker Lars Hovbakke Sørensen tegner de lange linjer og perspektiver i det, der har præget og formet Europas historie og udvikling. Med vægt på den politiske historie sættes Europas historie ind i et større globalt perspektiv, der kaster lys på, hvordan udviklingen i de øvrige dele af verden har påvirket Europa - og ikke kun omvendt. Ligesom bogen beskriver, hvordan de europæiske folks identitet og nationalitetsfølelse har udviklet sig i med- og modspil med hinanden og med resten af verden.

I Vendepunkter, som udgør afslutningen på Ian Kershaws monumentale firbindsværk om Europa i det 20. århundrede, giver han et storslået vue ud over den verden, vi lever i, og hvor den kommer fra. Ved hjælp af eksempler fra hele Europa vil han med disse fire bind have os til at tænke over, hvad Europa er, og hvad det vil sige at være europæer.

Rejsen mod Europa – de seneste 200 år er fortællingen om Europas historie fra Wienerkongressen frem til vore dages EU. I 1815 er europakortet så småt faldet på plads med folk, nationer og stater. Industrialiseringen byder på opfindelser, vækst og rigdom – og kummerlige vilkår for en ny arbejderklasse. Videnskaben blomstrer, og det samme gør kulturlivet under La Belle Époque. Denne optimisme bliver indgangen til et rædslernes århundrede med to verdenskrige udkæmpet især på det europæiske kontinent, en kold krig og borgerkrig på Balkan. Historien fortælles bredt med fokus på den betydning, begivenheder, opfindelser og strømninger har haft. Det er en fortælling om hvorfor og hvordan snarere end hvem og hvornår – selv om vi naturligvis møder både helte og skurke. Også i form af den samling af Europa i EU, der tegner fremtiden på godt og ondt. Bogen er den anden af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.

Europa var engang verdens ubestridte centrum, i dag er det et kontinent præget af politisk splittelse, voksende social ulighed og svære økonomiske udfordringer. Dertil kommer en lederskabskrise i EU, nationalistiske partier med vind i sejlene, Brexit, store flygtningestrømme og et stadig mere aggressivt og uforudsigeligt Rusland. I Endestation Europa taler historiker og journalist Adam Holm med en række fremtrædende europæiske intellektuelle om, hvor vi er på vej hen – venter afgrunden forude eller er der håb? Blandt de ti medvirkende er Nobelprismodtageren i litteratur, Svetlana Aleksijevitj, hendes finske kollega Sofi Oksanen, den tysk-franske politiker og anarkist, Daniel Cohn-Bendit, den hollandske historiker Geert Mak, den franske filosof Bernard-Henri Levy og den engelske historiker Antony Beevor.

I denne yderst provokerende bog slår Johannes Sløk til lyd for, at vejen frem for Europa er at oprette et føderativt statssamfund i lighed med USA, altså med en forbundsregering, et parlament med to kamre og en række forbundslande med udstrakt selvstyre. Disse forbundslande skal ikke nødvendigvis være identiske med de nuværende nationalstater.



Johannes Sløks argumentation er kulturel. Derfor er bogens hovedindhold en redegørelse for, hvorledes Europas kulturelle egenart, dets ‘sjæl‘, har udviklet sig, og hvilke ingredienser den består af.



Vigtigt er det grundlag, der blev lagt i antikken, men endnu vigtigere er den mangeartede videreudvikling, der er sket gennem de sidste ca. 600 år. Den fører op til situationen i dag og de problemer, vi nå står over for.

"Gud vil det. Korstogstiden 1100-1300" er en undervisningsbog til brug i fagene religion og historie på gymnasieniveau. Bogen belyser centrale aspekter af korstogene i middelalderen, som har haft afgørende betydning for verden i dag både politisk, kulturelt og religiøst. Bogen kan læses af alle, der interesserer sig for korstogenes historiske baggrund og betydning.
Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.

Kåre Lauring skriver levende og med blik for mennesker og liv om en på mange måder skelsættende periode i Danmarks historie. Fortællingen sætter af aftenen den 4. april 1945, da den danske befolkning jublede i gaderne efter befrielsesbudskabet fra BBC i London, og løber frem til 4. april 1949 da udenrigsminister Gustav Rasmussen med sin underskrift på NATO-traktaten bryder med 200 års dansk neutralitetspolitik.

Det er en fortælling, hvor den røde tråd er de to perspektiver, der har formet tiden efter krigen. Det ene spor handler om det Europa, der genopstod fra ruinerne af krigen, og det andet om skabelsen af efterkrigstidens Danmark. Og dermed giver Kåre Lauring sin læser en samlet fortælling om det Danmark og det Europa, vi i dag lever i.

En fortælling om nogle år, der indimellem er blevet klemt og overset til fordel for besættelsesårene og historien om det moderne Danmark, der opstod i årene efter 1950.

