Søgeresultater: 27

"Fodnoteperioden" kaldte vi den, den sidste fase af Den Kolde Krig, hvor Danmark spillede en lidet glorværdig sikkerhedspolitisk rolle. Baggrunden var, at det danske Folketings traditionelle enighed om udenrigs- og sikkerhedspolitik brast til fordel for indenrigspolitiske manøvrer. Som udenrigsminister var Uffe Ellemann-Jensen centralt placeret, og han måtte undervejs inkassere adskillige af de berømte "næser". En højst aktuel beretning fra en aktiv aktør, der oplevede Den Kolde Krig først som soldat, siden journalist og endelig som politiker. Bogen udkom oprindeligt i 2004, og denne udgivelse er baseret på 2. udgave af Fodfejl fra 2005.

Kåre Lauring skriver levende og med blik for mennesker og liv om en på mange måder skelsættende periode i Danmarks historie. Fortællingen sætter af aftenen den 4. april 1945, da den danske befolkning jublede i gaderne efter befrielsesbudskabet fra BBC i London, og løber frem til 4. april 1949 da udenrigsminister Gustav Rasmussen med sin underskrift på NATO-traktaten bryder med 200 års dansk neutralitetspolitik.

Det er en fortælling, hvor den røde tråd er de to perspektiver, der har formet tiden efter krigen. Det ene spor handler om det Europa, der genopstod fra ruinerne af krigen, og det andet om skabelsen af efterkrigstidens Danmark. Og dermed giver Kåre Lauring sin læser en samlet fortælling om det Danmark og det Europa, vi i dag lever i.

En fortælling om nogle år, der indimellem er blevet klemt og overset til fordel for besættelsesårene og historien om det moderne Danmark, der opstod i årene efter 1950.

Siden 11. september 2001 har livet i Vesten ikke været det samme. Øget sikkerhed og international krig er blevet den præmis, som skal holde Al Qaidas næste træk fra døren. Men hvad er al-Qaida egentlig? Hvem er Osama bin Laden? Og hvordan skabte han den organisation, som enhver vesterlænding har lært at frygte? I pulitzervinderen Al-Qaida – vejen til 11. september fortæller den prisbelønnede forfatter Lawrence Wright historien om al-Qaida, om rødderne i mellemkrigstidens islamiske fundamentalisme, om stifterne, den egyptiske kirurg Ayman al-Zawahiri og den saudiske ingeniør Osama bin Laden, om kampen mod russerne i Afghanistan i 1980’erne, anslagene mod amerikanske mål i Afrika i 1990’erne og endelig 11. september, der åbnede en ny front i al-Qaidas krig: Vesten. Lawrence Wrights fortælling er baseret på hundredvis af interviews og giver et grundigt og rystende indblik i en organisation, der virker svag, når den måles på penge og teknologi, men nærmest uovervindelig, når medlemmernes fanatisme, dødsforagt og blinde lydighed er målestok. Lawrence Wright (født 1947) er skribent ved det ansete magasin The New Yorker og forfatter til en lang række bøger og filmmanuskripter. Wright skrev efter 11. september historien om CIA-manden John O’Neill til The New Yorker, siden fulgte et portræt af Al-Qaidas næstkommanderende Ayman al-Zawahiri og efter hundredvis af interviews endelig nærværende bog, som foruden Pulitzer-prisen har modtaget den amerikanske PEN-pris og været nomineret til National Book Award. Udvalgte priser

Viljen til at lede er dog meget mere end en debatbog. Det er også en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker, og han fortæller åbenhjertigt om sine møder med verdensledere som George W. Bush, Vladimir Putin, Angela Merkel, Tony Blair, Barack Obama og Hillary Clinton. Han trækker desuden en historisk parallel til store amerikanske præsidenter som Truman, Kennedy og Reagan, som han mener har vist ægte lederskab til inspiration for nutidens ledere.

