Søgeresultater: 22

I denne biografi træder Frederik 2. frem i lyset i fuld figur som fuldblods renæssancekonge. En mand, som overvandt personlige vanskeligheder og blev en dygtig politisk leder af sit rige og medspiller i europæisk storpolitik. Og som menneske en from kristen, en trofast elsker, en hengiven familiefar, en støtte for kunst og videnskab, en modig kriger, en stor jæger, en vældig drikkebroder, humoristisk, musikglad og vennesæl, med strejf af tvivlrådighed, men også med selvsikkerhed og stor bevidsthed om sin kongelige værdighed.

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

Den samlede fortælling om de tre legendariske Kennedy-brødre, der på hver deres måde revolutionerede både Amerika og amerikansk politik. 
I 1961 blev John F. Kennedy indsat som USA’s præsident. Samme dag blev hans bror, Robert Kennedy, udnævnt til justitsminister og året efter tog den yngste, Edward Kennedy, hul på sit virke i det amerikanske senat. Næppe før i historien har tre brødre haft så stor indflydelse på den amerikanske politiske scene, og næppe før har tre brødre været så intimt forbundet med amerikansk mentalitet og selvforståelse.
 Journalist Anders Agner Pedersen går i tekst og billeder i dybden med disse tre nærmest mytiske karakterer og skildrer dem både som politikere og privatpersoner. Billedsiden står som det centrale omdrejningspunkt for teksten, der i samspil giver et underfundigt indblik i brødrenes dagligdag. Vi følger deres livshistorie fra fødsel til grav og er med ved store såvel som små begivenheder; begivenheder, som på godt og ondt var med til at forme dem som mennesker. Gennem fotografernes linser nærmer vi os en dybere en forståelse af, hvad der gjorde dem, til de ikoner, vi kender i dag.

Hvem er manden bag myten Lenin egentlig? Og hvad kæmpede han for? De spørgsmål besvarer historikeren Kurt Jacobsen i sin nye store Lenin-biografi, der detaljeret skildrer Lenins liv fra barndommen i Simbirsk, til han døde isoleret og syg i 1924 i Gorki uden for Moskva. Læseren følger ikke alene Lenins politiske karriere, men også hans opvækst og liv som menneske og mand med både kone, familie og elskerinde. Biografien tegner et nærgående portræt af Lenins forvandling fra en almindelig russisk skoledreng i et velstillet borgerhjem til en kompromisløs politisk ideolog, der ingen problemer havde med at ofre personlige venskaber på den revolutionære sags alter. For Lenin var menneskelig lidelse og død af mindre betydning, når det gjaldt om at vinde magten i Rusland, som det lykkedes for ham, da han i 1917 stod i spidsen for den russiske Oktoberrevolution, og oprettelsen af Sovjetunionen.

Hvordan er det at vokse op i efterkrigstidens Tyskland, når man har efternavnet Himmler eller Hess, og har Hitler som gudfar? Hvilke muligheder åbner livet for et barn, hvis far er dømt for massemord? Far og søn, Norbert og Stephan Lebert, prøver hver for sig, med fyrre års mellemrum, at få svar på nogle af de mange og svære spørgsmål, som er naturlige at stille til naziforbrydernes børn. Resultatet af deres arbejde viser med sit tydelige sprog at vore forældres valg, gode eller dårlige, påvirker os i langt højere grad end vi måske vil indrømme.

Denmark Vesey var bare 14 år, da han blev solgt som slave fra den dansk-vestindiske koloni Sankt Thomas. Han kom derefter til Haiti og Amerika, hvor det endelig lykkedes ham at købe sig fri af slaveriet.

Efter et omtumlet liv blev han dømt til døden for at have planlagt det største slaveoprør i USA’s historie. Det har gjort ham til en berømt og omstridt frihedshelt i Amerika, mens han hidtil har været glemt og ukendt i Danmark.

Alex Frank Larsen er gået i den danske slaves fodspor og fortæller her den dramatiske og overrumplende historie om den modige og solidariske Denmark, der kom i klemme i en barsk verdenshistorie.

Anders Fogh Rasmussen (f. 1953) var statsminister fra november 2001 til april 2009. De fleste statsministre i Danmark er udnævnt til deres embede uden at have forberedt sig og uden at have planlagt, hvordan de ville gribe dette det mest magtfulde job i landet an. Anders Fogh Rasmussen var i denne som i så mange andre henseender anderledes end de fleste andre danske statsministre. Før han blev regeringschef, havde han brede, politiske kontakter, havde ministererfaring og var bevidst om, hvad embedet krævede. Han var i stand til – og villig til – at pålægge sig selv den disciplin og de byrder, det indebar.

Men til forskel fra andre danske statsministre ændrede han såvel forud for sin udnævnelse, som mens han var statsminister, tilsyneladende sine holdninger den ene gang efter den anden uden så meget som at lade sig mærke med, at han gjorde det, og uden at det svækkede den autoritet, som er så afgørende for en statsministers gennemslagskraft.
                            
Anders Fogh Rasmussen havde en enestående magtvilje. Det er den, der holdt sammen på Anders Fogh Rasmussens image, selv om han skiftede ideologi og holdninger. Det er den, der bevirker, at professor i Statskundskab Tim Knudsen godt kan tænkes at have ret, når han mener, at Anders Fogh Rasmussen kan karakteriseres som den måske stærkeste danske statsminister nogensinde. 

Sunneva Sandø var en kvinde af sjældent mod. Hendes indsats under Anden Verdenskrig var så heroisk og betydelig, at hun er blandt de højst dekorerede danskere i perioden. Alligevel blev hun stort set glemt af eftertiden. I slutningen af 1920’erne går Sunnevas medicinstudium ikke så godt, og den mand hun ser, kan hendes far ikke acceptere. Men hun er ung. Så hvorfor ikke bare starte forfra? Hun flytter til Paris og finder hurtigt ind i bohèmemiljøet på Montparnasse, hvor hun får lov til at være den frie fugl, hun dybest set gerne vil være. I løbet af 1930erne stabler hun sit eget gymnastik institut på benene med lokaler ved Luxembourg haven, og eleverne strømmer til. Efter besættelsen i 1940 bliver Sunneva en del af det underjordiske Paris og sætter livet på spil ved at skjule britiske og franske agenter samt jødiske familier på flugt fra nazisterne. Men historien om Sunneva er også grum. I foråret 1944 bliver hun indhentet af Gestapo og slæbt med til forhør. Og hvad man gør for at knække hende i Gestapo-hovedkvarteret i Rue de Saussaies, er dyster læsning. Siden bliver hun sendt til kz-lejren Ravensbrück nord for Berlin, et ophold, som hun overlever på trods, vilje og held. Anders Otte Stensagers beretning om Sunneva Sandøs utrolige skæbne er baseret på hendes egne nedskrevne erindringer, breve og fotografier, suppleret med arkivresearch og samtaler med efterladte slægtninge, der husker hendes viljefaste, ubøjelige karakter. Bogen udkom første gang i 2013.