Søgeresultater: 24

Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde.

Krigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under?

Det var tæt på. Tom Buk-Swienty har med Dommedag Als, som med Slagtebænk Dybbøl, skabt en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte.

I "Hadets anatomi" følger vi Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt rejse igennem dele af det krigshærgede Bosnien og Serbien, imens de igen og igen forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Og er der overhovedet noget at lære af denne tragedie?



Bogen er tilføjet nyt forord af Sonja Biserko, leder af Helsinki-komiteen i Serbien

"De skal siges med det samme og uden omsvøb: Det er en fremragende bog ... man fornemmer gennem hele bogen de to forfatteres anfægtelse og deres stædige vilje til at forsøge at forstå og ind i, hvad der skete..." -Bent Jensen, Jyllands Posten Jens-Martin Eriksen (f.1955) dansk skønlitterær forfatter. Han debuterede i 1985 med den erotiske roman "Nani" og har siden udgivet en lang række romaner, dramaer, manuskripter, noveller og rejseberetninger. Jens-Martin Eriksen er desuden modtager af Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschlsäger prisen for litteratur samt Janne og Henri Nathansens Mindelegat. Frederik Stjernfelt (f. 1957) professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, forfatter, skribent og litteraturanmelder. Frederik Stjernfelt har igennem årerne sat sit aftryk i den offentlige debat. Sammen har Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt udgivet flere rejseberetninger fra blandt andet Bosnien og Serbien.

I år er det 300 år siden Moltke blev født, og det bliver fejret med udgivelsen af dette biografiske pragtværk. Her får vi beretningen om den allestedsnærværende Moltke som menneske, statsmand, godsejer og mæcen foldet ud i et rigt udstyret og illustreret værk, skrevet af de bedste kendere af Moltke, som Danmark kan byde på, heriblandt historikeren Knud J. V. Jespersen og kunst- og arkitektur-historikeren Hanne Raabyemagle, som har skrevet bogens hovedbidrag. Bogens første del beretter om Moltkes liv fra fødsel til død, om de to hustruer og de i alt 23 børn, om hans fantastiske karriere fra page til almægtig hofmarskal. Vi hører om hans kampe for at dække over kronprinsens, den senere Frederik d. 5's sadistiske orgier og alkoholisme, og om det stærke forhold mellem de to, som først blev afsluttet, da Frederik udåndede i Moltkes arme. Og vi følger Moltkes fald fra magtens tinder i årene derefter. Bogens anden del fortæller om den driftige Moltkes eget kongerige: Godserne, som blev flere og flere, og hvordan han revolutionerede dansk landbrug. Desuden får vi i denne del af bogen et festfyrværkeri af en præsentation af de mange prægtige bygningsværker og kunstværker, som han stod bag i sit mangeårige virke.

I denne bog kan du læse om Absalon. Han var biskop og levede i 1100-tallet. På det tidspunkt var Danmark plaget af to ting: Sørøvere og borgerkrig. Absalon gik i kamp mod sørøverne. Og han støttede sin ven, Valdemar, i striden om, hvem der skulle være Danmarks konge.

Bogen indeholder et omfattende originalmateriale fra perioden. Det belyser arbejdsvilkår og arbejdskampe, arbejderklassens levevilkår og familieforhold, uddannelse og oplysning samt arbejdernes kultur- og klassekamp.

"Auschwitz" - en introduktion giver svar på konkrete spørgsmål i 10 temaopdelte kapitler:

Beslutningen om Auschwitz, Transport og ankomst til Auschwitz, Lejrens opbygning, Hvem var fangerne i Auschwitz, Tøj, mad, indkvartering og hygiejne, Dødsårsager, Medicinske eksperimenter, Modstandsbevægelse, oprør og flugt og Befrielse og efterspil.

Sensommeren 1993. Wisam Hashem er kulturredaktør på Bagdads ældste avis, Al-Jumhuria. Pludselig en dag får han en opringning af Saddam Husseins ældste søn Odai, der giver ham et tilbud, han ikke kan afslå. Han skal være redaktør for Odais avis, Babel.

