Søgeresultater: 16

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Februar 2011. Journalist JENS NAUNTOFTE står på Tahrirpladsen i Kairo, pakket i en menneskemængde så tæt som sild i en tønde. Det Arabiske Forår er netop sprunget ud. Nordafrika er i bevægelse. Mennesker, følelser og politiske håb blomstrer vildt og uregerligt. Men intet kommer gratis. Slet ikke en revolution. TYRANNERNES FALD er den første indgående skildring af Det Arabiske Forår på dansk – en personlig skildring, som går tæt på aktørerne for at få deres vidnesbyrd – fra Damaskus og Kairo til Tripoli og Tunis – om den samfundsomvæltning, de står midt i. Ikke mindst i Syrien, hvor en dramatisk borgerkrig for hver dag tager til i grusomhed.

Som statsmand, videnskabsmand, opfinder og Founding Father står Benjamin Franklin som en central figur i Amerika og i oplysningstiden. Selvbiografi en er Franklins absolutte mesterværk og betragtes i dag som en klassiker i Verdenslitteraturhistorien. Franklins selvbiografi blev egentlig skrevet til sønnen William og var ment som en guide til livet. Den er et livskraftigt vidnesbyrd om et unikt og begivenhedsrigt liv. Det er både fortællingen om en nations fødsel og en elementært spændende udviklingshistorie. I 1723, som 17-årig, stikker den unge Benjamin Franklin af hjemmefra. Han havner i Philadelphia – bogstaveligt talt uden en øre på lommen. Her grundlægger han sit bogtrykkeri og avisen Pennsylvania Gazette og opbygger sin formue. Han er en rig mand før han når de 30. Dette er fortællingen om hans utrættelige arbejde både i forretningslivet og i samfundets tjeneste som politiker og opfinder. Benjamin Franklin (1706-1790) selvlært journalist, forfatter, videnskabsmand, politiker, diplomat, revolutionsleder, universitetsgrundlægger, opfinder, Founding Father, bogtrykker, borgerretsforkæmper, statsmand, avisudgiver, biblioteksgrundlægger, brandværnsstifter, ambassadør, postmester, drageflyver, atlet, brevskriver, kemiker, humorist, filosof og Pennsylvanias præsident.

Churchill-klubben var Danmarks første modstandsgruppe under Anden Verdenskrig. Klubben blev stiftet af en flok drenge fra Aalborg Katedralskole i 1941 og startede med bl.a. at stjæle våben fra tyskerne. Senere brændte de tyske biler og jernbanevogne af og lavede sabotage mod værnemagerne. Gruppen blev arresteret af det danske politi i 1942 og modtog fængselsdomme på mellem 1 og 5 års fængsel.
Flere af drengene brød ud af arresten om natten og fortsatte deres aktiviteter, inden de næste morgen vendte tilbage til cellen. Churchill-klubbens unge medlemmer og deres aktiviteter var medvirkende til at flere danskere gik i opposition mod tyskerne og aktivt viste deres modstand.

Knud Pedersen udgav sin første bog om Churchill-klubben i sommeren 1945. "Bogen om Churchill-klubben" samler Knud Pedersens fire bøger om Churchill-klubben: "Churchill-klubben", "Breve fra fængslet", "Sidste krigsår" og "Sagen om Churchill-klubben". Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.

Jørgen Røjel var med i modstandsbevægelsen helt fra begyndelsen. Mens det officielle Danmark opfordrede til samarbejde med værnemagten, tog Røjel til nattemøder for at organisere modstanden. Han samarbejdede siden med den legendariske Hvidstengruppe og var en af de seks mænd bag sprængningen af Langåbroerne i november 1943. De andre fem blev taget af tyskerne og henrettet. Røjel undslap. Jørgen Røjels erindringer fra besættelsestiden er en nervepirrende historie om en overlevende sabotørs heltemod og utrolige held. Det hele fortalt åbenhjertigt og usentimentalt – og med bid. Røjel var også en mand af meninger, og efter befrielsen lagde han ikke skjul på sin foragt for det officielle Danmarks Hitler-venlige manøvrer i Europas mørkeste stund.

