Da Mehmed den 2.’s tropper i 1453 brød gennem Konstantinopels mure, faldt den sidste rest af Romerriget. Den tyrkiske sejr sendte chokbølger gennem den kristne verden. En af de vigtigste kristne byer var bukket under, og antikken syntes endeligt afsluttet.
Antikken er død, leve antikken! - kunne man fristes til at sige. Konstantinopels fald satte nemlig yderligere gang i renæssancen, som var begyndt i 1300-tallets Italien. Nye opfindelser - og ikke mindst nye tanker - så dagens lys.
Man søgte ud i verden og opdagede nye lande og fremmede folk. I Danmark udbrød der borgerkrig, og i Tyskland protesterede munken Martin Luther mod Den katolske Kirkes afladshandel. De protestantiske tanker resulterede i mange års krige og en deling af Europa mellem katolikker og protestanter.
I ”Renæssancen” fortælles om dengang, man kiggede tilbage for at komme fremad. Perioden fra Konstantinopels fald i 1453 til Den westfalske Fred i 1648 er en af de mest begivenhedsrige perioder i Europas historie. Her blev fundamentet til det moderne Europa skabt.
