Søgeresultater: 11

Fortællinger fra et land i forandring. I fem årtier var Burma – eller Myanmar, som landet hedder nu – lukket som en knytnæve. Der var langt fra Kiplings vej til Mandalay og flyvefisk i leg til burmesernes virkelighed af undertrykkelse, fattigdom og borgerkrig under et brutalt militærdiktatur. Kun i templerne og hos buddhistmunkene har burmeserne hele vejen gennem angsten og afmagten kunnet hente styrke, lærdom og trøst, mens militærjuntaens generaler har solgt ud af landets rigdomme og stukket pengene i foret. Aung San Suu Kyis hjemvenden i 1988 blev et vendepunkt. Hun gav stemme og mod til burmeserne og blev fra sin husarrest deres ikon med sin stædige og fredelige kamp for demokrati. Langsomt, frygteligt langsomt, løsnedes knytnævens greb; omverdenen fik glimt af generalernes brutale fremfærd – under Munkeopstanden i 2007, dernæst efter orkanen Nargis’ hærgen året efter. Forude tegnede sig svage konturer af en lysere fremtid. I dag spiller Aung San Suu Kyi en aktiv rolle i politik. Aviserne skriver om menneskerettigheder, og der har været frit suppleringsvalg til parlamentet. Endnu er de praktiske resultater beskedne, men glæden ved den genfundne frihed i det vidunderligt smukke land og håbet om en fremtid uden undertrykkelse og sult er umiskendelig. Og hvem ved, om det sagnomspundne land sydøst for Suez ligefrem kan tjene som forbillede for demokratiske reformer andre steder i verden?

I Ulvehjerter tegner Puk Damsgård Andersenet bevægende portræt af mennesker, hvis sind er som de bjerge, der omgiver dem: Brutale, nådesløse og vildt romantiske! Bogen er en dramatisk familiekrønike, som trækker sine spor tilbage til Rustam Khans barndom. Hans far og mor blev begge dræbt i en blodig familiefejde, og han har aldrig fået den hævn, som stammens traditioner kræver. Rustam Khan anser blodhævn for at være en barbarisk skik, men fejden truer konstant med at blusse op, og han har altid riflen klar, hvis forældrenes mordere skulle dukke op igen. Samtidig er han familiens sorte får, fordi han valgte at uddanne sine 18 børn- et valg, han stadig har svært ved at overskue konsekvenserne af.

Med DEN NØGNE SANDHED får læseren den myrdede russiske journalist og systemkritiker Anna Politkovskajas journalistiske testamente.

Anna Politkovskaja blev myrdet i oktober 2006. Hun arbejdede som journalist for avisen Novaja Gazeta, trodsede Putin og rapporterede om krigene i Tjetjenien, gidseltagningen i Beslan, korruption i det russiske statsapparat og meget mere. I dag står hun som indbegrebet af’den fjerde statsmagts integritet og omtales som Ruslands tabte samvittighed. Hun er blevet et symbol på kampen for ytringsfrihed og på den kritiske journalistik. DEN NØGNE SANDHED er en samling af Anna Politkovskajas stærkeste tekster, der frem for alt afslører et enestående mod til at kæmpe for sandhedens sag.
 

Et historisk drama har udspillet sig i kulisserne i de seneste ti år, hvor Danmark er blevet en af USA’s nærmeste allierede.

Hvordan kan det være at Rusland altid ender med en tsar, uanset om de har enevælde, kommunisme eller demokrati? Hvad enten den stærke mand så hedder Ivan den Grusomme,
Josef Stalin eller Vladimir Putin?

Mystikken om Putin er en aktuel og kontroversiel bog af den russisk/amerikanske journalist Anna Arutunyan, der har arbejdet som politisk korrespondent fra Moskva igennem ti år.

Anna Arutunyan viser at det velkendte spørgsmål "Hvem er Putin?" i virkeligheden er et trickspørgsmål: for at forstå Putin må man forstå den russiske mentalitet, der har tilladt Putin at
blive, den han er.

Anna Arutunyan dykker ned i Ruslands mørkeste hjerte, og fortæller en historie, som nok ikke kommer til at vække glæde hos magthaverne, men som til gengæld er øjenåbnende nyt for alle os, der betragter "Bjørnen i Øst" med lige dele undren og bekymring, hver gang der rasles med sablerne.

Med Krigens scenografi følger vi forfatterne på deres rejser igennem Bosnien og Serbien i 2003.

De er til stede ved den dramatiske anholdelse af en krigsforbryder i Beograd, og de møder en minister under Milosevic og en leder fra Sjesjels nationalistiske parti, der nu er Serbiens største.

De diskuterer med forfatterne til det politiske programskrift bag krigene - det serbiske Akademis Memorandum - og de fremlægger den nyeste viden om den omfattende serbiske planlægning af den 'etniske udrensning' i Bosnien.

De går bag om den bosniske præsident Izetbegovic' demokratiske facade. Var denne islamiske fundamentalist i virkeligheden - måske uden selv at fatte det - en marionet for sine serbiske modstandere i Beograd?

Hvad er krigens effekter på samfundene den dag i dag? Bosnien er sønderdelt og styret af tre nationalistiske klaner. I Serbien er de kræfter, der stod bag krigene, vendt tilbage til den politiske scene. Hvad indebærer Nation building, og hvilken form for støtte har sådanne ruinerede lande brug for?

