Søgeresultater: 724

'Det tyske spørgsmål' har historisk været et presserende problem i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke mindst i perioden mellem nederlaget til Tyskland i 1864 og frem til anden verdenskrigs afslutning i 1945. Forholdet til vores naboland mod syd blev ikke nemmere med atomtruslen fra DDR og Sovjetunionen under den kolde krig. Karl Christian Lammers' bog "Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter?" handler om det politiske trekantsdrama, der udspillede sig mellem Danmark, Vesttyskland og DDR i årene efter anden verdenskrig og Tysklands opdeling frem til murens fald i 1989 samt den officielle tyske genforening i 1990. Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder "Føreren. Hitlers politiske karriere" (1991), "Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945" (1996) og "Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.

"Fodnoteperioden" kaldte vi den, den sidste fase af Den Kolde Krig, hvor Danmark spillede en lidet glorværdig sikkerhedspolitisk rolle. Baggrunden var, at det danske Folketings traditionelle enighed om udenrigs- og sikkerhedspolitik brast til fordel for indenrigspolitiske manøvrer. Som udenrigsminister var Uffe Ellemann-Jensen centralt placeret, og han måtte undervejs inkassere adskillige af de berømte "næser". En højst aktuel beretning fra en aktiv aktør, der oplevede Den Kolde Krig først som soldat, siden journalist og endelig som politiker. Bogen udkom oprindeligt i 2004, og denne udgivelse er baseret på 2. udgave af Fodfejl fra 2005.

Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.

Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

VIDSTE DU, AT ...

• alle udrykningslys før 1963 var grønne eller gule?

• der i 1936 var over 160 danske isfabrikanter i Danmark?

• danskerne i første omgang slet ikke brød sig om Coca-Cola?

• firmaet Nilfisk, der ikke har noget med fisk at gøre, i 1910 får patent på den første europæiske støvsuger?

Danmarkshistorien er blevet fortalt masser af gange – ofte med fokus på konger og dronninger, statsministre, krige og økonomi. Men bag den store historie gemmer sig masser af små, overraskende fortællinger, som i lige så høj grad har været med til at skabe Danmark og danskerne.

Historiker Rasmus Dahlberg og billedkunstner Mai-Britt Schultz har skrevet en opfølger til den populære DET VIDSTE DU IKKE OM DANMARK. Med vanlig vid og bid fortæller de sjove og skæve historier fra glemmebogen, kort sagt: alt det du heller ikke vidste om Danmark.

Du kan for eksempel læse om dansk reklamehistorie („Alt lykkes i en gasovn“), om spisevaner og madkultur gennem historien, om de nordatlantiske besiddelser, om fortidens tøjmode, om dansk fæstningsbyggeri og om ildebrande og brandvæsenets
historie. Og meget mere ...

Bogen er rigt illustreret, bl.a. med tegninger og akvareller af Mai-Britt Schultz.

TAG MED SIGURD BARRETT FRA ISTIDEN TIL FREMTIDEN
Fra fortid til Facebook. Dette er din, min og vores danmarkshistorie fortalt på ægte Sigurd’sk.
Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt? Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud? Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?
I denne historie kan du blive klogere på: 1970’ERNE i en historie fra Sigurds barndomstid

I "Danmarks historie" fortæller Palle Lauring om landets udvikling fra jægere og fiskere til vikinger, om dramatiske begivenheder omkring den danske trone op igennem middelalderen, krige med nabolandene og den tyske besættelse under 2. verdenskrig. Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

Danmark Rundt er en serie lette fagbøger til børn på 7 - 9 år. I tekst og billeder fortælles om kendte og spændende lokaliteter i Danmark. Foruden gode læseoplevelser giver serien også den første viden om og indblik i nogle af Danmarks mest enestående naturområder og spændende historiske steder. Bøgerne er velegnede til både projekt- og temalæsning samt til selvstændig hygge/oplevelseslæsning.

Sagnet om Thyra Danebod og Gorm den Gamle er et af de ældste og mest kendte af de danske sagn. Gorm er ganske ung, da hans far, Harde-Knud, dør, og Gorm bliver konge. Selvom danerne er glade for deres nye konge, ved de godt, at han ikke er klog, som hans far var. Til gengæld er Gorm forelsket i en af landets klogeste kvinder. Hvis han kan få Thyra som dronning, ved han, at hans lykke er gjort.

