Søgeresultater: 69

I denne biografi træder Frederik 2. frem i lyset i fuld figur som fuldblods renæssancekonge. En mand, som overvandt personlige vanskeligheder og blev en dygtig politisk leder af sit rige og medspiller i europæisk storpolitik. Og som menneske en from kristen, en trofast elsker, en hengiven familiefar, en støtte for kunst og videnskab, en modig kriger, en stor jæger, en vældig drikkebroder, humoristisk, musikglad og vennesæl, med strejf af tvivlrådighed, men også med selvsikkerhed og stor bevidsthed om sin kongelige værdighed.

Februar 2011. Journalist JENS NAUNTOFTE står på Tahrirpladsen i Kairo, pakket i en menneskemængde så tæt som sild i en tønde. Det Arabiske Forår er netop sprunget ud. Nordafrika er i bevægelse. Mennesker, følelser og politiske håb blomstrer vildt og uregerligt. Men intet kommer gratis. Slet ikke en revolution. TYRANNERNES FALD er den første indgående skildring af Det Arabiske Forår på dansk – en personlig skildring, som går tæt på aktørerne for at få deres vidnesbyrd – fra Damaskus og Kairo til Tripoli og Tunis – om den samfundsomvæltning, de står midt i. Ikke mindst i Syrien, hvor en dramatisk borgerkrig for hver dag tager til i grusomhed.

Det var det Herrens år 1453
Verdensbyen Konstantinopel markerede grænsen mellem Asien og Europa, mellem islam og kristendom. Striden mellem de to trosretninger havde allerede bølget frem og tilbage i århundreder. Nu skulle det endelige slag stå! Foran byens mure stod tyrkerne. Så langt øjet rakte, var der ikke andet at se end telte, vajende krigsfaner, kanoner og våbenføre mænd. Byens indbyggere og forsvarere så rædselsslagne til fra bymurene. Det var april måned.

"Midt på eftermiddagen så forsvarerne, hvordan tyrkerne nu samledes foran murene. Det var en smuk dag. Solen gik langsomt ned i vest. Ude på sletten begyndte de osmanniske styrker at stille op i regimenter, soldaterne var i bevægelse, de løftede krigsbannerne op og fyldte hori­sonten fra kyst til kyst. Fortroppen fortsatte med at fylde voldgravene, kanonerne blev flyttet så tæt på murene som muligt, og uden ophør blev der stablet enorme mængder af stormstiger og andet krigsmateriel op.

Sværd klirrede højt, når de ramte skjoldene, men var mere lydløse, når de skar luftrør over; pile borede sig ind i brystkasser, blykugler flåede ribben op, sten smadrede hjerneskaller – og midt i denne larm hørte man det langt værre virvar af menneskestemmer: bønner og kampråb, eder, opildnende råb, gråd og de såredes lave støn under dødskampen. Røg og støv drev i bølger over frontlinjen."

Fra Konstantinopels fald – Slaget mellem islam og Vesten

"Lad mig fortælle beretningen om Konstantinopels enorme lidel­ser og tab, som jeg har bevidnet på tæt hold med mine egne øjne."
Leonhard af Chios

Om Konstantinopels fald – slaget mellem islam og Vesten:
"En af de mest spændende, cliff-hanger­-­
historier i verdenshistorien, og i Roger Crowleys bog fortælles den virkelig godt."
– Sunday Telegraph

"Det lykkes Crowley at tilføje sin for­tæl­ling næsten neglebidende drama."
– The San Francisco Chronicle

"En levende og læseværdig redegør­else for belejringen … (Og) en fantastisk guide til, hvordan og hvorfor Istanbul blev en muslimsk by."
– Guardian

Roger Crowley
(1951-) er uddannet historiker fra Cambridge University. Han voksede op på Malta i en familie, hvor faderen var i flåden, og fik herved en tidlig interesse for middelhavsregionens kultur og historie. Crowley bor på landet i Gloucestershire, England, sammen med sin familie.

