Søgeresultater: 67

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

Den samlede fortælling om de tre legendariske Kennedy-brødre, der på hver deres måde revolutionerede både Amerika og amerikansk politik. 
I 1961 blev John F. Kennedy indsat som USA’s præsident. Samme dag blev hans bror, Robert Kennedy, udnævnt til justitsminister og året efter tog den yngste, Edward Kennedy, hul på sit virke i det amerikanske senat. Næppe før i historien har tre brødre haft så stor indflydelse på den amerikanske politiske scene, og næppe før har tre brødre været så intimt forbundet med amerikansk mentalitet og selvforståelse.
 Journalist Anders Agner Pedersen går i tekst og billeder i dybden med disse tre nærmest mytiske karakterer og skildrer dem både som politikere og privatpersoner. Billedsiden står som det centrale omdrejningspunkt for teksten, der i samspil giver et underfundigt indblik i brødrenes dagligdag. Vi følger deres livshistorie fra fødsel til grav og er med ved store såvel som små begivenheder; begivenheder, som på godt og ondt var med til at forme dem som mennesker. Gennem fotografernes linser nærmer vi os en dybere en forståelse af, hvad der gjorde dem, til de ikoner, vi kender i dag.

"Paris Under Communen" er Wilhelm Dinesens litterære debut, hvor han levende skildrer den dramatiske tid under den revolutionære Pariserkommune i 1871.

Wilhelm Dinesen (1845-95), Karen Blixens far, har bl.a. skrevet om sine soldateroplevelser i krigen i 1864 og den fransk-tyske krig 1870-71. Derudover er han berømt for sine fint naturbeskrivende "Jagtbreve" udgivet under pseudonymet Boganis. Han er i 2013 blevet portrætteret af Tom Buk-Swienty i den stort anlagte biografi "Kaptajn Dinesen".

I Den Store Krig fortæller Søren Mørch om Første Verdenskrig, der brød ud ”ved et uheld” i forbindelse med rivaliseringen mellem de tre stærkeste europæiske stormagter (Storbritannien, Frankrig og Det Tyske Kejserige) om interesser i, indflydelser på og kontrol med den nærmeste periferi. Han fortæller om største slag, de afgørende beslutninger og konsekvenserne af krigen.

Sunneva Sandø var en kvinde af sjældent mod. Hendes indsats under Anden Verdenskrig var så heroisk og betydelig, at hun er blandt de højst dekorerede danskere i perioden. Alligevel blev hun stort set glemt af eftertiden. I slutningen af 1920’erne går Sunnevas medicinstudium ikke så godt, og den mand hun ser, kan hendes far ikke acceptere. Men hun er ung. Så hvorfor ikke bare starte forfra? Hun flytter til Paris og finder hurtigt ind i bohèmemiljøet på Montparnasse, hvor hun får lov til at være den frie fugl, hun dybest set gerne vil være. I løbet af 1930erne stabler hun sit eget gymnastik institut på benene med lokaler ved Luxembourg haven, og eleverne strømmer til. Efter besættelsen i 1940 bliver Sunneva en del af det underjordiske Paris og sætter livet på spil ved at skjule britiske og franske agenter samt jødiske familier på flugt fra nazisterne. Men historien om Sunneva er også grum. I foråret 1944 bliver hun indhentet af Gestapo og slæbt med til forhør. Og hvad man gør for at knække hende i Gestapo-hovedkvarteret i Rue de Saussaies, er dyster læsning. Siden bliver hun sendt til kz-lejren Ravensbrück nord for Berlin, et ophold, som hun overlever på trods, vilje og held. Anders Otte Stensagers beretning om Sunneva Sandøs utrolige skæbne er baseret på hendes egne nedskrevne erindringer, breve og fotografier, suppleret med arkivresearch og samtaler med efterladte slægtninge, der husker hendes viljefaste, ubøjelige karakter. Bogen udkom første gang i 2013.

Erik Eriksen – den smilende reformator er en biografi om statsministeren og grundlovsreformatoren Erik Eriksen skrevet af hans søn. Erik Eriksen var en betydningsfuld figur i efterkrigsårenes politiske liv, og på baggrund af hans egne optegnelser får læseren et indblik i de udfordringer, han stod over for bag magtens mure. I 1950 dannede han den første regering af Venstre og De Konservative under omstændigheder, som hans hovedmodstandere på Borgen betegnede som kupagtige. Der berettes også om det turbulente arbejde i forbindelse med grundlovsændringen. Arveprins Knud følte sig uretfærdigt behandlet, idet hans gren af familien mistede arveretten. Også inden for partiet var der stærke kræfter, der modarbejdede grundlovsforslaget. Karrieren sluttede i 1965. Trods flere års fortrolige forhandlinger skabte forsøget på at danne en sammenslutning af Venstre og De Konservative splid i de to partier, og Venstre-høvdingen måtte tage konsekvenserne. Bogen er fuld af personlige anekdoter. Erik Eriksen bød bl.a. Nikita Khrusjtjov velkommen på familiegården i Ringe, og som landbrugsminister hilste han på Stalin i Moskva. Erindringerne er rigt illustreret med fotos, der viser både politikeren og privatmennesket Erik Eriksen.