"Hvordan kunne det komme så vidt i det halve Europa? Hvorfor brød det kunstige magtsystem sammen netop nu ved indgangen til 1990‘erne? Hvilken skæbne venter det sovjetiske imperium, der var den egentlige årsag til den misere, som revolutionerne gjorde op med. Har opbruddet gjort Europa helt? Hvilke muligheder har et Europæiske Fællesskab (EF), der er i dynamisk udvikling? Og hvad betyder det alt sammen for vor fælles, europæiske fremtid?

Det er denne bogs emner."

Tøger Seidenfadens bog stiller en række spørgsmål, der opstod i Europa, da den mur og de grænser, der havde opdelt kontinentet i øst og vest, pludselig åbnedes. Hvordan så fremtiden ud? Ville Europa virkelig kunne forenes i én union uden den fjendtlighed og mistænkelighed, som havde hersket i et halvt århundrede?

Tøger Seidenfadens observationer og overvejelser er i høj grad endnu relevante. Tøger Seidenfaden (1957-2011) var en dansk journalist, forfatter og debattør. Han er mest kendt for sine år som ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Politiken fra 1993 frem til sin død i 2011. Før ansættelsen på Politiken var Tøger Seidenfaden blandt andet chefredaktør på Weekendavisen og administrerende direktør for TV2. Tøger Seidenfaden var en ivrig samfundsdebattør, som i mange år var toneangivende i dansk politik.

Siden Uffe Ellemann-Jensen forlod dansk politik, har han arbejdet videre med sine hjertesager: de baltiske landes selvstændighed, det europæiske samarbejde, menneskerettigheder og international sikkerhedspolitik. I denne bog fortæller han veloplagt og skarpt om den verden – og det Danmark – han selv har været med til at forme. Vi hører om Putin, Trump, Brexit, karikaturkrisen og Mellemøsten. Om betydningen af uafhængige medier i en tid med fake news og WikiLeaks og om vigtigheden af det liberale demokrati som garant for et liv i frihed og tryghed.
Uffe Ellemann-Jensen fortæller også om det nære: om at have en søn og en datter i politik, om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger – og om at bruge tiden på det og dem, man holder af.

For eller imod. Ja eller nej. Frihandel og fred eller selvstændighed og suverænitet. Motor for velfærdsstaten eller en trussel mod den. Den danske befolkning har været splittet i debatten om dansk engagement i Europa – først Det Europæiske Fællesskab (EF), siden Den Europæiske Union (EU). Den svære dans – Danmark og det europæiske samarbejde giver baggrunden for de stærke debatter, hvor skeptikere og proeuropæere har krydset klinger. Danskerne sagde ja til EF ved en folkeafstemning i 1972, men 20 år senere rystede det mange i Europa, at danskerne stemte nej til Den Europæiske Union. Krisen lurede, men blev løst i 1993, hvor det blev til et dansk ja – med forbehold. Unionen overlevede, men de danske diskussioner fortsatte, og folkeafstemninger om EU-temaer vendte tilbage i 1998, 2000, 2014, 2015 og 2022. Det danske forhold til Europa drejer sig dog ikke kun om EF og EU. Bogen trækker lange linjer tilbage i historien og viser, hvordan Danmarks skæbne altid har været tæt knyttet til Europa politisk, økonomisk og kulturelt. Bogen handler også om Danmarks forhold til verden uden for EU: FN, NATO og Norden.

Viljen til at lede er dog meget mere end en debatbog. Det er også en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker, og han fortæller åbenhjertigt om sine møder med verdensledere som George W. Bush, Vladimir Putin, Angela Merkel, Tony Blair, Barack Obama og Hillary Clinton. Han trækker desuden en historisk parallel til store amerikanske præsidenter som Truman, Kennedy og Reagan, som han mener har vist ægte lederskab til inspiration for nutidens ledere.

I første halvdel af 1500 gennemgik de europæiske samfund en så hurtig og markant udvikling, som aldrig før var set. Reformationen vendte op og ned på det verdenssyn, der havde domineret kontinentet i århundreder og opdagelsen af Amerika fik landene til at indlede en lang og blodig kamp for at udbrede sine ideer og underlægge sig andre civilisationer. De næste århundreder bød på andre store omvæltninger såsom oplysningstiden, den franske revolution, opfindelsen af dampmotoren, Napoleonskrigene samt en steppebrand af revolutioner i løbet af 1800-tallet.



Knud J.V. Jespersens bog fortæller om den historiske udvikling og de begivenheder, der formede Europa fra 1500 til 1900. Bogen beskriver også de nye strømninger og ideer, der drev udviklingen, og som stadig i dag har afgørende indflydelse på den europæiske civilisation, heriblandt rationalisme, nationalisme, liberalisme og socialisme. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.