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet – men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler – for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I "Før jeg siger farvel" gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Historien om Anden Verdenskrig er fortalt og genfortalt som ingen anden. Er der overhovedet mere at sige om den sag? Ja, mener Søren Mørch, der i bogen her fortæller om luftkrigen, der var Anden Verdenskrigs fortvivlede bidrag til forsøget på at bevare heroismen, efter at heltemodet, rytteriet, bajonetangrebet, slagskibene og de flotte uniformer var blevet praktisk uanvendelige og militært ligegyldige.

Bortset fra Norge i en kort periode var Finland det eneste nordiske land, der optrådte som krigsførende militærmagt under Anden Verdenskrig. Det ledte til store tab og tragedier, og så var der tilmed en ekstra psykologisk dimensi-on, for Finland havnede under det meste af krigen på Nazitysklands side, skønt landet på ingen måde var nazistisk orienteret.

Finlands dramatiske skæbne under Anden Verdenskrig er næsten grotesk underbelyst i resten af Norden og navnlig i Danmark. Nu har Claes Jo-hansen med assistance fra finske historikere og ved brug af et bredt sammensat kildemateriale skrevet det første store værk på dansk, der samlet belyser vort nordiske broderfolks politiske og militære historie i årene 1939-45.

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Smuk fotobog. Den danske prinsesse Dagmar (1847-1928), datter af Christian den 9., blev i 1866 gift ind i den mægtige russiske tsarfamilie. Hendes elskede og første forlovede døde, og hans lillebror arvede såvel trone som kone. Gennem et ægteskab, der således startede på de hårdest tænkelige præmisser, blev Dagmar en elsket del af det russiske hof. Og hun fik varig betydning for det russiske kejserlige hus, ligesom denne russiske forbindelse havde enorm betydning og bevågenhed i den danske offentlighed i tiden. Hun blev i sit fædreland aldrig omtalt som andet end Kejserinde Dagmar, og hun og hendes familie var ofte gæster i København. Under Den Russiske Revolution mistede Dagmar sin søn, svigerdatter og fem børnebørn samt mange andre familiemedlemmer, der brutalt blev henrettet af Rødgardisterne. Det lykkedes overlevende familiemedlemmer at få den aldrende dame til at flygte med en datter til Danmark – hun forlod herved meget mod sin vilje et Rusland i opløsning, det land, hun var blevet en del af, og som hun havde lært at elske. Sine sidste år tilbragte Dagmar i Danmark som gæst i den danske kongefamilie. I 2006 blev hun genbegravet ved siden af sin mand i Moskva, som hun altid havde ønsket.

Den samlede fortælling om de tre legendariske Kennedy-brødre, der på hver deres måde revolutionerede både Amerika og amerikansk politik. 
I 1961 blev John F. Kennedy indsat som USA’s præsident. Samme dag blev hans bror, Robert Kennedy, udnævnt til justitsminister og året efter tog den yngste, Edward Kennedy, hul på sit virke i det amerikanske senat. Næppe før i historien har tre brødre haft så stor indflydelse på den amerikanske politiske scene, og næppe før har tre brødre været så intimt forbundet med amerikansk mentalitet og selvforståelse.
 Journalist Anders Agner Pedersen går i tekst og billeder i dybden med disse tre nærmest mytiske karakterer og skildrer dem både som politikere og privatpersoner. Billedsiden står som det centrale omdrejningspunkt for teksten, der i samspil giver et underfundigt indblik i brødrenes dagligdag. Vi følger deres livshistorie fra fødsel til grav og er med ved store såvel som små begivenheder; begivenheder, som på godt og ondt var med til at forme dem som mennesker. Gennem fotografernes linser nærmer vi os en dybere en forståelse af, hvad der gjorde dem, til de ikoner, vi kender i dag.

"Paris Under Communen" er Wilhelm Dinesens litterære debut, hvor han levende skildrer den dramatiske tid under den revolutionære Pariserkommune i 1871.

Wilhelm Dinesen (1845-95), Karen Blixens far, har bl.a. skrevet om sine soldateroplevelser i krigen i 1864 og den fransk-tyske krig 1870-71. Derudover er han berømt for sine fint naturbeskrivende "Jagtbreve" udgivet under pseudonymet Boganis. Han er i 2013 blevet portrætteret af Tom Buk-Swienty i den stort anlagte biografi "Kaptajn Dinesen".