Søgeresultater: 3

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

I 1848 blev Europa opslugt i en brandstorm af revolutioner, og frihedsråbet gik som en steppebrand over hele kontinentet. Overalt i de europæiske storbyer – fra Paris til Budapest, fra Berlin til Palermo – gik folket på gaderne, byggede barrikader, råbte slagord og krævede politiske rettigheder og frihed for deres nationale mindretal. Den konservative samfundsorden, der havde holdt stand siden Napoleons fald i 1815, smuldrede nu under den revolutionære flodbølge, og magtbalancen i de eksisterende imperier forrykkedes for altid.

JOHN F. KENNEDY. Hans ord skabte hans præsidentembede, hans ord var medvirkende til at skabe myten om ham, og hans ord er i dag hans vigtigste arv til eftertiden. Alle præsidenter siden Kennedy, bliver målt og vejet i forhold til ham, når de taler. Og det er store sko at fylde ud. I kulissen i arbejdet med talerne stod Kennedys faste taleskriver, Theodore C. Sorensen. Denne bog, fortæller historien om Sorensens og Kennedys unikke samarbejde. I Kennedys største taler – Fred til alle tider tegner Anders Agner Pedersen således et fængslende portræt af præsident Kennedy gennem hans offentlige ord i de tyve vigtigste taler. Dette er historien om de ord, der fortsat tales om, og historien om manden, der leverede dem – og manden, der skrev dem. Den sidste tale, Sorensen nogensinde skrev til Kennedy, nåede præsidenten beklageligvis aldrig at holde. Det var den tale, han skulle have holdt til frokostarrangementet den 22. november 1963 i Dallas. I Anders Agner Pedersens bog bringes denne og nitten andre af John F. Kennedys største og mest inspirerende taler. Ord, der inspirerer den dag i dag.