Odai er berygtet for at være både uberegnelig og brutal, og Wisam har en hemmelighed, der kan blive hans død, hvis den bliver afsløret. Han overlever halvandet år i helvede som djævlens redaktør på en blanding af whisky og valium, inden han til sidst må flygte og efterlade seks børn i Bagdad.

Efter et par omtumlede år i Jordan ender han som FN-kvoteflygtning i Danmark.

I 2005 vender Wisam tilbage til Bagdad for at gense familien. Saddam Hussein er væk, og Wisam er næsten euforisk af glæde, men hjemkomsten bliver ikke helt, som han havde forestillet sig.

Redaktøren fra Bagdad er en historie om ganske almindelige menneskers liv under Saddam Husseins diktatur, hvor paranoia og angst styrede hverdagen. Bogen er fortalt fra Wisam Hashems synsvinkel og bygger på timelange interviews med Wisam og hans familie.

Thomas Sølbeck var sønderjyde og blev indkaldt i 1916, men kom først afsted i 1917, da hans far kom hjem fra Østfronten. Thomas Sølbeck belv uddannet til kanoner i Itzehos og kom til Flandern og Elsass som artillerist. Hans erindringer begynder med indkaldelsen i Haderslev og slutter i 1919 med at han og faderen går over grænsen til Danmark for at undgå at skulle detage i gadekampene i Berlin.

Hans erindringer er værd at læse ikke blot for krigsskildringens skyld, men fordi man får lov til at møde et menneske, man ikke kan lade være med at holde af. En jævn dansker af karat.

I Nordiske Vikingesagn har Lars-Henrik Olsen udvalgt de bedste historier om de frygtløse vikinger, der hærgede og plyndrede i hele Europa. Vi hører om den kendte vikingehøvding Regner Lodbrog og hans sønners belejring af Paris, om Harald Blåtands dåb og Svend Tveskægs vilde ungdom. Vi er med, da Jomsborg grundlægges, og vi følger Olav Trygvesøns hårdhændede kristning af Norge og hans store nederlag i slaget ved Svold. "Kong Olav sænkede sin bue. Han kiggede ud over sin flåde. Man kunne tydeligt se ham, som han stod der på agterdækket ved roret, højt hævet over alle andre og med hovedet stolt løftet. Hans skjold var forgyldt. Han havde sin guldbelagte hjelm på hovedet, og over sin brynje havde han en rød kappe. Herfra, hvor han stod, kunne han se de fjendtlige bannere blive rejst på kong Svends, kong Olofs og Erik Jarls skibe…"

"'Nordiske vikingesagn' er en forrygende indføring i de ældste tider." - Politiken

Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen ”Ulvene”. Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgte Olsen at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.

Bogen indeholder et omfattende originalmateriale fra perioden. Det dokumenterer hverdagsliv, organisationskultur og kulturpolitik fra den danske arbejderklasses og arbejderbevægelses gennembrudstid. Hvert af bogens temaer bliver sat ind i et historisk og kulturelt perspektiv, ligesom bogen har en grundig historisk indledning.

I bogen Columbus kan du læse om Columbus.Han var opdagelsesrejsende. Han ville gerne sejle til Indien, men han fandt aldrig søvejen. I stedet opdagede han Amerika. Det gjorde han i 1492.

Danmarks Oldtid begyndte med en indvandring af rensdyrjægere sydfra og sluttede med vikingernes tab af England. Ind imellem opgav ”danskerne” det frie, omflakkende liv som jægere og samlere for i stedet at blive bofaste bønder. De byggede 1000-vis af storstensgrave og gravhøje, lærte at støbe lurer af bronze og drikke øl af fornemme romerske vinglas. Fremgang blev afløst af krise – og omvendt. Bogen ”Danmarks Oldtid” fortæller om den periode af Danmarkshistorien, der går fra ca. 12.500 f.Kr. til godt 1.000 e.Kr.