Søgeresultater: 49

I efteråret 1946 sendte det svenske dagblad Expressen den 23-årige forfatter Stig Dagerman til Tyskland for at skrive reportager. Tyskland, som knap kunne kaldes et land, lå på ethvert plan i ruiner efter krigsslutningen, og de rapporter, som slap ud, var få og modstridende. Efter hjemkomsten satte Dagerman ord på sammenbruddet, dets store efterskælv og utallige små tragedier, i en række opsigtsvækkende og tidløse portrætter af steder og menneskeskæbner midt i undergangen, publiceret fra december 1946 til april 1947 og siden udgivet samlet som bog. Stig Dagermans Efterår i Tyskland er en lille, intens reportageklassiker om Tyskland efter undergangen. Om et slagent folks lidelser og første famlende skridt på vej mod moralsk genrejsning efter 12 års troskab mod Hitler. Det er et uhildet billede af forarmelse, fornedrelse og frisk bitterhed i oversvømmede kældre og røgsværtede ruiner, registreret af en ung svensk forfatter med lige dele afsmag og medfølelse. For i Tyskland anno 1946 kender plagerne ingen forskel på gerningsmænd og ofre.

Dagmar er datter af "Europas svigerfar", Christian IX. Hendes ældste bror blev konge af Danmark, hendes næstældste bror konge af Grækenland. Hendes søster blev englands dronning, selv blev hun zarina af Rusland. Hendes svigerfar blev myrdet under den russiske revolution. Hun levede det meste af sit voksne liv i overdådig luksus i Rusland og var midtpunkt ved de store baller i Vinterpaladset. Efter revolutionen vendte hun hjem til Danmark, hvor hun døde i 1928.

Dagmar er historien om den danske prinsesse, der var vidne til nogle af de største historiske omvæltninger i dette århundrede.

Inger-Lise Klausen har haft adgang til hidtil uåbnede arkiver i Rusland og USA. En række breve og dagbogsoptegnelser fra disse arkiver gengives her for første gang og giver et enestående indblik i Dagmar og hendes liv.

I de talløse bøger der er skrevet om Anden Verdenskrig, rager Ian Kershaws titler op ved deres enestående kvalitet og velfortalte beretninger.

I "Slutspil" trækker Kershaw på vidnesbyrd fra almindelige tyskere såvel som ledende top-nazisters beskrivelser af krigens sidste år - da det stod klart, at Tyskland formentlig ville tabe krigen.
Hvorfor kæmpede de så indædt videre? Hvad fik Nazityskland til at fortsætte kampen til sidste blodsdråbe?

Kershaw følger slagets gang, med hovedfokus på kampene i og omkring Berlin.

„Imponerende ... fremragende ... En bedre kortlægning af de menneskelige aspekter af Nazi-Tysklands nederlag findes ikke."
– Ames J. Sheehan, New York Times Sunday Book Review

„Gribende ... Kershaw forener historikerens fineste dyder: ufejlbarlig viden og beundringsværdig klarhed i tanke og tale."
– Anthony Beevor, forfatter til bl.a. D-Dag, Anden Verdenskrig og Berlin

„En virtuos beretning om Hitler-tyranniets endelige nederlag ... Et uovertruffet portræt af regimets dødskramper."
– Booklist

„Kershaws omfattende forskning, velskrevne prosa og jordbundne indsigt mødes i en hypnotiserende forklaring på, hvordan og hvorfor Nazi- Tyskland valgte at udslette sig selv."
– Publishers Weekly

„Mesterligt .... En skrækindjagende, men uomgængelig, bog."
– Peter Lewis, Daily Mail Sir Ian Kershaw, f. 1943, britisk historiker og forfatter, og en af verdens førende eksperter i Det Tredje Rige og Adolf Hitler. Især kendt for det højt roste og velsælgende værk: Hitler - en biografi.

Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.

Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.

Forfatteren har løftet beretningen op på et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.

Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.

Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.

Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.

Christian den 4. er den længst regerende danske konge. Gennem et langt liv satte kong Christian sit præg ikke blot på sin samtid, men også på eftertiden bl.a. via en række smukke bygninger. Bogen ”Christian den 4.” fortæller historien om, hvordan kongen, der havde overtaget et velstående land i fremgang kunne efterlade det på fallittens rand.