Ruslands invasion af nabolandet Ukraine har kastet Europa ud i kontinentets største væbnede konflikt siden Anden Verdenskrig. Mens invasionen er blevet fordømt i store dele af verden, insisterer man i Kreml på at kalde krigen for en specialoperation med det formål at afnazificere og demilitarisere Ukraine og at undgå et folkedrab på etniske russere i den østlige del af landet. Men hvordan endte de tidligere sovjetrepublikker i Østeuropa i denne situation, og hvad tænker ukrainere, russere, belarusere og transnistriere om deres egen og Ruslands plads i verden? Gennem reportagerejser i Rusland, Ukraine, Belarus og Transnistrien tegner journalist Frederik Tillitz et billede af det Østeuropa, der endte i væbnet krig mellem broderfolk. Fra fronten i Østukraine, ind i de belarusiske torturfængsler, ned langs Volgafloden, til Transnistrien, hvor man drømmer om en genforening med Rusland, og tilbage til Ukraines internt fordrevne flygtninge. Reportagerejserne er foretaget sammen med fotograferne Ólafur Steinar Gestsson og Anders Rye Skjoldjensen i perioden fra fejringen af 100-året for den russiske revolution i 2017 til de første uger af invasionen af Ukraine i 2022.

"Et lille land, og dog…" er Venstres fejring af deres daværende partiformand, Uffe Ellemann-Jensens, 50 års fødselsdag. Bogen samler en række af Uffe Ellemann-Jensens bedste taler om og til det danske folk og fejrer den store indsats, han var med til at yde på det udenrigspolitiske område i sine 11 år som udenrigsminister.

Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

I denne bog gør SF‘s tidligere formand Gert Petersen op med dem, der taler om venstrefløjens svigt under den kolde krig, og som sætter lighedstegn mellem kommunisme og fascisme.

Det er bogens hovedtese, at den kolde krig blev drevet frem af gensidig frygt. Ingen af parterne – heller ikke Sovjetunionen – planlagde at angribe den anden, men i gensidig mistro oprustede både øst og vest og satte menneskehedens overlevelse på spil. Først da fredsbevægelsen i 1980‘erne gendrev vanetænkning og stereotype fjendebilleder, og Gorbatjov af egen drift indledte den fredelige afvikling af diktaturet, erkendte man på begge sider, at frygten for "de andre" var lige så uberettiget som "de andres" frygt for en selv.

Fremstillingen gennemgår hele forløbet af den kolde krig og er baseret på hundredvis af amerikanske og russiske forskningsresultater og på hidtil utilgængelige dokumenter fra de sovjetiske arkiver.

På denne baggrund fremstår 1980‘ernes demokratiske bestræbelser på at ændre dansk og vestlig udenrigspolitik i en mere forsonlig retning ("fodnotepolitikken") som betydeligt klogere end koldkrigernes bevidstløse og farlige oprustningsræs.

Den danske politiker og journalist Gert Petersen (1927-2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi.

I Den amerikanske mission analyserer Lars Erslev Andersen USA’s ambition om at være en unipolær global magt, og han argumenterer for, at den truer med at splitte USA og den vestlige civilisation indefra. Bogen er den første samlede undersøgelse på dansk af amerikansk sikkerhedspolitisk historie fra USA’s grundlæggelse og frem til den aktuelle rivalisering med Kina. Forfatteren trækker sikkerhedspolitikkens tråde tilbage til USA’s ekspansion i 1800-tallet, og gennem en læsning af Woodrow Wilsons forfatterskab fra 1800-tallets slutning dokumenterer han, at politikeren og den senere præsidents tanker om en fred til at slutte al krig mere var funderet i en religiøs vision end i et politisk gennemtænkt projekt.

Tænksom og varm samtalebog om den voksende modvind, demokratiet og det internationale samarbejde står over for i dag.

Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft har begge siddet med magt og ansvar i Danmark og har siden ungdommen været optaget af verden. På trods af, at de har rødder i hvert deres parti, og på trods af at Ellemann har en fortid ved Forsvarets Efterretningstjeneste og Lykketoft var militærnægter, så er de fuldstændig enige om, at Danmark ikke kan strangulere sig selv ved Kruså. I denne bog tager de bestik af verdens kurs med alt hvad det indebærer af nye magtforskydninger, oprustning, konflikter og klimaforandringer, der sender mennesker på vandring i uset omfang. Grænser lukkes, private økonomier vokser sig stærkere end småstaters BNI og rigmænd og popstjerner sidder med ved internationale forhandlinger. Alt imens internettet og sociale medier baner vejen for hvirvlende påvirkning i et ureguleret cyberspace.

Men selvom verden ser dyster ud, så tror d’herrer på, at udfordringerne kan løses, så deres børnebørn kan overtage en levedygtig klode.

Pressen skriver:

»… både underholdende, indsigtsfulde og godt selskab.«
**** – Berlingske (20.10.18)

»Mette Holm udfordrer Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen i ny samtalebog, der både lykkes som tilbageblik, øjebliksbillede og fremtidssyn.«
***** – Villabyerne, Pia Stilling (30.10.18)

»Konceptet Ellemann og Lykketoft var og er vellykket som udenrigspolitisk magasin på tv. I ny samtalebog får det endnu mere dybde, perspektiv og masser af underholdende og personlige indtryk, man kan blive klogere af.«
– Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen (22.10.18)

Aldrig igen! I ruinerne af Anden Verdenskrig og på skuldrene af Folkeforbundet opstod FN i 1945. Fred og forhandlinger skulle afløse krige og konflikter, og Danmark meldte sig parat til at arbejde for en fredelig, stabil og retfærdig verden. Under Den Kolde Krig gik landet balancegang mellem stormagterne, men snart meldte Danmark selvstændigt ud og kæmpede for at få sine mærkesager igennem. Selv om den danske regering i 1995 valgte at prioritere aktiv militærpolitik i NATO endnu mere, er Danmark også i dag med til at sikre fred og sikkerhed i verdens brændpunkter.

Siden murens fald og Sovjetunionens kollaps har NATO gradvist inddæmmet Rusland. Klimaet mellem USA (og NATO) og Rusland er gået fra dårligt til værre, så vi i dag befinder os midt i en ny kold krig. Og hvis skyld er det? Putins, selvfølgelig! Herom er der udbredt enighed. Så stor er enigheden, at påstanden ikke er til debat i puslinglandet. Pressefriheden knirker betænkeligt. Det gælder både de trykte medier og de elektroniske. Og i Folketinget er der nærmest kun én politiker som tør se rationelt på forholdet mellem Vesten og Rusland. Som uddannet sprogofficer behersker Marie Krarup russisk. Hun har boet tre år i Moskva og været assisterende forsvarsattaché på den danske ambassade i Moskva. Hun ved, hvad hun taler om, og i bogen samtaler hun med 17 eksperter fra Rusland, Ukraine, Canada, Letland, England og USA om forholdet mellem øst og vest. Den vestlige debat om Rusland er – som også beskrevet i bogens indledning – så betændt, at det er vanskeligt at komme med et afbalanceret indlæg om Rusland. Hvis ikke man gentager påstandene om, at Rusland aggressivt og som led i en ekspansiv strategi har overtrådt international ret, erobret dele af et naboland og nu er i gang med en aktiv hybridkrig imod Vesten, beskyldes man for at være Putins agent. Danmarks udenrigspolitik er, som enhver vil vide, ikke til diskussion. Men spørgsmålet er, hvad læseren af en af de vigtigste og ærligste udenrigspolitiske udgivelser i årtier mon mener – efter at have læst bogen. Marie Krarup (f.1965) er folketingspolitiker for Dansk Folkeparti. Hun er uddannet i militæret som sprogofficer med grunduddannelse i russisk.

Bogen behandler en række tendenser og begivenheder i Mellemøstlig politi inden for det seneste tiår. Der lægges især vægt på USA's rolle i regionen, og den eventuelle betydning som denne har haft. Bogen er tænkt til et bredt publikum med interesse for Mellemøsten og amerikansk politik.