Hvem skal gribe ind, hvornår, og hvorfor skal det internationale samfund blande sig når mennesker forfølges pga. deres etniske tilhørsforhold?

I et afsluttende essay - I krigens ruiner - vurderer forfatterne hvordan europæerne er blevet forført af dette drama - og hvad det vil betyde for det 21. århundredes politik.

2012 er Burmas (Myanmar) år. Der er næppe blevet skrevet og sagt mere om det hidtil glemte land end i øjeblikket. “ASHINS FORÅR – fortællinger fra Burma” tager læserne med på en rejse gennem et smukt, men forpint land, der er under forandring. Guiden er den buddhistiske munk Ashin.

Frihedsforkæmperen Aung San Suu Kyi er kendt over hele verden for sin fredelige kamp for demokrati og menneskerettigheder i Burma. Men hvordan er hun egentlig som menneske? Hvad er det, der driver hende til at ofre så meget for sit land? Jesper Bengtsson tegner et portræt af en af nutidens mest betydningsfulde, politiske aktivister. Han fortæller om hendes baggrund som datter af general Aung San, om årene i England og New York, og hendes tilbagevenden til Burma i 1980. Og han fortæller om de år, hun tilbringer i husarrest fra 1989, adskilt fra sin familie og folket i Burma, indtil 2010, hvor hun endelig bliver løsladt. Om forfatteren: Jesper Bengtsson (født 1968) er en svensk journalist og forfatter. Han har fulgt udviklingen i Burma i mere end ti år som ordfører for den svenske afdeling af organisationen ’Reporters sans frontièrs’ (Journalister uden grænser). Jesper Bengtsson, der er chefredaktør på den svenske avis ’Om- Världen’ har tidligere skrevet bogen ’Burma - en resa i diktaturens skugga’ (2007). Anmeldelser En fremragende biografi. - Tidningen Ångermanland Et engageret og troværdigt portræt af en bemærkelsesværdig kvinde og et lyspunkt i Burmas rystende og triste historie, som Bengtsson kender bedre end de fleste. Jeg indrømmer: Min beundring er grænseløs. - Dagens Nyheter. Læs denne bog. Ikke kun for at få en objettiv analyse af Aung San Suu Kyis politiske præstationer, men for at få en baggrundsvi- den og en forståelse for, hvorfor hun har været i husarrest ... og hvorfor hun valgte ikke at være til stede ved sin mands dødsleje i 1999. - Norra Skåne

I 1962 flytter Snu Seidenfaden til Salazars lukkede Portugal og kaster sig ud i et risikabelt forlagseventyr. På sit forlag, Dom Quixote, udgiver Snu politiske bøger, der ofte bringer hende i det hemmelige politis søgelys. Snu ønsker at bidrage til et mere frit Portugal, og det lykkes hende at stadfæste Dom Quixote som ytringsfrihedens forlag og oppositionens talerør. Efter Nellikerevolutionen i 1974, møder Snu den engagerede politiker Francisco Sá Carneiro – senere portugisisk premierminister. Det bliver starten på en altopslugende, men forbudt kærlighedsaffære – kirken og Sá Carneiros hustru tillader nemlig ikke, at han hæver sit katolske ægteskab. Alligevel insisterer Snu og Sá Carneiro på at leve sammen, og deres papirløse forhold bliver genstand for en heftig offentlig debat, der truer med at sætte en stopper for Sá Carneiros politiske karriere. I december 1980, under en valgkampagne, stiger premierminister Sá Carneiro og Snu ombord i et privat Cessna-fly. Flyvningen varer blot 38 sekunder. Flyet styrter, og alle ombordværende mister livet. Det er endnu uvist, hvorvidt styrtet skyldtes en ulykke eller et attentat.

Som 17-årig drømmer Leymah Gbowee fra Liberia om at læse videre på universitetet, arbejde som læge, blive gift, få børn og bo i et pænt hus. Inden hun fylder 18, er alle hendes drømme og planer knust.

I næsten fem år boede TV's korrespondent Simi Jan i nogle af verdens farligste lande, Pakistan og Afghanistan. Det blev ikke alene en intens kærlighedsaffære med de to nationer, men også en personlig rejse, hvor hun fandt sin egen snørklede historie og identitet midt i krigen. Simi Jan mødte hævntørstige talebankrigere og sexede fotomodeller. Fik tilbudt ægteskab af en grønøjet mullah og var hjemme hos en mor, der er parat til at miste sin søn i hellig krig. Hun oplevede arrangerede ægteskaber – mellem kristne – og drak te hos ”Talebans Godfather”, der trænede hellige krigere i Afghanistan i 1980’erne. Til te hos Taleban er Simi Jans personlige og stærke beretning om en evig søgen efter den anden side af historien. Om hvordan kampen mod terror påvirkede og forandrede de to lande i de skelsættende år, hun boede der. Og om at møde grænseløs gæstfrihed fra fremmede, der lever midt i en anden virkelighed. Simi Jan er hædret med Berlingske Fonds Journalistpris 2012. Hun er modtager af Dansk Kvindesamfunds Mathildepris 2012 og blev i 2008 kåret som Årets TV-Talent.