Gorbatjovs selvbiografi er en rørende fortælling om den fattige bondedreng, der blev leder af et
af verdens største imperier. Om hans barndom under Anden Verdenskrig og hans livslange kærlighed til sin kone, filosoffen Raisa. Om hans forsøg på at reformere kommunismen indefra, og hans indsats for at bringe en ende på det våbenkapløb, der i en årrække truede med at sprænge verden til atomer.
Med Gorbatjov sluttede Den Kolde Krig – en indsats, der i 1990 indbragte ham Nobels Fredspris. Året efter var det slut. Et mislykket militærkup tvang Gorbatjov til at fratræde posten som præsident. Hans reformer led skibbrud og Sovjetunionen gik i opløsning. Nu, mere end tyve år senere, fortæller han endelig hele sin egen historie.

"...ubehagelig, men fascinerende rundtur i Kremls politiske maskinrum"
- Weekendavisen

Erindringer om træfningerne ved Dybbøl i 1864, hvor Wilhelm Dinesen deltog som ung løjtnant i den danske hær.

Wilhelm Dinesen (1845-95), Karen Blixens far, har bl.a. skrevet om sine soldateroplevelser i krigen i 1864, den fransk-tyske krig 1870-71 og om Pariserkommunen i 1871. Derudover er han berømt for sine fint naturbeskrivende "Jagtbreve" udgivet under pseudonymet Boganis. Han er i 2013 blevet portrætteret af Tom Buk-Swienty i den stort anlagte biografi "Kaptajn Dinesen".

Mange danskere meldte sig under Første Verdenskrig som frivillige i enten den canadiske, amerikanske, britiske, russiske og franske hær – eller i Fremmedlegionen.

BREVE HJEM skildrer krigen gennem de breve, de frivillige soldater sendte. Der er breve fra fronten og fra livet længere væk fra selve kamphandlingerne. Der er hjertevarme breve og breve, der skildrer krigens uhyrligheder. Der er beroligende breve til familie og venner og breve med anmodninger om at sende mere tobak.

Bogen er en samlet genudgivelse af “Danske Soldaterbreve”, der udkom under og lige efter krigen. Denne nye udgave introduceres af Claus Bundgård Christensen, der bl.a. har skrevet det roste værk ”Danskere på Vestfronten”.
 

JORDEN RUNDT I 70 ÅR er Sven Burmesters erindringer fra et langt og inspirerende kosmopolitisk arbejdsliv i FN og som vicedirektør i Verdensbanken. En personlig og vedkommende livshistorie blandet med skarp kulturel indsigt fra et menneske, der har været med, hvor det skete.

Nelson Mandela er en af de mest inspirerende og ikoniske skikkelser i vor tid. Nu har han, efter livet igennem at have sat pen på papiret for at nedskrive tanker og begivenheder, prøvelser og sejre, åbnet for sit personlige arkiv, der giver et sjældent indblik i hans bemærkelsesværdige liv.

Eftertanker giver læseren adgang til privatmennesket bag den offentlige skikkelse: fra breve skrevet i de mørkeste stunder af Mandelas 27-årige fængselsliv til kladden til en uudgivet fortsættelse af Vejen til frihed. Her tager han notater eller tegner endda kruseduller under møder eller nedskriver urolige drømme på skrivebordskalenderen i sin celle på Robben Island; skriver dagbog, mens han er på flugt under anti-apartheidkampene i begyndelsen af 1960’erne eller taler med venner i 72 timers optagelse af samtaler. På disse sider er han hverken et ikon eller en helgen; her er han et menneske som dig og mig.

Eftertanker er en personlig rejse fra de første bevægelser i Mandelas politiske samvittighed til hans medrivende rolle på verdensarenaen. Bogen giver en sjælden mulighed for at være tæt på mennesket Nelson Mandela gennem hans egen stemme, der er direkte, klar og personlig.

"Jeg prøvede at forestille mig Mandela - den myte, der forandrede historien - som Mandela, den mand, der havde ofret så meget for forandringen. Eftertanker gør verden en enestående tjeneste ved at give os dette billede af Mandela som menneske."
Præsident Barack Obama

"I det virkelige liv har vi ikke med guder at gøre, men med almindelige mennesker som os selv, mænd og kvinder der er fulde af modsigelser, der er stabile og vægelsinde¬de, stærke og svage, berømte og ukendte." Nelson Mandela