Omkring 6.300 danske sømænd sejlede på verdenshavene for De allierede under Anden Verdenskrig. En af dem var Anders Hansen, andenstyrmand på ØK-skibet Panama, og det hans historie, der folder fortællingen om de danske krigssejlere ud i "Breve fra Anders". Søfolkenes indsats var uden sammenligning Danmarks største bidrag til den allierede krigsførelse fra september 1939 til 1945.

Vinter i Prag er den verdenskendte, tjekkiskfødte politiker Madeleine Albrights stærkt personlige historie om sin egen og sin families skæbne under og efter 2. Verdenskrigs grusomheder. Det er historien om en barndom i skyggen af jødeudryddelser, kommunismens fremmarch og Den Kolde Krigs begyndelse.

Hvordan kan det være at Rusland altid ender med en tsar, uanset om de har enevælde, kommunisme eller demokrati? Hvad enten den stærke mand så hedder Ivan den Grusomme,
Josef Stalin eller Vladimir Putin?

Mystikken om Putin er en aktuel og kontroversiel bog af den russisk/amerikanske journalist Anna Arutunyan, der har arbejdet som politisk korrespondent fra Moskva igennem ti år.

Anna Arutunyan viser at det velkendte spørgsmål "Hvem er Putin?" i virkeligheden er et trickspørgsmål: for at forstå Putin må man forstå den russiske mentalitet, der har tilladt Putin at
blive, den han er.

Anna Arutunyan dykker ned i Ruslands mørkeste hjerte, og fortæller en historie, som nok ikke kommer til at vække glæde hos magthaverne, men som til gengæld er øjenåbnende nyt for alle os, der betragter "Bjørnen i Øst" med lige dele undren og bekymring, hver gang der rasles med sablerne.

MAN SKAL DØ UNG er historien om den lovende unge forfatter og journalist Jens Gielstrup, der havde to drømme i sit liv – først at blive forfatter og siden at forsvare Danmarks ære under Anden Verdenskrig.

Mens resten af Danmark begejstret fejrede befrielsen og enden på Anden Verdenskrig i maj 1945, gled en ny skygge hen over Bornholm, da øen blev besat af russiske soldater.

Læs mere om forfatteren, Jesper Gaarskjær.

Civilbefolkninger er til alle tider flygtet fra krigens rædsler. Da krigen på østfronten i 1944-45 bevægede sig ind på tysk område, flygtede den tyske civilbefolkning vestpå af frygt for russernes hævntogt. De første flygtninge kom til Danmark den 11. februar 1945, da skibet Wartheland, som det første af en lang række skibe, anløb Frihavnen i København med cirka 1.500 sårede, syge og døende tyske soldater til lazaretophold. I tusindvis af tyske begravelser fandt nu sted over hele landet, især i – og i nærheden af de danske havnebyer, som skibene anløb med deres last af syge, sårede og døende flygtninge. I et stort antal bukkede spædbørn under. I perioden fra februar til befrielsen den 5. maj 1945, døde 4.132 tyske børn, og fra 6. maj til 30. juni døde yderligere 2.408, altså 6.540 dødsfald blandt børn i en periode på blot 4-5 måneder. Ved brug af samtidige vidners beretninger, fortælles noget af historien bag de tyske soldater og tyske flygtninge, der døde i Nordjylland, og som ligger begravet på Sdr. Kirkegård i Aalborg. Via disse beretninger får vi et billede af de omstændigheder, der herskede i efterkrigstidens Danmark på netop det tidspunkt, hvor et uhyre stort antal flygtninge strømmede til landet og bad os om hjælp. Og med den barske kendsgerning i bagagen, at selvom så ufattelig mange flygtninge allerede havde måttet lade livet under den lange rejses begyndelse, så var historien langt fra slut endnu, og mange ville – alle bønner til trods – aldrig nå deres rejses mål og se deres hjemstavn igen. I alt døde der 17.209 flygtninge under deres ophold i Danmark.