Tyskerne forventede, at deres luftangreb på Kreta i 1941 ville være et perfekt eksempel på en sejr vundet efter et taktisk overraskelsesangreb. De anede intet om, at briterne ved hjælp af Ultra-efterretninger kendte deres planer og havde lagt en nøje planlagt fælde for dem. Det skulle være endt med det første tyske nederlag i krigen, men en fatal misforståelse vendte slagets gang. Og konflikten endte ikke der. Kretiske frihedskæmpere indledte en heroisk modstandskamp med hjælp fra den hemmelige britiske sabotageorganisation, SOE. Først i 1945 blev Kreta befriet af engelske styrker.

Antony Beevors bog om Kreta under Anden Verdenskrig er meget mere end beretningen om et enkelt slag i den store krig. Det er også en fascinerende historie om almindelige mennesker, som med mod og råstyrke må kæmpe for deres overlevelse.

*

"Enestående … en fængslende beretning om hele krigen på Kreta og om kreternes grufulde oplevelser under den tyske besættelse." John Keegan, Sunday Telegraph

Om aftenen den 30. august 1943 var den danske SS’er Søren Kam med til at bortføre og myrde den kendte B.T.-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Efter befrielsen gik Kam under jorden i Vesttyskland – som den højst dekorerede danske krigsdeltager i nazisternes tjeneste. I dag lever han et sted i Sydtyskland. Som en fri mand. Modstandsbevægelsens veteraner har ved adskillige lejligheder krævet Søren Kam udleveret til retsforfølgelse i Danmark, hvor en mordsag ikke kan forældes. Men danske justitsministre på stribe har i fællesskab med tyske kolleger forkludret både udlevering og retsforfølgelse, og samtidig har danske myndigheder hemmeligholdt sagens detaljer. Hvorfor tåler mordet på en fremtrædende dansk journalist under krigen stadig ikke at blive prøvet ved retten? Erik Høgh-Sørensens dokumentariske beretning om drabet på redaktør Clemmensen skildrer sagen fra 1943 og opruller hele dens spegede forspil og efterspil frem til i dag.

Erindringer om træfningerne ved Dybbøl i 1864, hvor Wilhelm Dinesen deltog som ung løjtnant i den danske hær.

Wilhelm Dinesen (1845-95), Karen Blixens far, har bl.a. skrevet om sine soldateroplevelser i krigen i 1864, den fransk-tyske krig 1870-71 og om Pariserkommunen i 1871. Derudover er han berømt for sine fint naturbeskrivende "Jagtbreve" udgivet under pseudonymet Boganis. Han er i 2013 blevet portrætteret af Tom Buk-Swienty i den stort anlagte biografi "Kaptajn Dinesen".

Landes økonomiske tilstand bestemmes på kort sigt af konjunktursvingninger, siger økonomerne. På længere sigt tæller indsatsen af kapital og arbejdskraft mere. Men på den helt lange bane er det faktisk mobilisering af kreativitet, der gør den største forskel, viser Lars Tvede i denne bog. Forskellige nationer og civilisationer har gennem tiden håndteret dette meget forskelligt. Mange har været kreative for en tid, men er så sandet til og forgået. 

Hvordan kan vi med mere fokus på kreativitet forme en bedre fremtid? Og omvendt: Hvordan kan vi tabe alt som mange civilisationer før os, hvis vi hæmmer kreativiteten?

Hvis man vil forstå, hvilken forskel kreativitet kan gøre, er Tvedes bog det rette sted at starte. Tag derfor med på rejse gennem menneskehedens historie og se bl.a. her, hvorfor homo sapiens udkonkurrerede neandertalerne, og hvordan Vesten startede en uhørt kreativ eksplosion i middelalderen, samtidig med at de tidligere mere dynamiske islamiske og kinesiske folkeslag gik i stå.

Læs også hans forklaring på, hvordan kreativitet dybest set opstår – uanset om det er i naturen, i erhvervslivet eller blandt nationer. Dybest set kan det koges ned til blot fire fænomener, der skal kombineres for at få kreativitet og mangfoldighed til at blomstre – hver gang.  Men hæmmer man kreativiteten, får man ikke blot statiske samfund, ifølge Tvede, man får forvitring, gældssætning, pessimisme og til sidst forfald eller kollaps. 

Vestlige nationer tager nu tilløb til sådanne problemer, og nogle frygter nedture som Argentinas eller værre.  Men fremtiden kan også blive forbavsende god, siger Tvede, og skitserer en række positive og i øvrigt ofte anti-intuitive konsekvenser, hvis vi virkelig evner at åbne de kreative sluser. 

Danskerne er blevet kåret til verdens lykkeligste folk flere gange – og når vi for en sjælden gangs skyld ikke vinder førstepræmien, er det som regel fordi vi er blevet overgået af svenskere, islændinge, finner eller nordmænd. Man skulle tro at skandinaverne var en gruppe jublende festaber, men lykken er til at overse, torsdag eftermiddag på Knippelsbro, når regnen står i stænger og cyklisterne kæmper om kap med vandmasserne, myldretidstrafikken og fodgængernes paraplyer.
Hvordan går melankoli, livslede og regnvejr i spænd med verdens lykkeligste folk?
Det er hvad den engelske forfatter, journalist og klummeskriver Michael Booth har sat sig for at undersøge. Resultatet er et morsomt, spiddende men også hjertevarmt portræt af finansvikingerne fra Island, af saunafinnerne, olie-nordmændene og de evigt korrekte svenskere – men først og fremmest af de danskere, som Booth har forelsket sig i – i bogstaveligste forstand, i det han har valgt at gifte sig med én af dem og slå sig ned i kongeriget Danmark.