Jørgen Liljensøes genfortælling af sagnet om Thyra Danebod og Gorm den Gamle er skrevet til børn fra ti år, men kan læses af alle, der har interesse for de gamle danske sagn. Den danske forfatter Jørgen Liljensøe blev født i 1943 på Nørrebro i København. Han debuterede som forfatter i 1977 og har siden da udgivet et væld af både voksen-, børne- og ungdomsbøger blandt andet inden for genrerne roman, fagbog samt genfortælling af sagn og eventyr. Jørgen Liljensøe står desuden bag en lang række børnebøger om dyr, som er yderst velegnede til undervisning.

Danmarks historie bugner af spændende begivenheder, store opdagelser og enestående mennesker, der har sat skub i landets udvikling. "40 fortællinger af fædrelandets historie" fortæller blandt andet om de mange kampe om den danske trone, grænsen med syd, der igen og igen er blevet flyttet frem og tilbage, samt freden i Roskilde. Bogen beskriver også store danskere som Tycho Brahe, Ludvig Holberg, Peder Griffenfeld, Nils Juel, Margrethe I samt en lang række af de mest fremtrædende danske konger gennem tiden. Adolph Ditlev Jørgensen (1840-1897) var en dansk forfatter, historiker og rigsarkivar, der udgav en lang række bøger om Nordens historie. I løbet af sit liv modtog A.D. Jørgensen en lang række æresbevisninger. Han blev i 1882 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie, og året efter blev han medlem af Videnskabernes Selskab. Han blev desuden udnævnt til kommandør af 2. grad af Dannebrog og æresdoktor af det Filosofiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Middelalderen har fået sit navn, fordi man i ældre tider anså perioden for at være en kulturel nedgangstid, der lå mellem romerrigets blomstrende kultur og renæssancen. Men betegnelsen "den mørke middelalder" er alt andet end retvisende. Det var ikke kun en periode præget af stridigheder mellem kirken og kongemagten, men også en periode hvor arkitektur, digterkunst og poesi trivedes som aldrig før. I "Middelalderen i Danmark" fortæller Niels-Knud Liebgott om livet, kunsten og litteraturen i middelalderens Danmark fra Harald Blåtand i 900-tallet indførte kristendommen og 550 år frem i tiden. Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som "Middelalderen i Danmark" og "Hellige mænd og kvinder".

Det danske monarki er et af verdens ældste, og det konstitutionelle monarki, vores nuværende styreform, går helt tilbage til 1849. Men egentlig er det en mærkelig størrelse, for hvad er det egentlig monarkiet kan og skal? I "Blot til pynt?" undersøger historiker Claus Bjørn det danske monarki – særligt i forholdt til det politiske system, men også som øverste myndighed for udenrigstjenesten, militær og Folkekirken. Claus Bjørn (f. 1944) er uddannet mag.art. i historie og blev i 1971 ansat ved Historisk Institut ved Københavns Universitet som lektor i landbohistorie. Han har udgivet et væld af bøger om dansk landbohistorie, landboreformerne og landbrugets andelsbevægelse. Claus Bjørn har desuden været redaktør på tidsskriftet "Fortid og Nutid" og næstformand i Landbohistorisk Selskab.

Ægteskabet mellem Christian VII og Caroline Mathilde er et af de mest dramatiske og omdiskuterede i danmarkshistorien. Dronningens affære med sin psykisk ustabile mands livlæge, Struensee, der foruden at være dronningens elsker havde ambitioner om at forandre Danmark efter oplysningstidens idealer, satte landet på den anden ende og fik fatale følger for de implicerede.

Christian Blangstrups biografi om det umage royale par fra 1890 er en af de mest læste og anerkendte blandt de adskillige bøger, der er skrevet om den kongelige affære. Christian Blangstrup (1857-1926) var en dansk forfatter, redaktør og kaptajn. Efter han tog sin afsked fra hæren i 1902, blev han redaktør for Berlingske Tidende og skrev en lang række anerkendte bøger om dansk historie. Christian Blangstrup opnåede endvidere at blive ridder af Dannebrog.